Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vingesnegle - Vingesvamp - vinget - Vingetap - Vingne - Vingolf - Vingt-et-un - Vinguder - Vingulmark - Vingærsvamp - Vinhofers - Viniegra y Lasso, Salvador - Winipeg - Winipeg Sø - Vinje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de nøgne er et senere Udviklingstrin, hvor
Vingerne endnu ikke er fremkomne, men tre
Tværbaand af Fimrehaar i deres Sted virker som
Bevægelsesorganer; dette giver disse Larver en
meget betydelig ydre Lighed med Ormelarver.
De skalklædte lever udelukkende af
mikroskopiske Organismer, medens de nøgne er graadige
Rovdyr; dette har i høj Grad præget de to
Grupper. Hos de førstnævnte er Hovedet ikke
særlig afsat, bærer kun et Par smaa Følehorn
og mangler Øjne; hos disse ledes Føden ad en
fimrende Fure langs ad Fodens Underside hen
til Munden og indfanges ved Hjælp af et Par
Læbefolder, der fortil begrænser Munden. De
nøgne V. har derimod et tydeligt afsat Hoved
med et Par store Følehorn (foruden et Par
smaa) samt rudimentære Øjne; Svælget kan
strækkes frem som en Snabel, der ved
Grunden kan bære Sugeskaale, som ofte sidder flere
samlede paa særegne Arme; endelig findes
dybere inde i Munden, nær Tungeraspen, de
saakaldte Krogsække, ɔ: Blindsække, som paa
Indersiden er besatte med Torne og kan krænges
ud; alle disse Dannelser tjener til at indfange
Byttet, der f. Eks. kan bestaa af skalklædte
V. Alle V. er ægte pelagiske Dyr, som bebor
de store Verdenshave. Dagen igennem
opholder de sig i de dybere Vandlag for henimod
Aften at stige op i Overfladen; den Søfarende
kan da glæde sig ved Synet af de smukke
»Søsommerfugle«. Det største Antal Former træffes
i de tropiske og subtropiske Have, enkelte
hører derimod hjemme i de kolde Egne og kan
her, ved deres overvældende store Individantal,
spille en betydningsfuld Rolle som Føde for de
store Havdyr. Det er saaledes den højnordiske
3 cm lange Clione limacina Phipps, som udgør
Hovednæringen for Grønlandshvalen; af den
Grund betegnes den stundom som »Hvalaat«. I
de nordiske Have findes desuden to Arter af
de skalklædte, nemlig Spirialis balea Møller og
Spiratella (eller Limacina) helicina Phipps, der
imidlertid begge kun naar en meget ringe
Størrelse. Som alle fritsvømmende Dyr kan V.
føres langvejs om med Havstrømmene; selv langt
inde i de lukkede danske Farvande er de to
førstnævnjte af og til trufne. Ikke saa sjældent
ser man angivet, at V. allerede skulde optræde
i de ældste geologiske Aflejringer; hertil maa
dog bemærkes, at de som Hyolithus eller
Conularia betegnede Fossiler i Virkeligheden er af
højst tvivlsom Natur og slet ikke viser nogen
nøjere Overensstemmelse med V., som med
Sikkerhed ikke lader sig spore længere tilbage
end til det øvre Kridt. (Litt.: G. O. Sars,
Mollusca Regionis Arcticæ Norvegiæ I Oslo 1878];
J. E. V. Boas, »Bidrag til Pteropodernes
Morfologi og Systematik«; K. Danske Vidensk.
Selskabs Skr., M.-N. Afd. 6. Række, IV [Kbhvn
1886]).
(R. H. S.). C. M. S.
Vingesvamp (Cantharellus Adans.), Slægt af
Agaricaceæ (s. d.), forskellig formede, kødede
Svampe med gaffeldelte eller mere
uregelmæssig grenede, butte, kødet-voksagtige, ofte
ganske lave Lameller; sjældnere er Lamellerne
ugrenede og da meget lave (Arrhenia Fr.). De
større Arter, saasom spiselig V. (C. cibarius)
(se Madsvampe) og den giftige Orange-V.
