Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinca - Vincandel - Vincennes - Vincennes - Vincens, Charles - Vincent, Edgar - Vincent, François André - Vincent, St. - Vincente, San - Vincent fra Beauvais - Vincentius, Den hellige - Vincentius de Paulo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinca L., Slægt af Singrønfamilien,
fleraarige Urter eller Halvbuske, der er krybende
ved overjordiske Ranker. Bladene er modsatte,
kortstilkede, læderagtige og helrandede; de er
oftest overvintrende. Blomsterne, der sidder
enkeltvis i Bladhjørnerne, har et sambladet og
5-delt Bæger med smalle Flige og en fladkravet
eller tragtformet Krone, der er snoet til højre
og har en 5-delt Krave, hvis Flige er bredest
mod Spidsen. Frugten er en af to cylindriske
Bælgkapsler sammensat Flerfoldsfrugt; Frøene
har ingen Frøuld. 5 Arter. V. minor L.
(Singrøn) hører hjemme i Syd- og Mellemeuropa;
den har afrundet-elliptiske Blade, der er glatte
i Randen; dens lyseblaa Blomster kommer frem
baade Foraar og Efteraar. Desuden gives
Former med hvide eller røde Blomster, med fyldte
Blomster eller med brogede Blade. V. major L.
har omtrent samme Udbredelse, men gaar ikke
saa langt mod Nord. Den er opret eller har
lange Ranker (indtil 1 m); Bladene er
ægdannet-afrundede og fint behaarede i Randen.
Baade disse og de blaa Blomster er større end
hos foregaaende. Ligesom denne dyrkes den
som Prydplante paa Stenhøje, i Rabatter og
som Indfatning af Bede. Begge Arter formeres
ved Deling. Brogetbladede Former af V. major
anvendes som Hængeplanter.
A. M.
Vincandel, en Ret, der bestaar af Hvidvin,
Vand, Æggeblommer og Sukker, som piskes
skummende i Vandbad eller ved svag Varme.
Den spises som Formad eller drikkes som en
Slags Punch, og skal den anvendes som
Formad, kaldes den nutildags som oftest
»Vinskumssuppe«.
M. S-l.
Vincennes [væ’sæn], By i det nordlige
Frankrig. Dept Seine, østlig Forstad til Paris
og forbundet med denne ved Jernbane
(Østbanen) og Sporvogn, 40600 Indbyggere. V. er
særlig bekendt ved det i 12. Aarhundrede
opførte Slot, der hyppig har været
Kongeresidens, men desuden er blevet anvendt som
Statsfængsel; her sad bl. a. Hertugen af Enghien,
indtil han 21. Marts 1804 blev skudt paa Grund
af sit Anslag imod Napoleon. 1839 foretoges
fortilikatoriske Anlæg. Til Slottet hører et smukt
gotisk Kapel, fra hvis Taarn der frembyder sig
en prægtig Udsigt. Slottet er nu indrettet til
Krigsmuseum med Bibliotek (111000 Bind). S.
f. Byen strækker sig Skoven ved V. hen til
Floden Marne. Den 920 ha store Skov blev
1858 omdannet til en Park, som nu omslutter
3 Smaasøer med Øer, Eksercerplads,
Artilleriskydebane og en militær Sportsplads. V. har et
Militærhospital, en Artilleriskole, Fabrikation
af Kautsjuk og Kemikalier, Patroner,
Musikinstrumenter.
(M. Kr.). E. St.
Vincennes [vin’senz], By i U. S. A., Staten
Indiana, ved Østbredden af den sejlbare Flod
Wabash, grundlagt som Handelsstation 1702 af
franske Kanadiere, er Jernbaneknudepunkt,
Sædet for en katolsk Biskop, har en katolsk
Domkirke, et Vajsenhus og en højere Skole. Der
findes Jernstøberier, Glasværker og
Papirfabrikker, og i Omegnen brydes Kul. (1920) 17160
Indbyggere.
(M. Kr.). G. Ht.
Vincens, Charles, se Barine,
Arvède.
