Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilibald, Alexis - Wilja - Viljen - Viljeserklæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wilibald [’vi.libalt], Alexis, se Hàring.
Wilja [’vilja], Flod, der udspringer i en
sumpet Egn paa Grænsen af Polen og
Hviderusland, hvorfra den strømmer mod Vest og
Nordvest gennem Wilno, for derfra at løbe ind
i Litauen (under Navnet Vilija), hvor den i
Byen Kaunas (Kowno) under Navnet Neris
udmunder i højre Bred af Nemunas (Njemen).
W., der passerer Byerne Wilijka og Wilno, er
571 km lang og afvander 25459 km2. Den er
lidet sejlbar, men anvendes til
Tømmerflaadning. Ved Wilno er den gennemsnitlig isfri 239
Dage om Aaret.
N. H. J.
Viljen er for Dagliglivets Tænkemaade den
Faktor, der gør Menneskene til bevidst
handlende Væsener. Som bevidst handlende
Væsener er vor Adfærd formaalsbestemt (se
Formaal og Teleologi), og Formaalet
(eller rettere Bevidstheden om Formaalet) kan
paavises i Bevidstheden. Ordet Motiv betegner
ofte Formaalstanken og de den forbundne
Følelser som bestemmende Handlingen; men det
kan ogsaa bruges til at betegne andre af
Handlingens eller Adfærdens formentlige
Betingelser. (Se Art. Bevæggrund, hvor den
juridiske Bestemmelse af Motiv findes; for andre
jur. Bestemmelser vedrørende V., se Forsæt
og Tilregnelighed). — Da man foruden
egentlig formaalsbestemt Adfærd tillige træffer
Adfærd, der tilsyneladende er formaalsbestemt,
uden at Formaalet kan paavises i Bevidstheden,
ligger det nær at behandle den egentlige og
den kun tilsyneladende formaalsbestemte
Adfærd under eet; paa denne Maade kan Læren
om Drift, Trang og Instinkter komme ind
under Læren om V. — Da Handling og
Bevægelse er nøje forbundne, bliver ofte Læren om
Bevægelser (Refleksbevægelser, tillærte
Bevægelser m. m.) behandlet under V. — Individet
synes i særlig Grad at fremtræde som
handlende, hvor det — vælgende mellem flere
Muligheder — beslutter sig og foretrækker det
ene og vrager det andet. W. James taler i
denne Sammenhæng om en Slags Befaling —
en Slags Tiltræden eller Ja-Sigen — fra Jeg’ets
Side, som han betegner ved Ordet fiat (d. e.
»det ske«). — Det kan ligge nær at anse disse
Fænomener for de egentlige Viljesfænomener.
V., der i saa Fald for væsentlige Fænomeners
Vedkommende i høj Grad bliver tilgængelig for
Iagttagelse, faar da et snævert Omraade. —
Der er dog Muligheder for Udvidelser af dette
Omraade. »Opmærksomheden« karakteriseres
ofte som en foretrækkende og vragende
Virksomhed og kan derved komme til at blive
regnet med ind under V., hvilket der kan synes
saa meget mere Grund til, som man ved
Viljestyrke ofte forstaar Fastholden af
et Formaal, og Opmærksomheden ogsaa kan
være karakteriseret ved en vis Fastholden. —
Da Fastholden (af Opgaven), Valg, Beslutning,
Foretrækken og Vragen bl. a. kan
karakterisere den egentlige Tænkning i Modsætning til
et ganske frit og tilfældigt Forestillingsforløb,
kan Tænkningen komme til at regnes med ind
under V. — Det ses, at der er Mulighed for at
gøre V. til noget omfattende og ubestemt;
samtidig bliver den noget, der ikke er tilgængeligt
for Selviagttagelsen. Høffding, der betoner
dette sidste, hævder V. som det til Grund
liggende i Sjælelivet. — Blandt de Forskere, der
nærmest kun taler om V., hvor der foreligger
en Beslutning, eller hvor man føier sig aktivt
handlende, er der nogle, der søger at føre det,
der i denne snævre Betydning betegnes som V.,
tilbage til andre, formentlige sjælelige
Elementer (Fornemmelser, Forestillinger, Følelser,
Domme). Der hævdes bl. a., at det, at en
Handling er vilkaarlig, kun vil sige, at vi forud
forestiller os den, og at Aktivitetsbevidstheden
kun bestaar i Muskelfornemmelser. Saadanne
Tilbageførelses- eller Reduktionsforsøg kan
hænge sammen med en af en bestemt
Livsanskuelse betinget Frygt for, at Hævdelsen af
særlige Viljesmomenter som sjælelige
Fænomener skal føre til Antagelsen af særlige
Former for Kausalitet forskellige fra dem, man
for den øvrige Del af Tilværelsens
Vedkommende er tilbøjelig til at antage (fri
V., se Artiklen Indeterminisme,
Vekselvirkning mellem Sjæl og Legeme). Omvendt
kan de, der holder paa fri V. eller
Vekselvirkning, for saa vidt have en bedre
psykologisk Forstaaelse, som de ofte er utilbøjelige
til Reduktionen. — Paa lignende Maade, som
der er gjort Rede for i Art.
Opmærksomheden, synes der at være Mulighed for, samt
Fordel ved, at blive af med »V.« som en
ubestemt Kraft og at nøjes med at holde sig paa
den ene Side til selve Individet og ikke til den
abstrakte Kraft i ham, og paa den anden Side
til den konkrete Handling eller Adfærd, idet
man søger at beskrive denne og at udforske
dens ligeledes konkrete Betingelser og
Virkninger. — Fra forskellige Sider er Forhold
vedrørende V., undersøgt eksperimentalt. J.
Lindworsky, »Der Wille«, 2. Opl. (Leipzig
1921), giver en brugelig Oversigt. I den nyeste
Tid har Kurt Levin i en Række Arbejder
(offentliggjorte i »Psychologische Forschung«,
Bd VII [1926] og følgende Bind) af ham og
hans Elever gjort originale Synsmaader
gældende. En af de første Forskere paa dette
Omraade var N. Ach, der indførte den senere
stærkt omdisputerede determinerende
Tendens. Herved forstaar han en Kraft,
som virker i Retning af et Formaals
Virkeliggørelse; dens Eksistens skal være betinget af,
at Individet har overtaget et Formaal, dens
Virkeomraade er det ubevidste.
Edg. R.
Viljeserklæring. En V. danner Grundlaget
for en Mængde Retsforhold. Først og fremmest
inden for Formueretten, hvor de Rettigheder,
der udspringer af Retshandler, har deres
Udgangspunkt i en forpligtende V., Løfte. Men
ogsaa uden for Formueretten spiller V.
hyppigt en betydningsfuld Rolle. Saaledes inden for
Familieretten, hvor Ægteskabet for at være
fuldt gyldigt skal være indgaaet i Henhold til
begge Parters samstemmende V. Inden for
Arveretten er Testators i Testamentet udtrykte
Vilje Grundlaget for de deraf flydende
Rettigheder, og i Retsplejen, særlig den borgerlige,
er Parternes V. i Form af Proceserklæringer
(f. Eks. Indrømmelse af at være det paastævnte
Beløb skyldig) af stor Betydning. — I øvrigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
