Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 201 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vin - Vina - Vinaand - Vinaandstermometer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Alkohol Volumen %	Sukker %
Rhinskvin	10—11	0,5
Bourgogne	9	0,5
Bordeaux	8	0,5
Tokayer	16	8
Malaga	13	10—17
Madeira	18	0,5—3
Sherry	21	2—3
Portvin	20	3—6

V. er saavel under Gæringen og Lagringen
som efter Aftapningen paa Flasker udsat for en
Mængde Sygdomme, der kan skyldes en
fejlagtig Behandling eller et tilfældigt Angreb af
Svampe og Bakterier. Blandt disse Sygdomme
kan nævnes Vinskimmel, der skyldes en
Svamp, Mycoderma vini, som navnlig udvikler
sig paa æggehviderig og alkoholfattig V., der
opbevares paa ikke helt fyldte og daarlig
spunsede Fade. Den danner en hvid eller gullig
Hinde paa Overfladen af V. og ilter Alkohol til
Kulsyre og Vand. Den kan i Tide fjernes ved
forsigtig Omstikning eller Filtrering.
Eddikestik er en af de allerfarligste Sygdomme, fordi
den allerede i Løbet af meget kort Tid kan gøre
en V. fuldstændig udrikkelig. Den opstaar
sædvanlig hos ældre V., naar den lagres i varme
Kældere og i ikke fuldstændig fyldte Fade,
ligesom ogsaa naar V. paa Flasker opbevares
saaledes, at Proppen ikke holdes dækket af V.
Den skyldes Eddikesyrebakterier, der
omdanner Alkohol til Eddike, og den kan kun
helbredes ved en Pasteurisering og kun, naar den
opdages i Tide; men selv i saa Fald har V. faaet
en daarlig Smag og maa derfor sammenstikkes
med en kraftig og fyldig V. Er ikke alle
Bakterierne dræbte, bliver ogsaa den sammenstukne
V. let fordærvet. En ganske lignende Sygdom
er Mælkesyrestik, foraarsaget af
Mælkesyrebakterier. Hos sukkerrig V. og hos V., der
er fattig paa Garvesyre, altsaa yderst sjældent
hos Rødvin, indfinder der sig undertiden en
Sygdom, Slimgæring, der viser sig ved, at
V. bliver tyk og slimet, eller som det sædvanlig
kaldes, den bliver lang. Dette skyldes
forskellige Bakterier, der under deres Vækst
indhyller sig i et Slimdække. I Begyndelsen bliver V.
kun tyk, olieagtig, efterhaanden mere slimet,
saaledes at den trækker sig i lange Traade,
naar den udskænkes, og til sidst kan den blive
saa sejtflydende, at den ikke løber ud, selv om
Flasken vendes paa Hovedet. Den kan
afhjælpes ved, at man pisker V. godt igennem,
saaledes at den bliver tilstrækkelig gennemluftet,
hvorpaa den fyldes over paa en ren, svovlet
Fustage. Man kan ogsaa tilsætte lidt Garvesyre
og derefter klare den. I øvrigt kan der i V.
forekomme forskellig Smag, bitter, gæragtig, naar
den for længe bliver liggende sammen med
Gæren, Træsmag, ved Anvendelsen af nye, ikke
udrensede Fade, og forskellig Lugt, af Mus,
raadne Æg, Gedebukke (»Bockser«), muggen o.
s. v., der dels skyldes forskellige Svampe, dels
Anvendelsen af ildelugtende Fade o. a.
Ligeledes kan Farven ofte forandre sig i betydelig
Grad.

Om en V. kan betegnes som ægte Naturvin,
eller om den er forfalsket, er i mange Tilfælde
yderst vanskeligt at afgøre, ikke alene fordi
visse Behandlinger, der upaatvivlelig maa
regnes som Forfalskninger, ikke altid er lette eller
overhovedet mulige at opdage, men ogsaa fordi
det er yderst tvivlsomt, om alle de ovenfor
nævnte »Forbedringer« kan betragtes som fuldt
tilladelige, saaledes at de efter disse Metoder
fremstillede Produkter virkelig kan betegnes
som ægte Naturvine. Navnlig gælder denne
Tvivl over for petiotiseret V., der de fleste
Steder betragtes som forfalsket, men det maa
herved erindres, at en Sammenstikning af
almindelig V. med petiotiseret V. i de fleste Tilfælde
er ganske umulig at opdage. Som Forfalskning
gælder selvfølgelig overalt Tilsætninger af
saadanne Stoffer, der i og for sig er Naturvinene
fremmede, ligesom man ogsaa de fleste Steder
har fastsat bestemte Regler for den tilladelige
Tilsætning af Vand eller Alkohol, og man har
i det hele, for at sikre Konsumenterne, i de
fleste Lande fastsat Regler for, hvad der uden
Deklaration maa sælges under Betegnelsen V.,
ligesom ogsaa for de Behandlinger, som det
overhovedet er tilladt at underkaste V. I
Danmark gælder i denne Henseende Anordningen af
25. Septbr 1903 om, hvad der maa falholdes
som Vin og Spirituosa m. m. I Norge findes
ingen lignende Bestemmelser.

Angaaende de enkelte Vinsorter henvises til
de paagældende Artikler.
K. M.

Vina, et gammelt indisk Strengeinstrument,
der har holdt sig gennem Aartusinder; det
omtales i Sakuntala og er endnu i Brug. Det
bestaar af et Bambusrør, langs hvilket der over
en Stol ved Hjælp af Skruer er spændt 4
Metalstrenge; mellem den egentlige Stol og
Strengeholderen er anbragt en Række lidt lavere,
bevægelige Stole, der kan indstilles til den
Tonefølge, som ønskes anvendt, samtidig tjener til
Gribebræt og svarer til de paa Lutten værende
Tværbaand. Foruden de fire nævnte Strenge er
V. forsynet med tre ved Siden af Gribebrættet
liggende »løse« Strenge. Bambusrøret er
befæstet til to udhulede Græskar, der gør
Tjeneste som Resonanslegemer. V.’s Strenge knipses
med en lille Metalspids; Spillet derpaa omtales
som meget vanskeligt.
(S. L.). W. B.

Vina.

Vinaand, se Alkohol.

Vinaandstermometer, se
Termometer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>