Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilson, Robert Thomas - Wilson, Thomas Woodrow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlem af Underhuset. Paa Grund af sit Forhold
under Processen mod Dronning Karoline fik W.
sin Afsked, gik 1823 i spansk Tjeneste, men
indtraadte atter (1830) i den engelske Hær som
Generalløjtnant og blev 1842 Guvernør i Gibraltar.
Han har bl. a. skrevet: Historical account of the
british expedition to Egypt (London 1802).
(Litt: Wilsan, W., life [London 1863]).
(B. P. B.). E. C.
Wilson [’wi£sən], Thomas Woodrow
(Døbenavnet »Thomas« havde W. dog selv
bortlaget), Præsident i De Forenede Stater i
Nordamerika fra 1913 til 1921, f. 28. Decbr 1856 i
Staunton
Virginia, d. 3. Febr
1924 i
Washington, var af
skotsk-irsk
Afstamning. Farfaderen, en
Bogtrykker, var
kommet til
Amerika fra
Ulster,
Morfaderen, en
presbyteriansk
Præst, fra
Skotland. Ogsaa
Faderen var
presbyteriansk
Præst, senere
Professor. W.
blev i sit Hjem
underkastet en puritansk-religiøs Paavirkning,
og der blev altid over hans Personlighed ikke
saa lidt af Aanden fra et teologisk Seminarium.
Han tog sin første Universitetseksamen i
Princeton 1879 og juridisk Eksamen ved
Universitetet i Virginia 1881 forsøgte sig 1882 for en
kort Tid som Sagfører i Atlanta, Georgia, men
denne praktiske Virksomhed gik ikke for ham.
Han studerede da fra 1883 videre ved John
Hopkins-Universitetet i Baltimore og blev Dr.
phil. 1886 paa en Afhandling om Kongressens
Stilling i den amerikanske Forfatning,
betraadte derefter den akademiske Lærerbane,
blev 1886 Prof. ved Bryn Mawr College i
Philadelphia, 1888 ved Wesleyan University i
Connecticut, begge Steder i Historie og
Nationaløkonomi, 1890 i Princeton, hvor hans Lærestol
i Aarenes Løb kom til at omfatte skiftende
Omraader af Retsvidenskaben, den politiske
Historie og Nationaløkonomien. Allerede som ung
Student (i 1879) vakte W. Opsigt ved en
politisk Afhandling. Kernen i hans Studier
vedblev altid at være den politiske Interesse, det
store Spørgsmaal, hvorledes den bedste og
retfærdigste Styrelse af Staten og Samfundet var
at finde. Han studerede ivrig baade
amerikanske og engelske Forfatningsforhold, fandt
oprindelig et Ideal for Amerika i Englands
Kabinetsstyrelse, men kom senere paa den Tanke,
at Vejen til en Forbedring af de politiske
Tilstande i De Forenede Stater maatte gaa
gennem en Styrkelse af Præsidentens Magtstilling.
Han udfoldede et omfattende Forfatterskab — med
Essay’et som den foretrukne Form — af
teoretisk-politisk og historisk Art. Det var ikke i
egentlig Forstand populært, nærmest for snævrere,
akademiske Kredse, men det var paa den
anden Side heller ikke præget af nogen dyb eller
original Lærdom. W. var mere Pædagog end
Videnskabsmand, men frem for alt en troende
Idealist, der havde forkyndt sine Idealer med
stor Veltalenhed i lang Tid, før han 54 Aar
gammel kom til at gøre det første Forsøg paa
at virkeliggøre dem inden for det praktiske
Statsliv. Hans Idealer var efter deres Art et
Udtryk for baade Demokratisme og Liberalisme
med kristelig-human Understrøm. »Amerika«,
hedder det i en af hans Taler, »er født som
kristen Nation til at vise Troskab mod de
Retfærdighedens Grundsætninger, der kan udledes
af den hellige Skrifts Aabenbaringer«. W. var
i sin sociale Tankegang langt fra
revolutionær, men mente tilsyneladende, at alt vilde
blive godt i Verden, saafremt blot det
uforfalskede Demokrati og den paa sand Frihed
byggede Fred blev raadende inden for de
enkelte Samfund og i Nationernes indbyrdes
Forhold. Dermed var hans praktiske Formaal
givet: Kampen mod alle Monopolinteresser
indadtil og mod al Imperialisme udadtil.
Som Forstander fra 1902 for Universitetet i
Princeton arbejdede W. med Held for et
nærmere og mere befrugtende Forhold mellem
Lærere og Elever og bekæmpede desuden, tro
mod sine demokratiske Anskuelser,
aristokratiske Sammenslutninger blandt Studenterne.
Han kom imidlertid ved sine Metoder i
Modsætning til de Pengemænd, der raadede for
Universitetet, og 1910 lod han sig vælge til
Guvernør for Staten New Jersey, som det nu
blev hans Opgave at reformere. »Jeg havde«,
udtalte han siden, »i saa mange Aar fortalt
mine Studenter, hvorledes de skulde gøre det,
at det kun syntes mig ret og billigt, at jeg
ogsaa viste dem, at det kunde gøres«. I New
Jersey blomstrede Trusterne som intet andet
Steds i Amerika, men W. fik gennemført en
Lovgivning, hvorved det blev forbudt Trusterne
at paavirke Vælgerne ved Bestikkelser, og
hvorved Lederne af et Foretagende blev gjort
ansvarlige for de Lovovertrædelser, som dette
begik.
1912 opstilledes W. som det demokratiske
Partis Kandidat til Præsidentposten, og ved
Valget i November sejrede han, takket være
Splittelsen mellem hans to republikanske
Modkandidater, Taft og Roosevelt, der tilsammen
havde 1,3 Millioner Stemmer flere end han.
W. blev sit Partis første Præsident siden
Borgerkrigen. I Marts 1913 overtog han sin Post
og begyndte med stor Energi en reformerende
Virksomhed. Der gennemførtes en Toldreform,
der betød en Lempelse af den strenge
Protektionisme, en Lov om Bankvæsenet og en Lov
om Kontrol med Trusterne. Ved sin
Udenrigspolitik tog W. bestemt Afstand fra
Imperialismen, vilde ikke samarbejde med de andre
Magter over for Kina, var eftergivende over for
England i Spørgsmaalet om Panamakanalen,
førte en Krig mod den meksikanske Magthaver
Huerta fra April til Juli 1914, men under
udtrykkelig Fremhævelse af, at Fjenden ikke var
Mexikos Folk, og at enhver Tanke om
Erobringer var udelukket. — Efter Verdenskrigens
Udbrud 1914 kom W.’s egentlig store Tid. Til
 |
| T. W. Wilson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
