Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wigan - Wigand, Johann - Wigand, Julius Wilhelm Albert - Wigandia H. B. K. - Viga-Styrssaga - Wigdehl, Michaloff - Vige - Vige, Jens Peter Olsen - Vigee-Lebrun, Elisabeth Louise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rimeligvis sit Udspring i den gamle Romerlejr
Coccium. — Tæt op til W. slutter sig
Ince-in-Makerfield, ogsaa en Industriby. I Nærheden
findes Ruiner af det gamle Upholland Priory.
(M. Kr.). M. H-n.
Wigand [’vi.gant], Johann, tysk luthersk
Teolog (1523—87), studerede i Wittenberg hos
Reformatorerne, blev Præst i sin Fødeby
Mansfeld 1546, kom senere til Magdeburg og blev
1560 teologisk Professor i Jena. W. deltog
ivrigt i Datidens teologiske Forhandlinger og
var en af Ortodoksiens stridbareste
Repræsentanter, hvorfor han var afsat fra sit Embede
i flere Aar. 1575 blev han Biskop af
Pomesanien.
A. Th. J.
Wigand [’vi.gant], Julius Wilhelm
Albert, tysk Botaniker, f. 1821, d. 1886 som Prof.
i Botanik og Direktør for den botaniske Have
i Marburg. Af hans Skrifter kan fremhæves:
»Kritik und Geschichte der Lehre von der
Metamorfose der Pflanze« (Leipzig 1846);
»Intercellularsubstanz und Cuticula« (Braunschweig
1850), i hvilken han imødegik H. v. Mohl’s
Opfattelse og begrundede den endnu gængse;
»Der Darwinismus und die Naturforschung
Newtons und Cuviers« (Braunschweig 1874),
hvori han bekæmper Darwin’s Lære; »Lehrbuch
der Pharmakognosie« (2. Oplag, Berlin 1874).
I sine Studier »Genealogie der Urzellen«
(Braunschweig 1872) og »Entstehung und
Fermentwirkung der Bakterien« (Marburg 1884) har
han forfægtet meget omdisputable Meninger.
(V. A. P.). A. M.
Wigandia H. B. K., Slægt af
Hydrophyllaceæ, enaarige Urter med spredte og store Blade,
der ligesom Stænglen er ru behaarede; de bredt
klokkeformede Blomster sidder i Dobbeltsvikler.
6 Arter i det tropiske Amerikas Bjergegne.
Nogle af disse dyrkes som Prydplanter paa
Friland, ganske særlig W. caracasana H. B. K.
(fra Meksiko); dens store, ovale Blade gør den
vel skikket til fritstaaende Dekorationsplante.
Om W. urens Ch. siges det, at dens Haar
fremkalder Betændelse af Huden.
A. M.
W. caracasana saas i Jan.—Febr i Frøskaale,
som anbringes paa Undervarme. De unge
Froplanter prikles før Bladskiftet, 2—3 Planter i
hver Stiklingspotte; senere fjernes de mindst
kraftige, saaledes at der kun bliver een Plante
tilbage. Indtil Udplantningstiden nærmer sig,
holdes de stadig paa Undervarme, og saa snart
Planterne har fyldt Potten med Rødder,
omplantes de i et Skifte større Potter. Efter at
være afhærdede udplantes de paa Blivestedet
først i Juni; de kan anvendes i Bladgrupper
eller fritstaaende paa Plæner.
(L. H.). P. F.
Viga-Styrssaga, se Heiðarviga saga.
Wigdehl, Michaloff, norsk
Landskabsmaler, f. 16. Juli 1857 i Gildeskaal i Nordland,
d. 14. Juli 1921. Efter at have været Fisker i
Nordland, Gardist i Sthlm o. m. a. begyndte
han først 1887 sin kunstneriske Uddannelse, idet
han i 2 Aar gik paa den tekniske Aftenskole i
Sthlm, hvorefter han 1898—1900 besøgte
Harriet Backer’s Malerskole i Oslo og den kgl.
