Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Windlesore - Vindmaaleapparat - Vindmaaling - Vindmotor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Windlesore, eller Wyndsor, se
Windsor.
Vindmaaleapparat, se Vind,
Vindretningsmaaler og
Vindstyrkemaaler.
Vindmaaling, Maaling af Vindens Styrke og
Retning.
Vindmotor, et roterende Vindfang med
Stativ og andet Tilbehør, hvorved Vindens Kraft
omsættes til en roterende Bevægelse eller blot
til en frem- og tilbagegaaende Bevægelse i en
Pumpe. Vindfanget bestaar oftest af 2—4—6
eller endnu flere Vinger, som er fastgjort til og
drejer sig om en vandret eller omtrent vandret
Aksel. Hver af Vingerne danner en Del af en
eller flere vindskæve Flader og nærmer sig
derved mere eller mindre til de Flader, der
dannes af de Vindstraaler, som rammer
Vindfanget med samme Hastighed, nemlig ligesidede
hyperbolske Paraboloider med Toppunkt i
Vindfangets Centrum, og hvis Retningsplaner
er henholdsvis Vindfangets Plan og derpaa
vinkelrette Planer gennem Vindfangakslen.
Vingerne kan derfor altid fremstilles af retlinede
Stykker. Ved simplere Vindfang er Vingerne
dog kun skraatstillede Planer. Vindfang er
kendt fra de ældste Tider, og da en af
Hovedanvendelserne af disse var og i Aarhundreder
forblev Drift af Kværne (molina), er Navnet
Mølle ligesom de tilsvarende: mill og moulin,
»Mühle«, moinho o. s. v. blevet saa nær knyttet
til Vindfanget, at man som oftest betragter
Ordene V. og Vindmølle som synonyme, maaske
dog med den Forskel, at Vindmølle nærmest
betegner de ældre Vindfang af Træ, og V. de
nyere Vindfang af Jern, som begyndte at
komme frem for noget over et halvt Hundrede Aar
siden. Vindmøller var kendt i det gamle
Ægypten. I Moos i Nærheden af Alexandria menes
der allerede at have været Møller for c. 3000
Aar siden. Ogsaa hos Perserne har man
anvendt Vindmøller. Man ved, at der mellem de
Persere, der som Krigsfanger i Aaret 643 blev
bragt til Medina, var en Mand, der klagede til
Kalifen Omar over en Afgift, han skulde betale,
og som senere myrdede Kalifen, og denne Mand
var Tømmermand og byggede Vindmøller. Til
Europa kom Vindmøllen paa Korstogenes Tid.
I 1105 er Vindmøller, omtalt i Frankrig; i 1143
er de kendt i England, og i Tyskland vides der
at være bygget en i Speier i 1393. I Italien,
Holland og Spanien er Vindmøller kendt fra
henholdsvis 1332, 1341 og 1392. Særlig kendte
er jo de spanske Vindmøller fra Cervantes
Roman om Don Quijote, der er skrevet i 1603.
Møllerne paa la Manchas Sletter var temmelig
smaa og laa ofte i Hobe paa 30—40 Stykker.
Den tidligste Vindmølle i Danmark menes at
være en i Flyng ved Roskilde, der vides at have
eksisteret før Aaret 1259. I 1330 omtales der
en Vindmølle i Særslev i Nordvestsjælland.
Formen paa Vindfanget har sikkert i alt
væsentligt holdt sig uforandret i Hundreder af
Aar. Hvad Møllehuset angaar, synes de ældste
Typer at være Taarne af Sten, som bar et
Vindfang, der en Gang for alle var stillet i
 |
| Fig. 1. Gammel portugisisk Vindmølle (ved Queluz i Nærheden af Lissabon). |
 |
| Fig. 2. Stubmøllen ved Fuglevad. |
 |
| Fig. 3. Hollandsk Mølle paa Sjælland (ved Nykjøbing) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
