Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wierzbolow - Vierzon - Wiesbaden - Viesch - Wiese, Camilla - Wieselburg - Wieselgren, Harald Ossian - Wieselgren, Peter (Per)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wierzbolow, se Virbalis.
Vierzon [viær’zå], By i det centrale
Frankrig, Dept Cher, ved højre Bred af Cher, som
her optager Yèvre, ved Berry-Kanalen og
Orléans-Banen, NV. f. Bourges, 11800 Indbyggere.
V. bestaar af den egentlige By V. Ville, der
har en smuk Stenbro over Cher, en Kirke fra
15. Aarhundrede, Industriskole, betydelig
Porcelæns- og Glasindustri, Maskin- og
Skibsbygning, livlig Handel, og de tilgrænsende
Forstæder V. Bourgneuf med 2300 Indbyggere,
V. Village med 6650 Indbyggere og V.
Forges med 3900 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Wiesbaden [’vi.sba.dən], berømt Badested i
Hessen-Nassau, Jernbanestation paa Linien
Frankfurt—Mainz—Köln. Det er en By med
over 100000 Indbyggere, for en stor Del anlagt
som en Villaby med pragtfulde Haver, meget
store Alleer (især Platan-Alleer), smukke
Promenader. W. ligger paa de sydlige Udløbere
af Taunus-Bjergene, 117 m o. H., kun c. 5 km
fra Rhinen, og den er af de omgivende Bjerge,
der hæver sig til en Højde af over 600 m,
beskyttet mod N., NV. og Ø., hvorved den faar
et meget mildt Klima. Middeltemperatur i
Januar er 2° C, og endog Mandeltræet kan
overvintre i det fri.
Betydning som Badested faar W. ved sine
varme Kogsaltskilder (23), af hvilke
Kochbrunnen (65,75° C.) er den vigtigste. Denne og
Schützenhofquelle (49,2° C.) bruges især til
Drikkekure, de andre Kilder til Bade.
Kochbrunnen indeholder i 1000 g 8,8 g faste Dele
(deraf 6,8 g Klornatrium, 0,023 g Klorlithium,
0,182 g Klorkalium, 0,627 g Klorkalcium) og 150
cm3 fri Kulsyre. — Foruden Installationer til
Drikke- og Badekure findes Indaandingssal,
Gurglehal, Adgang til Druekure, Terrainkure
og enhver Art medicinske Bade (i
Augusta-Victoriabad). Ved Tilsætning fremstilles af
Vandet fra Kochbrunnen et kunstigt »Wiesbadener
Gichtwasser«, som forsendes i stor Udstrækning.
W. søges især for Sygdomme i
Aandedrætsorganerne (Hals-, Strube- og Brystkatarr) og i
Fordøjelsesorganerne (Mave- og Tarmkatarr,
Blodfylde i Underlivet, Svulst i Lever og Milt);
endvidere for Gigt, Tilbøjelighed til Fedme,
Reumatisme, Rester efter Betændelser,
Neuralgier; ogsaa for Nyregrus og Blærebetændelse.
Der findes c. 200 Læger. Det aarlige Antal
Badegæster overstiger 150000. Der er Sæson hele
Aaret.
(Lp. M.). E. F.
Viesch [fi.∫], Fiesch, Landsby i det
schweiziske Kanton Wallis, ligger 15 km NØ.
f. Brig, 1060 m over Havet paa højre Side af
Rhône-Dalen og har (1920) 403 Indbyggere.
Ved V. udmunder N. fra V.-Dalen, gennem
hvilken strømmer V.-Bækken, der danner
Afløbet for den mægtige V.-Gletscher
(Fiescher-Gletscher), der er Alpernes fjerdestørste
oi> har en samlet Størrelse paa 40 km2, en
Længde af 8 km og ved sin nedre Ende en
Højde over Havet af 1500 m. V.-Gletscheren,
der ligger paa Sydsiden af Berner-Alperne
mellem Aletsch- og Aar-Gletscherne, omgives af
Oberaarhorn, Finsteraarhorn samt de saakaldte
Walliser-Viescher-Hörner (3905 m).