Vincent [’vinsənt], Edgar, engelsk
Statsmand, fra 1914 Peer som Baron — fra 1926
Viscount — D’Abernon, f. 19. Aug. 1857,
1877—82 Gardeofficer, blev 1882 britisk, belgisk og
hollandsk Repræsentant i Bestyrelsesraadet for
den tyrkiske Statsgæld, Formand herfor 1883,
var finansiel Raadgiver for den ægyptiske
Regering 1883—89, Direktør for den ottomanniske
Bank i Konstantinopel 1889—97, (konservativt)
Medlem af Underhuset 1899—1906, beklædte
1920—26 Stillingen som Englands Gesandt i
Berlin, virkede her i forsonlig Aand for
Dawesplanen, for Locarnoaftalerne og for Tysklands
Optagelse i »Folkenes Forbund«.
H. J-n.
Vincent [væ’sã], François André, fransk
Maler, f. 1746 i Paris, d. 1816 smst. V., Vien’s
Elev, 1768 Vinder af 1. Rom-Pris, 1798
Akademiprofessor, malede med megen akademisk
Dygtighed Historiebilleder i David’s Manér.
Flere kom til Louvre, saaledes »Boreas og
Orithyia«, »Zeuxis udvælger kvindelige Modeller«,
»Henrik IV modtager den Saarede Sully«;
andre: »Belisar« (Montpellier-Museet), »Præsident
Molé« (gengivet i Gobelin) — to af de fra Rom
udsendte Arbejder, hvormed han først vakte
Opmærksomhed — »Coecinna« (Museet i
Amiens) m. v. V. skrev Artikler om Malerkunst i
Akademiets Dictionnaire. (Litt.:
Quatremère de Quincy, V. [Paris 1817]).
A. Hk.
Vincent [’vinsənt], St., se Jervis, J.
Vincente [win’þæntæ], San, Cap San
Vincente, Cap de São Vicente,
Forbjerg i det sydvestlige Portugal, er det
sydvestligste Punkt i Europa og ligger 4 km VSV.
f. Sagres. V. er historisk berømt fra Søslagene
16. Jan. 1780 og 14. Febr 1797, da Englænderne
sejrede over Spanierne, og 5. Juli 1833, da
Napier som Anfører for Dom Pedro’s Flaade
sejrede over Dom MigueFs Sømagt.
(H. P. S.). C. A.
Vincent fra Beauvais [væ’sã-bo’væ], fransk
Teolog og Polyhistor, d. omkring 1264. Han var
Dominikaner, levede en Tid i Paris og kom
senere til Beauvais. V. var Ludvig IX’s gode
Ven. Han var en stor Bogorm, samlede og skrev
mange Værker og erhvervede sig Kundskaber
i alle Grene af Tidens Viden. V.’s Hovedværk
er Speculum majus, en Slags Realencyklopædi
i 82 Bøger, 9905 Kapitler, der omhandler — som
han selv siger — »alt, hvad der er værd at
betragte, beundre og efterligne«, og hvori baade
Teologi, Naturvidenskab, Filosofi, Matematik,
Verdens- og Kirkehistorie gennemgaas.
A. Th. J.
Vincentius, Den hellige, romersk-katolsk
Helgen, se Vincentius de Paulo.
Vincentius de Paulo, fransk-katolsk
Gejstlig (1576—1660), hører til Modreformationens
mest tiltalende Skikkelser. Han ofrede sit Liv
helt til Fattigpleje, prædikede blandt Tiggere
og Fanger og øvede vel imod dem. I Grev og
Grevinde Gondy fandt han trofaste Hjælpere,
men ogsaa Ludvig XIII interesserede sig for
ham, og V. blev Sjælesørger for Galejslaverne.
Mest kendt er V. dog blevet derved, at han
stiftede Lazaristerne. Han blev
helgenkronet 1737. (Litt.: Maynard, St. V. de
Paul, I—IV [Paris 1860]; V. Munck, V. de P.
[1910]).
A. Th. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
