Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winge, Adolf Herluf - Winge, Emanuel Fredrik Hagbarth - Winge, Herman Peter - Winge, Mårten Eskil - Winge, Paul Emanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
righoldige Fund af Knogler i Køkkenmøddinger
etc. skyldes W. Som et betydningsfuldt Resultat
af disse Undersøgelser kan ogsaa fremhæves
W.’s Paavisning af det store Husdyrhold (Svin,
Faar og Okse) hos den yngre Stenalders
Folkeslag. W.’s store Kærlighed til den levende
Natur træder frem gennem den Rigdom af Træk,
hentede fra Dyrenes Liv, som findes spredte i
W.’s Arbejder (se f. Eks. Grønlands Pattedyr og
Fugle, Beretningerne om danske Fugle), mest
dog gennem hans meget paaskønnelsesværdige
Bestræbelser for at redde, hvad reddes kunde,
af Danmarks ved utilbørlige Overgreb saa
sørgelig decimerede Fugle- og Pattedyrfauna.
Denne Side af W.’s Natur træder Lægmanden bedst
i Møde i den store Artikel: »Danmarks
Pattedyr og Fugle« i »Den danske Stat« (»Frem«).
Kort før hans Død udkom 1. Bind af det store
Værk: »Pattedyrslægten«, afsluttet med 3. Bind,
der udkom efter hans Død i 1924.
C. W-L.
Winge, Emanuel Fredrik
Hagbarth, norsk Læge, Professor i Medicin ved
Oslo Universitet, f. i Fredriksværn 20. Decbr
1827, d. i Oslo 19. Novbr 1894. Han blev
Student 1845; Cand. med. 1851. Efter at have
fuldendt sin medicinske Almenuddannelse ved
Rigshospitalet og fungeret som Overlæge under
Koleraepidemien i Oslo rejste han til Udlandet,
hvor han kastede sig over Studiet af Patologi
og patologisk Anatomi, navnlig hos Virchow i
Berlin. Efter sin Hjemkomst blev han
Prosektor ved Rigshospitalet og Bestyrer af dets
patologiske Laboratorium (1858). Her virkede han,
til han 1866 blev udnævnt til Professor og
overtog den ny oprettede Lærestol i almindelig
Patologi og patologisk Anatomi. Allerede tre
Aar efter gik han imidlertid efter et Aars
Konstitution over i det ledige Professorat i intern
Patologi og Terapi og den dermed forbundne
Overlægepost ved Rigshospitalet. I denne
Stilling virkede han til sin Død. W. var den
første, som førte den moderne
patologisk-anatomiske Forskning over paa norsk Grund. Hans
Tilbøjelighed og Evner henviste ham dog mere til
den interne Klinik. Han var en udmærket
nøjagtig og omhyggelig Diagnostiker. Som Lærer
var han præcis, klar og kritisk. W. har
offentliggjort en lang Række Afhandlinger, mest af
klinisk Natur, dels i »Norsk Magasin for
Lægevidenskaben«, dels i »Nordisk medicinsk
Arkiv«. (Litt.: Kiær, »Norges Læger«, II).
(S. T.). Wt. K.
Winge, Herman Peter, dansk
Forstmand, f. 16. Septbr 1839, d. 21. Aug. 1925.
1875—1913 Overførster ved Grevskabet
Frijsenborgs Skove. W. har haft stor Indflydelse paa
mange danske Forstmænd, mest ved personligt
Samkvem, men ogsaa ved sine Afhandlinger og
Pjecer; hans Virksomhed har været
banebrydende i flere Retninger, saaledes med Hensyn
til Veddets Tildannelse og Salg, Uddannelsen af
Skovbrugets Underbetjente og Arbejdere, samt
Skovbrugets Bogførings- og Regnskabsvæsen.
C. V. P.
Winge [vingə], Mårten Eskil, svensk
Maler, f. 21. Septbr 1825 i Sthlm, d. 22. Apr. 1896
i Enköping. W. blev sent Kunstner (først
Student, Postfunktionær); 1857 vandt han den kgl.
