Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Willems, Jean François - Willemstad - Willemstad - Villemur - Villena - Villena, Enrique de - Villenave d'Ornon - Villeneuve - Villeneuve - Villeneuve, Pierre Charles Jean Baptiste Silvestre de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Belønning som Medlem. Senere udgav han en
Oversættelse af det gammel-nederlandske
Folkesagn: »Reinaert de Vos«, som han ved
Udgivelsen ledsagede med et Opraab, der havde den
Virkning, at hele den flamske Befolkning i
Belgien sluttede sig til den flamske Bevægelse. For
øvrigt hævdede han her for første Gang, at
dette Digt er flamsk af Oprindelse. Som Medlem
af Belgiens historiske Kommission udgav han
forskellige middelalderlige Litteraturværker,
hvoraf nævnes »Ordsprog« (1824), »Mengelingen
van vaderlandschen inhoud« (1827—30), »Oudc
Vlaamsche liederen« (1846). W. skrev ogsaa
Digte og Lystspil og i det af ham, 1837—46
redigerede Kvartalsskrift: »Belgisch Museum«
Afhandlinger om Fædrelandets Sprog og
Historie. Fra 1835 var W. Medlem af det belgiske
Akademi. Til Minde om ham har man under
Navn af W.-Fond udgivet en omfattende Række
Smaaskrifter for Folket. Paa Amands-Bjerget
ved Bryssel er der rejst en Statue af ham.
(Litt.: Biografier af Dedecken og
Snellaert [1842]).
(A. I.). V. K.
Willemstad [’ve£əmstat], Hovedstad i den
hollandske Koloni Curaçao, Vestindien, ligger
ved en Bugt paa Øens Sydside og har (1924)
15775 Indbyggere. Gennem den gaar næsten hele
Koloniens Handel.
M. V.
Willemstad [’ve£əmstat], By i nederlandsk
Provins Nordbrabant, ved venstre Bred af
Hollandsch Diep (Waal-Mundingen), har to Forter,
et Arsenal, en Havn og (1920) 2185 Indbyggere.
W. blev 1583 anlagt af Vilhelm den Tavse af
Oranien og 1793 tappert forsvaret mod
Franskmændene.
(M. Kr.). M. H-n.
Villemur [vil’my.r], By i det sydlige
Frankrig, Dept Haute-Garonne, 29 km NNØ. f.
Toulouse, ved højre Bred af Tarn og ved
Sydbanen. 3300 Indbyggere. V. har Vinavl og
Fabrikation af Lervarer og Makaroni.
(M. Kr.). E. St.
Villena [wi’ljæna], By i det sydøstlige
Spanien, Provins Alicante, ligger 44 km NV. f.
Alicante 508 m over Havet, i den frugtbare
Vinalopo-Dal. (1920) 14170 Indbyggere. V. har
Ruiner af et gammelt Slot, en Kirke fra 16.
Aarhundrede og driver lidt Industri samt
Udvinding af Havsalt. I Byen, der ligger ved
Banen fra Madrid til Alicante, afholdes i Oktober
en stærkt besøgt Messe.
(H. P. S.). C. A.
Villena [wi’ljæna], Enrique de, i
Almindelighed (men fejlagtig) kaldet »Markien af
V.«, spansk Forfatter (1384—1433). V. var en
mærkelig og typisk Skikkelse i 15.
