Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wildenvey, Herman - Wilderness - Wildeshausen - Vildfarelse - Vildgaas - Wildgans, Anton - Wildhorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overraskelser, samtidig som Følelsen er frisk
og ægte. W. har opnaaet en enestaaende
Popularitet, fordi Indholdet i hans Vers er
naturlig, letfatteligt, uden at blive banalt, og
fordi hans Digtning alligevel er udpræget
artistisk i alle Virkemidler. I en lang Række
Digtsamlinger har han bevaret sin Tones
bedaarende Frihed og Friskhed, og der er
kommet større Inderlighed og Varme i hans
Naturskildringer og hele Stemningslyrik, hvor en
øjeblikkelige Situations særlige Charme fæstnes
til varig Liv med en ligesom legende, men i
Virkeligheden stærkt maalbevidst Kunst. W.’s
følgende Digtsamlinger er »Prismer« (1911),
»Aarets eventyr« (1913), »Kjærtegn« (1916),
»Hemmeligheter« (1919), »Trold i ord« (1920),
»Ildorkestret« (1923), »Fiken af tistler« (1925).
W. har levet intenst med i sin Tid, drevet
Journalistik, oversat Digte og Skuespil, og
vundet mange Laurbær ved sin lunefulde og
indtagende Oplæsning af sine egne Vers. Hans
Prosa, som ogsaa er samlet i Bøger, staar
langt under hans Lyrik. Af hans Skuespil har
kun »Lys over Landet«, en ungdommelig men
talentfuld Skildring fra Oslos Østkant, været
opført. (Litt.: Elster, »Ill. norsk
Litteraturhistorie«, II, S. 819).
(Carl Nærup.). E. S-n.
Wilderness [’wi£dənis] Skov i Virginia,
kendt ved de voldsomme Kampe under den
nordamerikanske Borgerkrig 5.-6. Maj 1864
mellem Grant og Lee.
O. F.
Wildeshausen [veldəs’ha^uzən], By i den
tyske Fristat Oldenburg ved Hunte, nær
Grænsen mod Hannover, med (1925) 3018
Indbyggere. W. er Oldenburgs ældste Stad. Kredsen
W. blev ved den westfalske Fred 1648 afstaaet
til Sverige, kom ved Freden i Nijmegen 1679
under Fyrstbiskoppen af Münster og 1803 under
Oldenburg.
O. K.
Vildfarelse. Da Straffens Formaal er at
indvirke paa den forbryderske Villie, er den
normale Forudsætning for Straf Retsbrudsvillien.
Er Forbrydelsen foretaget med Bevidsthed om
Handlingens retsstridige Karakter og med
Villien til at hidføre Indgreb i et retsbeskyttet
Gode (Forsæt), er denne Forudsætning
selvfølgelig til Stede. Er dette derimod ikke Tilfældet,
foreligger en V., der enten kan bestaa i en
Miskendelse af de Egenskaber ved Handlingen,
der gør den farlig for et Retsgode (f. Eks. V.
med Hensyn til, at Bøssen er ladt), eller i
Uvidenhed om, at her findes et retsbeskyttet Gode
(f. Eks. Tro paa, at et levende Menneske er et
Lig). For saa vidt V. som i de anførte
Eksempler refererer sig til de faktiske Forhold,
nedsætter den Forbrydelsen til at være
uagtsom (se Uagtsomhed) og medfører saaledes
under alle Omstændigheder en betydelig
Strafnedsættelse, ofte fuldstændig Straffrihed.
