Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm II, Prins af Oranien - Vilhelm IV - Vilhelm V, Prins af Oranien - Vilhelm I, Konge af Nederlandene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hærstyrken vilde berøve ham selv megen Magt. Heri
fandt han Støtte i Generalstaterne, der ikke
vilde tillade, at Holland alene skulde have Lov
til at aftakke Tropperne, men mente, at Sagen
skulde afgøres af hele Unionen. Da
Hollænderne var stridige og trods Løfter om
Eftergivenhed over for V. alligevel vilde aftakke
Soldaterne, gjorde V. Statskup. 30. Juli 1648
fængslede han 6 Borgmestre og Pensionærer
fra de hollandske Stæder og sendte samtidig
Tropper til Amsterdam for at erobre Byen.
Men da V.’s Soldater foer vild undervejs og
kom for sent, slog Anslaget fejl. V. var
forbitret, men Amsterdam og Holland bøjede sig
dog nu for ham af Frygt for Krig, og
Krigshæren beholdtes. Saaledes havde V.
Herredømmet i Landet og sluttede derpaa Forbund med
Mazarin. Planer var oppe mellem dem om at
angribe de spanske Nederlande og dele disse;
da døde V. brat af Kopper. Saa glad var
Regentpartiet (Købmændene) over hans Død, at
Mazarin mente, han var blevet forgivet.
Regentpartiet tog derpaa Magten fra Huset Oranien,
og Jan de Witt begyndte kort efter sin Styrelse.
(J. L.). H. J-n.
Vilhelm IV, Arvestatholder i Nederlandene,
f. Septbr 1711 efter sin Faders Død, d. 22.
Septbr 1751, var Søn af Prins Johan Vilhelm
Friso af Nassau-Dietz, som nedstammede fra
en yngre Broder af V. IV, og Maria Louise af
Hessen-Kassel. Han fulgte sin Fader som
Arvestatholder i Friesland, Groeningen og
Gelderland og blev som en dannet og venlig Mand
afholdt af Folket. Statholder for hele Unionen
blev han dog først 11747 paa Grund af det
aristokratiske Regentpartis Modstand; men da
Aristokraternes Magt var styrtet ved en
Folkebevægelse i Maj 1747, fik V. arvelig
Statholdermagt for sin Familie over samtlige Stater og
Generalkaptajnsposten. Den Stemning, der var
blandt Folket for en stærk Regering, undlod
han imidlertid at udnytte til at grunde et
Monarki for sin Slægt, og 4 Aar efter døde han
endnu ung. 1734 havde han ægtet Prinsesse
Anna af England, Georg II’s Datter.
(J. L.). H. J-n.
Vilhelm V, Prins af Oranien,
Arvestatholder i Nederlandene, f. 8. Marts 1748, d.
9. Apr. 1806 i Braunschweig, var Søn af V. IV
og den engelske Prinsesse Anna. Da
Arvestatholderposten var tilsikret ham forud, fulgte han
Faderen ubestridt. Hans Moder Anna førte
Formynderskabet for ham i de første Aar, og da
hun døde 1759, overtoges det af Hertug Ludvig
Ernst af Braunschweig, hvem V. IV havde
indkaldt og sat til Feltmarskal over
Republikkens Stridskræfter. Over den unge Prins fik
Hertugen en saa afgjort Indflydelse, at han
beholdt sin Magt i Regeringen ogsaa længe
efter, at V. var blevet myndig 1766. Thi V.
vedblev at være højst uselvstændig og forstod kun
at gøre Regeringsanliggenderne indviklede for
sig selv ved at gaa op i endeløse Smaatterier.
Mod den selvraadige Hertug rejste sig omsider
en kraftig Opposition af Patrioterne. 1784
maatte denne da forlade Landet. Nu kom V.
imidlertid under Indflydelse af sin Hustru,
Frederika Sofie Vilhelmine af Preussen, Kong
Frederik Vilhelm II’s Søster, en meget herskesyg og
bestemt Kvinde. Efter den nordamerikanske
Frihedskrig fortsattes den staaende Strid
mellem de to Partier, Oranierne og Patrioterne;
til disse sidste hørte Demokraterne og
Oppositionen mod Statholderen. Striden gik over til
en Borgerkrig, som, efter at V. havde faaet
sendt preussiske Tropper til Hjælp af sin
Svoger Frederik Vilhelm II, endte med Nederlag
for Patrioterne 1787. Under den franske
Revolution blev Holland 1795 indtaget af Frankrig,
og V. maatte flygte til England, men Frankrig
omordnede Holland til den bataviske Republik.
1801 fik han ved Rigsdeputationsbeslutningen
som Erstatning for sine Tab Fulda, Corvei,
Weingarten og Dortmund, som han Aug. 1802
overgav til sin Søn, den senere Kong V. I.
(J. L.). H. J-n.
Vilhelm I, Konge af Nederlandene
(1815—40), Storhertug af Luxembourg og Prins
af Oranien-Nassau, f. i Haag 24. August 1772,
d. i Berlin 12. Decbr 1843, var Søn af Vilhelm
V, den sidste Arvestatholder i Nederlandene, og
Prinsesse Vilhelmine af Preussen. Han rejste
1788 til Tyskland og opholdt sig en Tid hos sin
Onkel, Preusserkongen Frederik Vilhelm II,
med hvis Datter, Prinsesse Frederikke Louise
Vilhelmine, f. 18. Novbr 1774, d. 12. Oktbr 1837,
han giftede sig 1791, efter 1790 at have studeret
ved Universitetet i Leyden. I Krigen med
Frankrig 1793—95 viste han sig som en dygtig
og tapper Anfører over de nederlandske
Tropper; men efter Pichegru’s og Jourdan’s Sejre
maatte han sammen med sin Fader flygte til
England 1795, hvorfra han siden rejste til
Tyskland. Hans Fader afstod ham 29. August 1802
de Besiddelser, han ved
Rigsdeputationsbeslutningen havde faaet i Erstatning, nemlig
Abbediet Corvei og Fulda, og siden da boede han
som oftest i Fulda. Da Faderen døde 1806,
overtog han ogsaa de nassauske Stammelande,
Nassau og Dietz. I Krigen mellem Napoleon og
Preussen 1806 førte han en Deling af den
preussiske Hærs højre Fløj, men maatte efter Slaget
ved Jena kapitulere i Erfurt og blev
Krigsfange. Napoleon aftvang ham nu hans
Besiddelser, paa nær hans Privatgods i Schlesien og
Posen. Siden efter opholdt han sig i England
og Tyskland, deltog i Østerrigs Krig mod
Franskmændene 1809 og kæmpede med i Slaget
ved Wagram. Efter Napoleon’s Nederlag i
Slaget ved Leipzig 1813 rejste V. til England og
derfra til Holland, der havde rejst sig mod
Frankrigs Herredømme. Han landede i
Scheveningen 30. Novbr 1813, og 2. Decbr udraabtes
han i Amsterdam til »suveræn Fyrste af
Nederlandene«. Da Wiener-Kongressen 1815 havde
besluttet, at Belgien og Lüttich (Liège) skulde
forenes med Holland til det forenede Kongerige
Nederlandene, blev V. udraabt til dette Lands
Konge under Navn af V. I i Haag 16. Marts
1815. Tillige blev han Storhertug af
Luxembourg, men mod at han til Preussen og Nassau
afstod sine Arvelande i Tyskland, Maj 1815. Sin
Residens havde han skiftevis i Bryssel og Haag.
Han var uden aandelig Interesse, men af en vis
Dygtighed, der dog ikke forslog til at holde
Belgien fast ved Holland, som V., skønt det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
