Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villaviciosa, José de - Villa Viçosa - Villa Vieja - Willdenow, Karl Ludwig - Wille, Bruno - Wille, Hans Jacob - Wille, Johann Georg - Wille, Johan Nordal Fischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J. de V.’s La Mosquea, i Publications of the
Modern Language Association of America, 1912.
E. G.
Villa Viçosa [’vila-vi’soza], By i det
sydlige Portugal, Provins Alemtejo, ligger 47 km
NV. f. Evora i Serra d’Ossa. (1920) 4300
Indbyggere. V. V. har et kgl. Slot med en stor
Park, og i Omegnen drives Vin- og Olivenavl
samt Brud af Marmor. 1665 sejrede
Portugiserne ved V. V. over Spanierne.
(H. P. S.). C. A.
Villa Vieja [’wilja-’wiæka], Villavieja,
se Siguenza.
Willdenow [’veldəno.], Karl Ludwig,
tysk Botaniker, f. 1765 i Berlin, d. smst. 1812
som Professor i Medicin og Direktør for den
botaniske Have. Han var en fremragende
Systematiker og deskriptiv Botaniker. Af hans
Arbejder kan nævnes: Historia Amarantorum (med
12 Tavler, Zürich 1790), Caricologia (Berlin
1805), Hortus Berolinensis (med 110 Tavler,
Berlin 1816), 5. Udg. af Linné’s Species
plantarum (Berlin 1797—1830, sidste [6.] Bind
besørget af Link). Ogsaa af Plantegeografiens
Udvikling har W. indlagt sig Fortjeneste. Thunberg
opkaldte Slægten Willdenowia af
Bestionaceernes Familie efter ham.
(V. A. P.). A. M.
Wille [’velə], Bruno, tysk Forfatter, f. i
Magdeburg 6. Febr 1860. Han studerede Teologi,
Naturvidenskab og Filosofi i Bonn og Berlin,
foretog Bejser til Sydeuropa, promoverede 1888
i Kiel og har senere ved sin Virksomhed i
Berlin som frireligiøs Prædikant og Redaktør af
»Der Freidenker« samlet megen Opmærksomhed
om sit Navn. W. grundlagde 1890 »Die freie
Volksbühne«. Hans Agitation er præget af
Forgængere som Max Stirner og Nietzsche. W. har
skrevet de sociale Digte »Einsiedler und
Genosse«, »Einsiedelkunst«, Romanen
»Offenbarungen des Wachholderbaums«, »Romantische
Märchen«, »Das lebendige All«, »Aus Traum
und Kampf« og »Gemeinschaftsgeist und
Persönlichkeit« (1920).
C. B-s.
Wille, Hans Jacob, norsk Præst og
Forfatter, f. i Seljord i Telemark 11. Oktbr 1756,
d. i Trondhjem 1808, 1779 blev han Kapellan
hos sin Fader og vendte sig paa Opmuntring
af Frederik Moltke, dengang Amtmand i
Bratsbergs Amt (Telemark Fylke) til topografiske
Studier. En Frugt af disse er den 1786 udgivne
Beskrivelse over Seljord, der af det
topografiske Selskab senere opstilledes som et
mønstergyldigt Værk, og en Rejseskildring fra
Telemark, hvoraf kun Indledningen udkom 1799. Af
Hovedværket, som skal være trykt, men
tilintetgjort i en Ildebrand i Kjøbenhavn, er Dele
i nyere Tid offentliggjorte efter Forfatterens
Koncept. W. blev 1792 Sognepræst ved Vor
Frue Kirke i Trondhjem. Han efterlod sig
forskellige videnskabelige Samlinger, bl. a. et stort
Herbarium og en Samling af 3000 Dialektord
fra Telemark.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Wille [’velə], Johann Georg, tysk
Kobberstikker, f. 1715 i Bieberthal ved Königsberg
(Hessen-Nassau), d. 1808 i Paris, var Elev af
Daullé i Paris, hvortil han kom 1736, og hvor
han levede hele Resten af sit Liv, fra 1761 som