(C. aurantiacus [Wulf]) (se Giftsvampe),
har regelmæssig kredsformet Hat og midtstillet
Fod; andre, især mindre Arter, har sidestillet
Fod eller mangler ganske Fod. Sporerne er
farveløse.
C. R.
vinget (botanisk) kaldes et Organ med een
eller flere bladagtige Rande; Udtrykket
benyttes om Stængler, Bladstilke og Frugter eller
Frø.
A. M.
Vingetap, se Bladtap.
Vingne eller Vingthor; Navn for Guden
Thor.
G. K-n.
Vingolf (ɔ: Vinhallen), Odin’s Bolig for de
afdøde Kæmper = Valhal.
G. K-n.
Vingt-et-un [væ.t-e-’ö] (fransk: »een og
tyve«), Hasardspil; Es og et Billedkort giver
født »V.«; den, der faar mere end 21 »Øjne«,
har tabt. Spillet svarer til »Halvtolv« (onze et
demi) og Trente-un.
Vinguder var hos Grækerne navnlig
Dionysos og hans Thiasos. Vinstokken
personificeredes i Ampelos; andre Personifikationer
var Akratos, ublandet Vin, Komos,
Drikkelag, Methe, Rus. Hos Romerne dyrkedes
Liber og Libera, svarende til Dionysos
og Persefone. Liber var en oprindelig
gammelitalisk Guddom, der navnlig paa Landet i
Vinhøstens Tid fejredes ved lystige Fester (smlg.
Bacchanalia).
H. A. K.
Vingulmark var i Middelalderen Fællesnavn
for de norske Landskaber Borgarsyssel
(Smaalenene) og Oslosyssel.
(O. A. Ø.). M. H.
Vingærsvamp, se Gærsvampe, S. 511.
Vinhofers, se Dina V.
Viniegra y Lasso [wi’niægra-i-’las.å],
Salvador, spansk Maler, f. 1862 i Cadiz, d. 1915
i Madrid, Elev af J. Villegas og staar ogsaa
dennes maleriske Retning nær. Hans
Virksomhed har især været knyttet til Rom. Værker:
»Torero’ens Bryllup«, »Vaabenhandlere i
Tanger«, »Hønsekræmmer i Marokko« (paa den
internationale Kunstudstilling i Kbhvn 1897) m.
m. Han virkede som Underdirektør ved
Prado-Museet.
A. Hk.
Winipeg [’winipeg], se Winnipeg.
Winipeg Sø [’winipeg-], se Winnipeg Sø.
Vinje, Herred, Vest-Telemark
Sorenskriveri. Telemark Politidistrikt, Telemark Fylke,
1216 km2 med (1920) 1676 Indbyggere, altsaa c.
1,4 pr. km. Udgøres af V. Præstegæld med V.,
Nesland og Grungedal Sogne; det omgives af
Herrederne Valle, Suldal, Røldal, Rauland,
Laardal og Mo. Herredet er et Indlandsherred
i den øvre Del af Telemarken; det er en
Fjeldbygd med mange mægtige Fjeldpartier,
gennemskaaret af dybe og som Regel trange
Dalfører med Vasdrag, af hvilke de betydeligste
er Tokkes Dalføre og Saangas Dalføre,
endvidere Vinjeelvens Dalføre. Blandt de mest
fremtrædende Fjelde kan nævnes Bordalseggen (1315
m), Vasdalseggen (1657 m). Der er flere
betydelige Bræer, og evig Is og Sne dækker et
Areal af 12 km2. Omtrent alle Herredets Elve
har Afløb gennem Skiensvasdraget (s. d.);
blandt dets mange Indsøer (167) kan mærkes
det store Totakvand (s. d., 10 km2 inden
Herredet), Vinjevandet (3,7 km2), Bordalsvandet
(3,6 km2) m. fl. Af Arealet er 10,4 km2 Ager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