Medaille for »Karl X ved A. Oxenstjernas
Dødsleje«, drog derefter over Düsseldorf til
Paris (hvor han studerede i Couture’s Atelier)
og 1859 videre til Rom. Her blev han en Række
Aar. Hjemkommet (1863) blev han
Akademimedlem (1864), Hofmaler og (1867)
Akademiprofessor. Gennem Faderen var W. fra sin
Barndom indlevet i Göteforbundets oldnordiske
Forestillingskreds; 1858 havde han saaledes
(ligesom Malmström, hans senere Rejsefælle)
malet »Heimer og Aslög«, og i Rom udførte han
— efter romerske Modeller — Fremstillinger
fra nordisk Myte- og Sagnverden: »Kraka«
(1862) og »Loke og Sigyn« (1863, begge i
Stockholms Nationalmuseum). Det blev særlig dette
sidste Arbejde og det senere i Stockholm
malede »Tor’s Kamp med Jætterne« (1872,
Stockholms Nationalmuseum) — begge kolossale i
Omfang —. der skabte W.’s Ry (et endnu
større Billede »Indvandring under Jernalderen«
blev ikke fuldendt). W. viser sig her som en
Kunstner med Energi og Mod og Villie til det
store (i Rom havde især Michelangelo betaget
ham), med Evne for det monumentale, det
klare og store i Formerne og Kompositionen,
men her, som ellers i hans Kunst, bristede det
paa malerisk Kunnen; det »nordiske« i Typerne
var ret udvortes og Karaktergivningen lidet
uddybet. Til nordisk Emnekreds hører
endvidere flere Kartoner (»Odin og Vafthrudne« m.
v.), »Olof Tryggvesson og Sigurd Storraade«
(1868, Örebro Museum), mindre Malerier som
»Ingeborg venter Hjalmar« (Göteborgs
Museum), »Hjalmar og Orvar Odd« (ligesom
adskillige andre i Stockholms Nationalmuseum)
samt Illustrationer (saaledes fra hans Ungdom
de af den senere Karl XV bestilte Tegninger
til dennes Digtninge »Vikingasaga«,
»Fostbrødrene« m. v.). W. malede endvidere flere
Altertavler og dekorative Arbejder for
Nationalmuseet og Kulla Gunnarstorp i Skåne
(»Aarstiderne«). Hans Selvportræt (1896) i Kunstakademiet
i Stockholm. Hans Hustru Hanna Matilda,
f. Tengelin (f. 1838, d. 1896), Elev af Boklund.
har vundet Navn for sine Genrebilleder
(»Dalarne«) og senere for sin Virksomhed paa
Kunstindustriens (Tekstilsløjdens) Omraade.
A. Hk.
Winge, Paul Emanuel, norsk Læge,
Politilæge i Oslo, f. i Oslo 24. Juli 1857, d.
sammesteds 18. December 1920, blev Student
1877, Cand. med. 1885. Efter at have været
Kandidat ved Rigshospitalet kastede han
sig over Studiet af Sindssygdommene, blev
(1886) Assistentlæge ved Gaustad Sindssygeasyl
og studerede paa en Udenlandsrejse ved flere
af Udlandets psykiatriske Klinikker. 1891 blev
ban ansat som Reservelæge ved Rigshospitalet
og 1893 udnævnt til Politilæge i Oslo. W. har
særlig og indgaaende beskæftiget sig med den
Sindssyges sociale og retsmedicinske Stilling.
1896 tog han Doktorgraden med en Afhandling
om »Den retsmedicinske Undersøgelse af den
sindssyge Lovovertræder«. Den norske
Lovgivning i denne Henseende har han behandlet i
»Den norske Sindssygelovgivning« (Oslo 1901).
Endvidere foreligger fra hans Haand:
»Samfundet og den sindssyge Lovovertræder« (1898),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