Kunst- og Haandværksskole smst. Med
Stipendium arbejdede han et Aar (1904) paa Tuxen’s
Skole i Kjøbenhavn og samme Aar en Tid i
Berlin. Senere har han opholdt sig dels i
Søndfjord, dels i Oslo, men mest i Nordland, og hans
ejendommelige, dybt personlige Skildring af
denne Landsdel giver en ny Tone i norsk Kunst.
Han kender denne Natur som faa, og hans
Skildring af den er fyldt af drømmende
Melankoli og lyrisk Følsomhed. W.’s Billeder kan
med deres uforfalskede Naivitet være teknisk
ufuldkomne og klodsede, men de ejer stor
Kraft og Glød i Farven og umiddelbart
malerisk Syn. Han har jævnlig udstillet paa Statens
aarlige Udstillinger i Oslo efter 1900.
Separatudstillinger afholdt han i Oslo 1906, 1907, 1910
og, efter at have deltaget i en Ekspedition til
Spitsbergen for at skildre dens Natur, 1911.
Desuden paa den internationale
Kunstudstilling i Düsseldorf 1904 og samme Aar paa den
norske Udstilling i Sthlm, samt i Kbhvn 1905.
(C. W. Sch.). S. W.
Vige, Sagnhelt, se Kæte og Vige.
Vige, Jens Peter Olsen, dansk Maler,
f. i Blæsinge ved Slagelse 11. Maj 1864, d. i
Kbhvn 20. Marts 1912. Elev af Akademiet
1884—88, derefter to Aar af Krøyer. Udstillede
første Gang 1892. Har malet gode Portrætter, men
mest Landskaber, helst med Emner fra den
alvorlige jyske Natur og gerne af en blid,
vemodig Stemning. Portræt af en lille Pige
tilhører Kunstmuseet.
P. J.
Vigee-Lebrun [vi’зe-lö’brö], Elisabeth
Louise, fransk Malerinde, f. 1755 i Paris, d.
smst. 30. Marts 1842, Datter af Portrætmaleren
Vigée. Hun studerede under ham, senere bl. a.
under Greuze (med hvem hun har ikke faa
kunstneriske Træk tilfælles), J. Vernet og Doyen,
var et tidlig modnet Talent, der allerede i
16 Aars Alderen malede en Mængde Portrætter
(fra Hoffet og den fine Verden; Marie
Antoinette malede hun en Snes Gange, første Gang
1779). Hun blev gift ung med Maleren,
Kunstforfatteren og Kunsthandleren J. B. P. Lebrun
(1748—1813), med hvem hun foretog
Kunstrejser i Holland og Belgien; senere levede de
adskilte. Deres Hjem i Paris var en Tid, med
V. som Midtpunkt, Samlingssted for Aand,
Skønhed og High life. Mme V.-L. sværmede for
Antikken, gav soupers à la grecque og holdt
nok af (selv en Skønhed) at agere moderne
Aspasia. Da Revolutionen udbrød, fandt hun
det raadeligst at forlade Frankrig. Nu levede
hun et omflakkende og fejret Liv, blev optaget
i flere udenlandske Akademier (1783 var hun
blevet Medlem af det franske Akademi, efter
at et Forsøg tidligere var strandet), fik Indpas
ved Hofferne og malede Portrætter af kongelige
og højadelige Personer. I Neapel malede hun
flere Gange Lady Hamilton (som Sibylle og
Bakkantinde), i Rom Miss Pitt som Hebe, i
Wien, hvor hun opholdt sig længe, bl. a.
Fyrstinderne Lichtenstein og Esterhazy, i Berlin
Dronningen (Pastel), i Petrograd Kongen af
Polen o. s. v., og i England, hvor hun opholdt
sig 1802—05, Lord Byron, Prinsen af Wales o.
m. a. Efter den Tid levede hun, med Undtagelse
af en længere Rejse i Holland og Schweiz, i sit
Hjemland. Det var saaledes et virksomt
Kunstnerliv, hun førte; selv siger hun, at hun har
malet 650 Portrætter og 200 Landskaber m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
