Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm II, Konge af Württemberg - Vilhelm, Hertug af Braunschweig - Vilhelm I, Fyrste af Albanien - Wilhelm, kaldet Meister W. - Wilhelm, Heinrich - Wilhelm, Karl - Vilhelm af Auxerre - Vilhelm af Conches - Vilhelm af Malmesbury - Vilhelm af Moerbeke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilhelm II, Konge af Württemberg
1891—1918, foregaaendes Dattersøn, f. 25. Febr
1848, d. 2. Oktbr 1921, fulgte 1891 sin Faders
Fætter og sin egen Morbroder, Karl I, paa Tronen.
Han ægtede 1877 Prinsesse Marie af Waldeck
(1857—82), og 1886 Charlotte af
Schaumburg-Lippe (f. 1864), men havde kun en Datter af
første Ægteskab, Pauline (f. 1877), hvorfor
Riget efter hans Død skulde være gaaet over
til den hertugelige Sidelinie. Efter den tyske
Revolution gav V. 29. Novbr 1918 Afkald paa
Tronen og antog samme Dag Titel som Hertug
af Württemberg.
(E. E.). H. J-n.
Vilhelm, Hertug af Braunschweig
1831—84 (1806—84), var yngre Søn af Hertug
Frederik Vilhelm, som faldt 1815 ved
Waterloo, og fik 1823 efter Aftale med sin ældre
Broder, Hertug Karl, Fyrstendømmet Oels i
Schlesien, men levede ellers i Berlin som
preussisk Officer. Efter Revolutionen i Braunschweig
i Septbr 1830 overtog han Landets Styrelse og
blev efter Broderens Afsættelse April 1831 selv
Hertug. Han tilstod Landet 1832 en fri
Forfatning og styrede i god Forstaaelse med Folket,
ogsaa i 1848—50, samt fremmede maadeholdne
Fremskridt. 1866 sluttede han sig villig til det
nordtyske Forbund, men beklagede aabent
Hannovers Indlemmelse i Preussen. Han var
afgjort legitimistisk i sin Tankegang og ønskede,
da han selv var ugift, og den sidste
Repræsentant for den braunschweigske Linie af det
welfiske Hus, at faa den hannoveranske Konge
og senere Kronprinsen, Hertugen af
Cumberland, til sin Arving.
(E. E.). H. J-n.
Vilhelm I, Fyrste af Albanien, født
som Prins af Wied 26. Marts 1876 i Neu-Wied,
gift 1906 med Prinsesse Sophie af
Schönburg-Waldenburg, preussisk Major, modtog 6. Febr
1914 Kronen i den som Følge af Balkankrigene
nyoprettede Stat Albanien. Han gik i Land i
Durazzo 7. Marts, men maatte allerede 3.
Septbr 1914 sejle bort fra den samme Havn
om Bord paa et italiensk Krigsskib, efter at
Verdenskrigens Udbrud havde umuliggjort hans
i Forvejen vanskelige Opgave: at tilvejebringe
Orden og Ro i det uciviliserede Albanien. Ved
sin Afrejse fra Landet forbeholdt V. sig sine
Fyrste-Rettigheder.
H. J-n.
Wilhelm, kaldet Meister W., ogsaa W.
von Herle, tysk Maler, Mester W. i Köln,
»der var den bedste Maler i alle tyske Lande«
(siger Limburger-Kronisten 1380), identificerer
man nu med gyldige Grunde med den Magister
W., der udførte Profeterne i Kölns Raadhus
(Hansasaal, c. 1370), og atter ham med den
Maler W. von Herle, der 1358 købte Hus i
Köln (i Schildergasse), 1368 optoges i
Vinbroderskabet og 1378 døde som formuende Mand
paa Grund af rig malerisk Sysselsættelse. Hans
Kunst studeres nu i de nævnte Vægbilleder med
Profeter i Hansasaal i Köln og i Klara-Altrets
Passionsscener i Kölns Domkirke, en Kunst,
der virker ved det gamle gotiske Skema
(saaledes ogsaa i ydre Omramning), men med Held
stræber mod en fyldigere plastisk-malerisk
Fremstilling. Herefter regnes W. vel ikke
længere for den epokegørende Fornyer af tysk
Kunst, men staar som en af Tidens betydelige
Gennembrudsmænd. (Litt.: E.