NV. f. Finsteraarhorn ligger de saakaldte
Grindelwalder-Viescher-Hörner med
Gross-Viescher-Horn (4039 m), hvorfra der
ligeledes udgaar en Gletscher. Turen mellem
V.-Gletscherens Firn og Grindelwald-Firnen er
en af de besværligste Gletscherpassager i
Schweiz.
(H. P. S.). O. K.
Wiese [vi.sə], Camilla, norsk Sangerinde,
f. i Bergen 3. Juni 1849. Studerede først ved det
musikalske Akademi i Sthlm, senere hos Fritz
Arlberg; foretog en Koncerttourné i norske og
svenske Byer, engageredes 1874 til det
Stjernström’ske Teater i Sthlm og 1874 til Christiania
Teater, hvor hun med Held optraadte i en
Række Operaer, som Anna i »Jægerbruden«,
Zerlina i »Don Juan«. Siebel i »Faust«, Pagen i
»Hugenotterne« o. fl.
I. H.
Wieselburg [’vi.zəlbork], ungarsk Moson,
1) Komitat i det vestlige Ungarn. Af det gamle
Komitat, der 1910 havde et Areal paa 1944 km2,
hører nu kun 902 km2 med (1920) 53190
Indbyggere (59 pr km2) til Ungarn; Resten tilfaldt
efter Verdenskrigen Østerrig. W. er et fladt
og langs Floderne sumpet Omraade, hvor der
dyrkes Hvede og Vin samt drives Kvægavl og
Fiskeri. Hovedstad er Magyaróvár
(Ungarisch-Altenburg). — 2) Flække ved »en af Donaus
Sidearme. 5000 Indbyggere. Kornhandel og
Maskinfabrikation.
N. H. J.
Wieselgren [’vi.selgre.n], Harald
Ossian, svensk Historiker og Forfatter (1835—1907),
Søn af P. W., blev Student 1852 i Lund, men
bestemte sig snart for at gaa Biblioteksvejen og
blev 1877 Bibliotekar. Ved Siden af sin
Biblioteksgerning udfoldede han en stor Virksomhed
som Forfatter; Fortsættelsen af »Svenskt
biografiskt lexikon« 2—6 (1858—68) skyldes saaledes
ham; 1866—79 redigerede han »Ny illustrerad
tidning«. Desuden udgav han »Den helige
Bernhards skrifter« (1866 i »Sv. fornskriftssällskapets
saml.«], »En kunglig familjs själfbiografi« (1867),
»Öfver Atlanten, resebref« (1876); men han
fandt sit egentlige Felt i sagkyndige,
pietetsfulde Biografier; foruden de større biografiske
Studier over Faderen samt »Lars Johan
Hierta« (1880), »Cavour« (1884) o. fl. har han særlig
forfattet Nekrologer, udgivne bl. a. i Samlingen
»Ur vår samtid, femtio porträtt med
nekrologer« (1880), samt de læseværdige »Bilder och
minnen« og »I gamla dagar och i våra« (1901).
Tillige var W. kendt som en ypperlig Taler og
som energisk og dygtig Leder af de Tanker,
han søgte at føre ud i Livet; mest skattet var
maaske nok hans Virksomhed for den litterære
Stockholm-Forening »Idun’«s (s. d.) Trivsel.
O. Th.
Wieselgren [’vi.səlgre.n], Peter (Per),
svensk Forfatter og Forkæmper for
Afholdssagen (1800—77), Student i Lund 1820, Dr. phil.
1823, Docent i Litteraturhistorie 1824, 1833
Præst, 1857 Domprovst i Göteborg. W.
udfoldede en meget betydelig Virksomhed som
Forfatter ikke blot i Tidsskrifter og Blade samt i
Værket »Biografiskt lexikon«, men ved
omfangsrige Værker om bibliografiske,
kulturhistoriske og rent litterære Emner. Betydning har
stadig hans »Sveriges sköna litteratur, en
öfverblick vid akademiska foreläsningar« i fem
Bind (1833—49), af hvilke første Bind, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