Medlem af Akademiet. W. var en af de mest
beundrede Kobberstikkere i sin Tid; hans
enestaaende Talent i teknisk Henseende blændede
Samtiden, der ikke havde Øje for, at hans til
det yderste drevne »rene« Stregføring gjorde
hans Blade tørre og livløse. Den systematiske
Skematisering af Gravstikkens Arbejder, som
han uddannede og lærte sine Elever, blev for
en væsentlig Grad medvirkende til
Kobberstikkunstens Forfald. Af hans talrige Arbejder skal
fremhæves: Marc-Anton’s Død efter Battoni, en
Række Blade efter Dietrich, Dou, F. Mieris,
Metzu, Netscher, Schalken og Terborch (»Den
faderlige Formaning«). Virkelig fremragende
Arbejder findes blandt hans Portrætstik:
Frederik den Store af Preussen (efter Pesne)
Saint-Florentins (efter Tocqué) og Marguerite
Elisabeth de Largillière. Hans elskværdige
Dagbøger giver interessante Indblik i Datidens
Kunstnerliv i Paris. (Litt: Leblanc,
L’æuvre de J. G. W. [Leipzig 1847];
Duplessis, Mémoires et journal de J. G. W. [Paris
1857]).
(A. R.). L. S.
Wille, Johan Nordal Fischer, norsk
Botaniker, født i Hobøl i Østfold 28.
Oktober 1858, død i Oslo 4. Februar 1924,
blev Student 1875 og studerede 1 Aar til
Reallærereksamen ved Oslo Universitet, men ofrede
sig senere helt for botaniske Studier. Han
studierede Høstsemestret 1878 hos Wittrock i
Uppsala og 1881—82 med offentligt Stipendium
hos Warming i Kbhvn og hos
Schwendener i Berlin; for øvrigt arbejdede han paa
egen Haand og foretog med offentligt
Stipendium forskellige Rejser i Norge for at studere
Ferskvandsalger. 1883 ansattes han som
Amanuensis ved Riksmuseum i Sthlm, 1884 tillige
som Assistent ved Sthlm’s Högskola. 1885 tog
han den filosofiske Doktorgrad ved Oslo
Universitet. 1886 konstitueredes W. som Professor
i Botanik ved Sthlm’s Högskola. 1889
udnævntes han til Lærer ved Aas højere
Landbrugsskole, 1893 til Professor i Botanik ved Oslo
Universitet og Bestyrer af Universitetets
botaniske Have. Hovedemnet for W.’s botaniske
Undersøgelser var Algerne, som han har
underkastet et meget alsidigt Studium; men han
har ogsaa leveret Bidrag paa andre Omraader
af Botanikken, saaledes i Plantemorfologien og
Fysiologien, i Planteanatomien etc. Under sin
Virksomhed som Universitetslærer bidrog W. i
væsentlig Grad til at reformere den
naturvidenskabelige Undervisning og til at forbedre de
yngre Naturforskeres Arbejdsvilkaar. Ved hans
Ansættelse 1893 havde Universitetet endnu ikke
noget botanisk Laboratorium; W. søgte straks
om den fornødne Bevilling og fik det ogsaa
oprettet. Han var med at lægge Planen til den
biologiske Station i Drøbak, hvor han et Par
Aar fungerede som Bestyrer og ledede
Undervisningen. W. havde ogsaa en væsentlig
Fortjeneste af en betydningsfuld Reform i den
naturvidenskabelige Universitetsundervisning. W.
har moderniseret ogsaa den botaniske Have,
hvor Planterne endnu 1893 var ordnede efter
Linné’s System; ved Professor Blytt’s Død (1898)
overtog han ogsaa Bestyrelsen af det botaniske
Museum, hvor han lod Samlingerne omordne
og lod udføre forskellige Foranstaltninger for
at beskytte dem mod Insekter, som truede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
