Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindmotor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snarere nærmede sig til at være vinkelret paa den
relative Vind, og at Trykket paa buede eller
knækkede Plader var betydeligt større end paa
plane Flader. Det stod la Cour klart, at en
Plade modtog mere Energi fra Vinden, end der
var i den Luftstreng, som direkte ramte
Pladen, altsaa at hele Luftstrømmen inden for
Vingespidscirklen retarderedes og derved
mistede Energi. Den Energimængde, der
rummes i 1 m3 Luft med 1 m Hastighed, er 64,5
Grammeter, og la Cour fandt, at en Knækplade
paa 1 m2, som bevæger sig nøjagtig tværs paa
Vindretningen, kan opsamle 108 Grammeter. I
Modsætning hertil kan en Plade af samme
Størrelse, der bevæger sig i Vindens Retning,
højst opsamle 11,1 Grammeter. Dette faas, naar
Pladen viger med 1/2 af Vindens Hastighed,
baade ved større og mindre Hastighed faas
mindre Udbytte. Dette Forhold, der er
Grunden til de vertikale Vindfangs Overlegenhed
over for de horisontale, forklarer la Cour
derved, at den Luftmængde, som passerer forbi
Vingen, frembringer Sugning paa Bagsiden og
derved selv retarderes, og la Cour fremhæver
den praktiske Iagttagelse, at der altid er
forholdsvis Læ bag en Mølle, og endvidere nævner
la Cour, at Ingeniør H. C. Vogt, allerede i
Firserne stærkt har paapeget, at Sugningen paa
Læsiden er af megen Betydning (»Teknisk
Forenings Tidsskrift« 1889 og 1893 og »Tidsskrift
for Søvæsen« 1893), og at Overingeniør J.
Irminger har anstillet en Række fortjenstfulde
Maalinger over denne Sugnings Betydning
(»Ingeniøren« Nr. 17, 1894), Maalinger, som er
værdige Forløbere for den overordentlig store
Mængde indgaaende aërodynamiske Forsøg, de
sidste 10—15 Aar har været Vidne til.
Den Vingeform, som la Cour i alt væsentligt
blev staaende ved, er den hollandske Mølles
Vinge, en Vingebjælke med et »Hækværk«, der
bærer Sejl, og modsat dette »Stormbrædderne«
eller en Vinge, hvor Hækværk og Sejl og
Stormbrædder er erstattet med Træklapper,
som automatisk kan aabne sig for Vinden (se
Fig. 5).
Den Modstand mod Bevægelsen, som
stammer fra den ret svære Vingebjælke paa Vingens
Bagside, og den Forstyrrelse, denne i det hele
taget giver i Luftstrømningen omkring
Vingeprofilet, mener la Cour ikke er betydelig, naar
blot Vingebjælken ikke direkte rammes af den
resulterende Vindstraale, og heri er formentlig
det eneste Punkt, hvor de aerodynamiske
Undersøgelser, der jo først tog Fart efter la Cour’s
Død i 1908, ikke har bekræftet la Cour’s
Anskuelser.
I øvrigt omtaler la Cour Betydningen af
 |
| Fig. 4. Vindrose. |
 |
| Fig. 5. la Cour Klapsejler paa Kalvebod Dæmning. |
 |
| Fig. 6. Kinesisk Mølle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
