Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindue - Vinduesrose - Vinduesruder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glasmaleriet indskrænkedes til et Midtparti med
Navne, Vaaben eller Emblemer. Det skænkedes
bl. a. til Venner, der byggede sig Hus. Naar
fornemme Herrer fik »Ølsind«, gik de rundt og
slog deres Venners malede Ruder itu. Dagen
efter, naar de havde sovet ud, bestilte de ny til
Erstatning. Chr. IV slog 1599 V. itu hos
Apotekeren i Bergen. Gyldenløve gjorde 1665 det
samme ved Tolderen Peder Pedersen, hos hvem
han var Gæst. Han lod sætte ny med sit og
Marie Grubbe’s Vaaben og Navne. Christian V
slog Niels Juel’s V. itu, og senere Oversekretær
Schultz’ paa Ulfeldt’s Plads.
Overgangen fra Klosterværksted til
Haandværkerarbejde kan i Frankrig sættes i 14.
Aarhundredes sidste Halvdel, og den foregik
omtrent samtidig i flere Lande. 1380 fik Kong Karl
V malede Ruder i sit Palæ i Paris. 1436 havde
alle gode Huse i Basel Glasruder. 1500 fik
Zürichs Raadhus lignende; før var de af Tøj.
Samtidig kom de klare Ruder til Norden. 1497
fandtes Glarmesterlav i Flensborg; i Kbhvn
omtales et lignende 1549. I England havde
Westminster V. med Sækkelærred endnu 1291. Endnu
ved Aar 1500 brugtes i dette Land olieret
Papir og Lærred, afstreget i Ruller, som skulde
ligne fornemme Folks V. af Glas. Glasruder
blev mere almindelige under Henrik VIII. 1413
sattes olieret Lærred i Borgen Montpensiers V.
i Anledning af Hertuginden af Berry’s Besøg.
1467 bestilte Hertugen af Bourgogne endnu
Papirsruder. 1553 fandt Felix Platter lutter
Papirsruder i Montpellier. Mlle de Montpensier
sov 1649 paa det ny Slot i St. Germain i et
Værelse, hvor der slet ingen Ruder var. I
Spanien har mange gamle offentlige Bygninger
endnu Trælemme i V.
Oprindelig havde Glasruder været smaa som
Spillekort, saaledes endnu paa Charlottenborg
i 17. Aarhundrede. Billeder maledes paa
saadanne endnu ved Aar 1800 i Holsten paa
gammel Vis. Under Frederik IV kom større Glas
og Træsprosser. I Frankrig var V. blevet store
under Ludvig XIV og kunde naa fra Gulv til
Loft. Saaledes stod det til vore Dage, da
Sprosserne i alt Fald i Butiksruderne forsvandt og
Rammerne kun fik eet Stykke Glas, til sidst
kun eet i hele Lysningen. Den første hele
Butiksrude kom i 1850’erne i Handskemager
Thaarup’s V. paa Østergade, nuværende Nr. 59.
(Litt.: Bernhard Olsen, »Glas og Bly i
Vinduer« [»Tidsskrift f. Kunstindustri«, 1892]).
(Bernh. O.). J. O.
Vinduesrose, et i de romanske og gotiske
Kirkebygninger ofte anvendt cirkelrundt
Vindue, der, anbragt over Indgangsportalen, er
af en mægtig dekorativ Virkning og ofte
behersker hele Façaden; Sprosserne er tit
formede som Søjler, der udstraaler fra Centrum,
eller danner geometriske Figurer omkring
Centrum.
C. B-r.
Vinduesruder (jfr. Vindue) fremstilledes
tidligere af blæst eller støbt Glas, hvortil
Spejlglas hører (se Rudeglas), men nu i
stigende Grad af trukket Glas, ogsaa kaldet
Maskinglas. Forsøgene paa at fremstille saadant Glas
gaar tilbage til 1850’erne, men først i de
seneste Aar er det lykkedes at overvinde de
store Vanskeligheder, som den maskinelle
Behandling af Glasset frembyder. Til Gengæld er
Resultatet blevet saa godt, at der næppe vil
blive bygget flere Rudeglasværker efter det
gamle System.
William Clark i Pittsburg tog 1857
Patent i England paa at trække Rudeglasset
lodret op af den smeltede Glasmasse som et
plant Baand, men det var Belgieren
Fourcault, der først løste Opgaven praktisk og
fremstillede 1—1,25 m brede Plader ved
Trækning med en Hastighed af 30 m i Timen ved
2 mm Pladetykkelse og 6 m i Timen ved 10 mm
Pladetykkelse. Efter Fourcault’s System
arbejder flere mindre Værker i Belgien, og to
svenske Værker er ved at gaa over til det.
Amerikaneren Colburn ændrede Metoden,
saaledes at Glasset, efter at være trukket et
Stykke lodret, bøjes om en ophedet Valse og
trækkes videre i vandret Retning, og det er
denne Metode, der nu breder sig under Navn
af Libbey-0wens Processen. Colburn
begyndte med et lille Værk i Franklin, Pa.,
og efter at han i 1915 havde associeret sig med
det amerikanske Glas-Syndicat Libbey-Owens,
byggedes et større i Charleston, West
Virginia. I 1921 stiftedes et
belgisk-amerikansk Selskab Compagnie Internationale pour
la Fabrication Mécanique du Verre, der
byggede et Værk i Moll i Belgien, og det er fra
dette Værk, der begyndte sin Virksomhed i
1923, at Danmark forsynes. Figuren viser
Fremstillingsmaaden skematisk. I Ovnens
Forlængelse ligger Afkølingskummen A og
Trækkekummen B. I A afkøles Glasset passende, hvorefter
det flyder ind i B, hvis Temperatur kan
finreguleres ved Hjælp af Gasovnen underneden.
Glasset trækkes op af Kummen mellem to
roterende Valser og passerer derefter mellem de
to Staalkasser H, som gennemstrømmes af koldt
Vand, der afkøler Glasset saa meget, at det
taaler Trækket uden at indsnævre sig. Derved
bliver Glasset saa stift, at det, for at kunne
bøjes om den polerede Valse D, maa
genopvarmes, hvilket sker ved en Række Gasblus C.
Glasset naar nu ind paa et plant
Staal-Transportbaand E, medens Glassets to Rande gribes
af to øvre Transportbaand F; de tre Baand
løber med ganske ens Hastighed, og det er dem,
der udøver Trækket i Glasset. Dette er nu
afkølet saa meget, at dets videre Bevægelse kan
foregaa paa Asbestruller med 30 cm
Akseafstand; mellem Rullerne er der Gasblus og
elektriske Pyrometre, saa Afkølingen kan reguleres
fint. Fra Rullerne glider Glasset ind paa et
Transportbaand af haardt Træ, der fungerer
som Afskærebord; her renskæres Glassets Sider
af to Diamanter, hvorefter det tværdeles i de
ønskede Længder; sluttelig dyppes det i en svag
Syre. For at faa Trækningsprocessen i Gang,
sænker man et Stykke Fladjern, hvis Længde
er Ug Glasbaandets Bredde, ned gennem
Aabningen G (se Fig.) ved Hjælp af Metalbaand
fastgjorte i Fladjernets Ender. Derpaa lader man
Transportbaandet løbe baglæns, indtil
Fladjernet dypper ned i det smeltede Glas, som
klæber sig til det, og Trækningen kan da begynde.
Naar Fladjernet er naaet tilbage under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