Firmenich-Richartz, »W. v. Herle ...» [Düsseldorf
1896]).
A. Hk.
Wilhelm, Heinrich, tysk Billedhugger og
Træskærerarbejder, d. 1654, udførte under
Rigskansler Axel Oxenstierna’s Beskyttelse
skønne og pragtfulde Monumenter i Sverige:
over Rigsdrosten Gabriel Oxenstierna (Tyresö
Kirke, 1641), over Rigskansleren selv, hans
Hustru m. fl. (Jäders Kirke), Epitafium over et
Barn af ham (Storkyrkan, Sthlm, 1645), i
Uppsala Domkirke over de af Erik XIV myrdede
Sture’r m. m. Fra 1643 var han yderligere
optaget som Leder for Bygningen af Riddarhuset.
A. Hk.
Wilhelm, Karl, tysk Musiker (1815—73),
var Elev af Aloys Schmidt og levede en
Aarrække i Krefeld som Dirigent af en
»Liedertafel«. For denne komponerede han »Die Wacht
am Rhein« (1854), der senere, navnlig under
Krigen 1870—71 med Frankrig, blev en berømt
patriotisk Sang, og som i W.’s sidste Leveaar
skaffede ham en større Statspension.
W. B.
Vilhelm af Auxerre [-o’sæ.r], fransk
Filosof (d. c. 1235), underviste i Teologi i Paris og
affattede en siden meget benyttet og højt anset
Kommentar til Petrus Lombardus’ Sentenser,
ligesom han ogsaa kommenterede Alanus fra
Lilles Anticlaudian. Han er en af de første, der
benytter Aristoteles’ Metafysik med Averroes’
Kommentar.
W. N.
Vilhelm af Conches [-kå.∫], fransk Filosof
(c. 1080—1150), skrev Kommentarer til Platon’s
Timaios og Boethius’ de consolatione og to
naturfilosofiske Skrifter, hvoraf største Delen
endnu er utrykt eller udgivet under andre
Forfatternavne; han var stærkt paavirket af den
antikke medicinske Litteratur, som gennem
Araberne naaede Europa, og staar som den
mest udprægede Repræsentant for sin Tids
Platonisme, der endog bragte ham i Konflikt med
de kirkelige Autoriteter, navnlig da han søgte
at bringe Biblens Skabelseslære i
Overensstemmelse med Platon’s Fremstilling i Timaios og
identificerede Verdensaanden med den hellige
Aand, en Paastand, der var betænkelig for
Treenighedslæren og henleder Tanken paa de
amalrikanske Kætterier.
W. N.
Vilhelm af Malmesbury [-’ma.mzbəri],
engelsk-normannisk Historieskriver, f. c. 1080,
d. 1143 som Bibliotekar og Kantor i
Benediktinerklostret Malmesbury, skrev bl. a. om
Englands verdslige Historie Gesta regum anglorum
— engelske Kongers Bedrifter (om Tiden fra c.
450 til 1128) og en Fortsættelse heraf, Historia
novella (om Tiden 1125—42), om Englands
gejstlige Historie Gesta pontificum anglorum —
engelske Biskoppers Bedrifter. De nævnte
Arbejder, som nu foreligger trykte i Rolls series,
er vigtige Kildeskrifter. V. er sin Tids bedste
engelske Historiker. Han fortæller livligt og i
et smukt Latin, men er middelalderlig
skødesløs, hvor det gælder Begivenhedernes Tidsfølge,
og med Hensyn til at sammenblande paalideligt
og upaalidelige væsentligt og uvæsentligt.
H. J-n.
Vilhelm af Moerbeke [-’mu.rbe.kə], flamsk
Filosof (c. 1215—86), tilhørte
Dominikanerordenen og stod i nært Venskabsforhold til Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