Aarhundredes Aandsliv i Spanien. Han var i Slægt baade
med det aragonske og kastilianske Kongehus,
men deltog hverken i Vaabenfærd eller
Statsstyrelse; en Tid fungerede han dog som
Stormester for Calatrava-Ordenen. Katalansk var
hans Modersmaal, og nogle Aar levede han i
Barcelona, hvor han gjorde sit for at genoprette
Troubadourpoesien, der var kommet i Forfald,
skrev en Afhandling, El arte de trobas, om den
Art Poesi, som kaldtes La gaya ciencia, og
spillede en fremtrædende Rolle i det derværende
poetiske Akademi (consistorio). Men senere
tilbragte han sit Liv i temmelig smaa Kaar i
Kastilien, hvor han — eller rettere hans utro
Hustru — havde nogle Besiddelser. V. synes at
have delt sig omtrent ligelig mellem
epikuræiske Nydelser og ivrig Studeren. Han
samlede en for den Tid anselig Bogsamling; men
efter hans Død brændtes en Del af den ifølge
kongelig Befaling, fordi den indeholdt
ugudelige Skrifter, der angik de »hemmelige
Videnskaber«. At V. gav sig af med Astrologi — og
i det hele hans for den Tid store og
mangesidige Lærdom — gjorde ham nemlig til
Genstand for en med Beundring blandet Skræk fra
den uvidende Hobs Side, og endnu mange Tider
efter syslede Sagnet og Digtekunsten med den
store »Heksemester«. Med Santillana, Juan de
Mena o. a. er V. Repræsentant for den
uoriginale, men livlige Beskæftigelse med den tidligste
Renaissances Ideer, saaledes som de
omplantedes fra Italien; hvad der er bevaret af hans
Værker, røber imidlertid ikke noget betydeligt
Forfattertalent, og hans Sprog er knudret,
pedantisk og affekteret. Hans kedsommelige, med
Lærdom overlæssede Allegori Los trabajos de
Hércules, oprindelig skrevet paa Katalansk 1417,
har man kun i den omtrent samtidige
kastilianske Oversættelse; af det ovenfor nævnte Skrift
om Troubadourkunsten (1415—17) findes blot
Fragmenter, derimod har man en Afhandling
om »det onde Øje«, en gastronomisk (1423) om
Forskærerkunsten (udgivet i Madrid 1879),
fremdeles en Prosaoversættelse af de første 6
Sange af Vergil’s Æneide (1427) samt en
Oversættelse, ligeledes i Prosa, af en Del af Dante’s
Divina Commedia (ligeledes 1427), —
sidstnævnte Arbejde ansaa man for tabt, men det findes
virkelig i Nationalbiblioteket i Madrid. (Litt.:
E. Cotarelo, Vida y obras de Don E. de V.
[Madrid 1896]).
E. G.
Villenave d’Ornon [vil’na.v-d-år’nå], By i
det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde. S. f.
Bordeaux, 3600 Indbyggere. Bekendt for sine
udmærkede Vine.
E. St.
Villeneuve [vil’nö.v], By i det sydlige
Frankrig, Dept Aveyron, N. f. Villefranche, 3600
Indbyggere. Fabrikation af Jernvarer og Papir.
E. St.
Villeneuve [vil’nö.v], mindre By i den
schweiziske Kanton Vaud, ved den østlige Ende
af Genfersøen og Jura—Simplon-Banen, er en
gammeldags Havneby, driver Landbrug, navnlig
Vinavl og har (1920) 1830 Indbyggere. Tæt ved
Byen ligger Øen Ile de la Paix og ved Vejen
til Montreux Slottet Chillon.
(M. Kr). O. K.
Villeneuve [vil’nö.v], Pierre Charles
Jean Baptiste Silvestre de, fransk
Admiral (1763—1806), indtraadte 1778 i den
franske Flaade og blev 1793 Skibschef. 1798
havde han som Kontreadmiral Kommandoen
over en Eskadre i Admiral de Bruey’s Flaade,
som laa til Ankers 1. Aug. ved Abukir, hvor
Nelson angreb og ødelagde den; V. frelste dog
her sit eget og 3 andre Skibe ved at lette og
undløbe. Som Viceadmiral førte han 1804
Middelhavsflaaden; med denne løb han til
Vestindien for at lokke Nelson bort fra de franske
Kyster, hvorefter han vendte tilbage; han
skulde nu have forenet sig med andre
fransk-spanske Flaader for at dække et Angreb paa
England; hertil følte V. sig dog ikke stærk nok;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
