Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinland - Vinlus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til det nyfundne Land, saaledes 1121, da en
Biskop Erik drog derover, men han synes ikke
at være vendt tilbage; 1347 omtales et Skib, der
sejlede til Markland; men disse Rejser blev
betydningsløse. Spørgsmaalet om, hvilke Dele af
Nordamerikas Østkyst der saaledes er blevne
opdagede, har været og er endnu til Dels
omtvistet. Et vigtigt Indlæg i hele Spørgsmaalet
var G. Storm’s Afhandling: »Studier over
Vinlandsrejserne, Vinlands Geografi og Etnografi«
i »Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist.«, 1887. Han
kom til det Resultat, at Helluland er Østkysten
af Labrador (eller mulig den nordligste Del af
New-Foundland), at Markland er
New-Foundland og Vinland Nova Scotia; de enkelte
Stednavne søgte han at identificere, men her er der
Usikkerhed til Stede, da Valget kan komme til
at staa mellem forskellige Steder. I Hovedsagen
er det givet, at det Kystland, som Torfinnr
Karlsefne og hans Ledsagere udforskede, maa
søges omtrent imellem den 42. og 55.
Breddegrad. Hvad de Indbyggere angaar, som de traf
paa, mente G. Storm ogsaa at kunne bestemme
dem som en Indianerstamme
(Mic-mac-Indianere). Dette er nu vistnok meget tvivlsomt. Selve
Beskrivelsen af dem tyder lige saa bestemt paa
en Eskimotype, ligesom Beskrivelsen af deres
Baade (Kajakker) gør det samme. Hvad
Sproget, ɔ: de 4 Mandsnavne, angaar, som Sagaen
har overleveret, søgte G. Storm at vise, at de
kunde være indianske; dette er utvivlsomt det
mindst sikre ved G. Storm’s hele
Forklaringsforsøg, og W. Thalbitzer har søgt at vise, at
disse Navne med temmelig stor Sandsynlighed
kunde fortolkes som eskimoiske (»Skrællingerne
i Markland og Grønland, deres Sprog og
Nationalitet« i »Oversigt over det kgl. danske
Vidensk. Selsk. Forh.«, 1905). Af senere
Behandlinger af Emnet kan nævnes W.
Hovgaard, The voyages of the Norsemen to
America (1914), Gathorne-Hardy, The Norse
Discoverers of America (1921), o. fl., men
fremfor alt H. P. Steensby, The Norsemens route
from Greenland to Wineland (1917). Han kom
til det Resultat, at Strømfjorden var St.
Lawrence-Bugten, hvilket er meget sandsynligt.
(Litt.: Foruden de alt nævnte: »Grønl. hist.
Mindesmærker« [I—III]; Antiquitates americanæ
[1837]; A. Reeves, The finding of Wineland
the good [1890]; J. Fischer, »Die
Entdeckungen der Normannen in Amerika« [1902]).
F. J.
Vinlus (Phylióxera), Slægt af Bladlus, hvis
Arter lever paa Ege-. Valnød- og andre Træer
samt paa Vinplanten. Kun een Art, den
saakaldte V., P. vastatrix, fortjener nærmere
Omtale. V. eller Druelusen er i Øjeblikket maaske
en af Menneskenes værste Fjender mellem
Dyrene og en af dem, der har forvoldt dem de
største pekuniære Tab; Frankrig alene har den
paaført uhyre pekuniære Tab.
P. vastatrix er rød eller rødgul af Farve;
Antennerne er tykke med 3 Led; Benene korte
og tykke; den har ingen Honningrør; den er
nær beslægtet med Chermes og har ligesom
denne en meget kompliceret Livshistorie.
De vingede Hunner viser sig i Europa i
Aug.—Oktbr. Hver Hun lægger c. 4 partenogenetiske
Æg paa Bladenes Underside. Af disse Æg
fremgaar i Efteraaret Hanner og Hunner,
begge vingeløse og uden Munddele; de vandrer ud
paa Stammen, hvor hver Hun lægger et eneste
Æg. Dette Æg overvintrer, men om Foraaret
udvikler sig en vingeløs, meget graadig V.
Denne kan gaa over paa Bladene, hvor den lægger
partenogenetiske Æg og danner Galler; i
Europa gaar den imidlertid ned paa Rødderne og
aflægger Æggene der. Af disse fremgaar i
Løbet af 8 Dage Unger, som bliver
ægproducerende Hunner i Løbet af c. 20 Dage, og som lægger
flere Æg. I Sommerens Løb følger da en halv
Snes partenogenetiske Generationer. Rødderne
bliver opsvulmede som Følge af Angrebene.
Midt om Sommeren opstaar der mellem de
underjordiske Former en Generation, hvis
Individer efter 4 og ikke som sædvanlig efter
3 Hudskifter bliver til de store vingede
Hunner, hvormed vi begyndte.
Det er væsentlig kun som Rodsnylter, at V.
har sin meget store Betydning.
Phylloxeraen er indført fra Amerika, hvor
den paavistes c. 1854, til Europa med
amerikanske Vinstokke. Angrebet viste sig først i
Frankrig 1863, men først i 1868 blev Dyret paa
vist i Vinhaven ved St. Rémy af Planchon, der
gav Dyret Navn. Indtil 1879 havde Dyret
angrebet den største Del af de franske
Vinhaver. Frankrig menes siden 1869 at have tabt
13,5 Milliarder frc. paa Druer og Vin.
Vinproduktionen sank en Tid til en Trediedel, og
Vinhaver, der tidligere solgtes for 10000—20000
frc. pr. ha, solgtes for 1000 frc. Meget
betydelige Angreb har ogsaa vist sig i Østerrig,
Portugal og Spanien, i Australien, i Kap, kort sagt,
overalt, hvor der findes Vinavl.
Man gik straks i Gang med at bekæmpe
Angrebene ved at opgrave de angrebne Stokke,
overhælde dem med Petroleum og brænde dem;
de angrebne Arealer sættes i 25—40 Dage under
Vand, hvorved Dyrene kvæles. Kemiske
Reagenser, særlig svovlsur Kalk, er ligeledes
anvendte med Held. Man har endvidere søgt at
frede om Phylloxeraens Fjender (Podurer,
Tusindben o. a.) samt at indføre amerikanske
Drueracer, der er langt kraftigere end de
europæiske og bedre modstaar Lusenes Angreb.
I alle Vinlande er Lovgivningsmagten traadt
i Virksomhed til Værn mod Phylloxeraen og
 |
| Vinlus (Phylloxera vastatrix), uvinget, vinget, sugende. a Sugesnabel, stærkt forstørret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