Refererer V. sig derimod til Loven (Tro paa, at
den forbudte Handling er tilladt, at Retsgodet
ikke er lovbeskyttet), har der i Tidernes Løb
gjort sig meget forskellige Opfattelser gældende
om den rette kriminalistiske Vurdering af
Forholdet. Nogle har hævdet, at en saadan V.
aldrig bør udelukke den i øvrigt tilregnelige
Handling fra fuld Strafskyld, andre gør
gældende, at ogsaa denne V. udelukker
forbrydersk Forsæt og derfor maa medføre
Forbrydelsens Behandling som uagtsom, medens atter
andre vil lade V.’s Vurdering bero paa de
konkrete Omstændigheder. Til Fordel for den
første Betragtning anføres, at Rets-V.’s
Anerkendelse som Straffrihedsgrund udsætter
Retsordenen for Fare, da en saadan V. altid vil kunne
paaskydes; den anden Betragtning forsvares
under Henvisning til, at Straffens Forudsætning,
den ulydige Villie, mangler ikke mindre ved
den retlige end ved den faktiske V. Det tredie
Standpunkt støttes af kriminalpolitiske Grunde
i Nutiden af juridiske Forfattere: der gøres
opmærksom paa, at en retlig V. langtfra altid
viser en mindre Strafværdighed hos
Gerningsmanden, der ofte derved afslører sig som en
Lovtrækker eller umoralsk Person (jfr. f. Eks.
Personer, der skaffer sig Formuefordele ved
bedrageriske, men for straffri antagne Handlinger,
Sædelighedsforbrydere, som er urigtig
underrettede om Tidspunktet for Pubertetens
Indtræden o. l.), og at en Rets-V. i andre Tilfælde
ikke bør komme i Betragtning, fordi det netop
er Borgernes Pligt at skaffe sig Underretning
om de Retsregler, der behersker Retsforholdene
(f. Eks. Næringsbestemmelser, Politiforskrifter
o. l.) — medens det paa den anden Side maa
erkendes, at V. under særlige Forhold kan være
meget undskyldende (f. Eks. Vedkommende har
i Forvejen forhørt sig hos en Politimester om
Lovligheden af en vis Virksomhed og hos ham
modtaget urigtige Oplysninger, eller han er en
nylig ankommen Udlænding o. l.). Dansk
Straffelovs § 42 indeholder et ubetinget Forbud mod
at tillægge Straffrihed paa Grund af
»Ukyndighed om Straffeloven«, hvorimod den egentlig
ikke udelukker at betragte saadan V. som en
formildende Omstændighed. Uden for
Straffeloven er Rets-V. gentagne Gange af Domstolene
taget i Betragtning ogsaa som Straffrihedsgrund.
Straffelovsudkastet af 1923 hjemler fakultativ
Strafnedsættelse, under særlig formildende
Omstændigheder Straffrihed, naar
Gerningsmanden til en Forbrydelse har handlet i
undskyldelig Uvidenhed om Retsregler, der forbyder eller
paabyder Handlingens Foretagelse.
A. Gl.
Vildgaas, se Gæs, S. 512.
Wildgans [’veltgans], Anton, østerrigsk
Forfatter, f. i Wien 17. Apr. 1881, var først
Jurist og Dommer, men opgav Embedsvejen.
Han ledede 1921 i kort Tid Burgteatret.
Foruden en Række Digtsamlinger har han skrevet
Dramaer, som er bestemt af det moderne Livs
Tildragelser — især maa mærkes »In Ewigkeit
Amen«, »Armut«, »Liebe«, »Dies Iræ« og »Kain«.
Hans sidste Bog er et Bind Wiener-Digte (1926).
C. B-s.
Wildhorn [’velthårn], Bjerggruppe i den
vestlige Del af Berner-Alperne i Schweiz, ligger
13 km N. f. Sion paa Grænsen af Kantonerne
Bern og Wallis samt paa Vandskellet mellem
Aare og Rhône og begrænses mod Øst af
Rawil-, mod Vest af Sanetsch-Passet. I Gruppen
hæver den højeste Top af samme Navn sig til
en Højde af 3264 m; det er en delvis
gletscherklædt Klippekuppel af Kalksten fra
Kridtformationen, der frembyder et af de pragtfuldeste
Rundskuer i disse Alpeegne. De største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
