Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 133 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vikedal - Viken - Vikesund - Viking - Vikingeskib - Vikingetogene - Vikivaki

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette Herred. — Der er Hovedvejforbindelse
med Haugesund og Sunnhordland. Den meste
Kommunikation foregaar paa Søen, og Herredet
har Dampskibsforbindelse med Stavanger med
mange Anløbssteder, blandt hvilke er Sandeid,
Yikosen og Imsland. Antagen Formue 1925 var
3,0 Mill. Kr. og Indtægt 397000 Kr. (Litt:
»Norges Land og Folk«: Boye Strøm,
»Stavanger Amt« [Kria 1888]).
(N. S.). M. H.

Viken kaldtes i den tidlige Middelalder den
Del af det søndenfjeldske Norge, som ligger
paa begge Sider af Folden (Oslofjorden)
mellem Gautelven i Ø. og Grenmar (se
Grenland) i Vest eller Landskaberne Ranrike
(Strøget S. f. Svinesund), Vingulmark (s. d.),
Vestfold (s. d.) og Grenland (s. d.). V. gik
over til at blive Navnet paa den nordlige Del
af det senere Bohus-Len mellem Svinesund og
Hafsteinssund (i Tanum Sogn i Bohus-Len).
Benævnelsen »Vigsiden« betegnede endnu langt
ned i 18. Aarhundrede Kyststrækningen af
Bohus-Len. V.’s Lagdømme svarede til
Borgarting.
(O. A. Ø.). M. H.

Vikesund, landsbymæssig Bebyggelse
omkring Jernbanestationen af samme Navn,
Modum Herred, Buskerud Fylke, ved
Drammenselvens Udløb af Tyrifjorden. I V. er privat
Middelskole, Apotek og en Række industrielle
Bedrifter. Der boede i 1920 886 Mennesker i
132 Huse. I Turisttiden gaar der Motorbaad til
Sundvolden hver Helligdag.
M. H.

Viking, gammel nordisk Betegnelse for
Sørøver, ogsaa for fremmede Skarer, der til Søs
angriber et Land. Ordet er langt ældre end
den egentlige »Vikingetid« (800—1000), da de i
store frivillige Sammenslutninger hjemsøgte det
vestlige og østlige Europa; dets Oprindelse er
usikker (»den, der holder til i Vigene?«,
»Beboer af Vigen = Oslofjorden«?). I 10.
Aarhundrede bruges dog V. ogsaa om Krydsere, der
vogtede Kysterne mod Fremmedes Overfald
(vikinger Dana; »den V., der vogtede Daners
Rige«); et saadant Vagthold paa fremmed Kyst
— dog levende af Sørøveri — var
Jomsvikingerne. Endnu 11. Aarhundrede igennem bestod
Vikinge-Samfund, der gav Danekongen Afgift
af deres Bytte. Under 12. Aarhundredes
Venderhærgninger dukker et nyt Vikinge-Samfund
op, men under Navn af »Roskildebrødrene« (s.
d.). Afledt af V. er Udtrykkene »at være i V.«
(ɔ: paa Vikingefærd; oldnordisk viking,
Hunkøn), og »Vikingelov« (den almindelige
krigerske Sædvaneret eller Vedtægter for et enkelt
Vikinge-Samfund, ogsaa om folkeretlige
Bestemmelser af humant Indhold). (Litt.: J.
Steenstrup, »Normannerne« [især 1. Bind,
1876]; A. Bugge, »Vikingerne« [I—II,
1905-06]).
(A. O.). G. K-n.

Vikingeskib.

Vikingeskib, se Osebergfundet og
Norge, Forhistorie. S. 173.

Vikingetogene, se Viking.

Vikivaki (Flertal -vakar),
Vikivakakvæði. Navnet, der er uforklaret, var en
islandsk Betegnelse for visse Danse, vistnok
Runddanse (som de færøske). De holdtes paa
bestemte Aarstider, især ved visse Fester (Jul);
Navnet hentyder vist til »Vaage«nætter. Disse
Danse forbødes i Slutningen af det 18.
Aarhundrede, efter Sigende paa Grund af den
Usædelighed, de førte med sig. Til Dansene blev der
sunget forskellige Vekselsange, vistnok af en
mere eller mindre erotisk Art. De er digtede i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>