Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winnipeg-Søen - Vinnitjenko, Volodimir - Vinnitza - Vinogradoff, Paul Gavrilovič - Vinolie - Winona - Vinoy, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smallere. Dens Spejl ligger 213 m over Havet,
og dens Areal er 24530 km2. Dybden er kun
ringe, højst 19 m, og de sedimentrige Floder,
som udmunder i den, gør dens Vand uklart og
bevirker stadige Aflejringer af Ler. Øerne, der
er særlig talrige i den sydlige Del af Søen,
indtager 750 km2. W.-S.’s største Tilløb er
Saskatchewan River og Dauphin River fra Vest, Red
River of the North fra S., samt den fra Lake
of the Woods og fra Lonely Lake kommende
Winnipeg River fra SØ. Gennem Nelson River
har W.-S. Afløb mod NØ. til Hudson-Bugten.
Bredderne er låve og sættes tit under Vand.
Søen, der hyppigst hjemsøges af nordvestlige
Vinde, gør hverken et storslaaet eller et
naturskønt Indtryk; men den er rig paa Fisk.
(H. P. S.). G. Ht.
Vinnitjenko [-’tjænkå], Volodimir,
ukrainisk Forfatter og Statsmand, f. 1860, Bondesøn,
Forfatter af Noveller og Skuespil af udpræget
naturalistisk og med hævdvunden Moral
fjendtlig Karakter, har givet omfattende Skildringer
af ukrainsk Samfundsliv, relegeredes som
Student af politiske Grunde fra Kijevs Universitet
og maatte for at undgaa Soldatertjeneste flygte
til Udlandet, kom efter det russiske Riges
Sammenbrud under Verdenskrigen frem til ledende
Stillinger i sit Hjemland, bl. a. som Præsident
for den ukrainske Folkerepublik
Decbr 1917—April 1918.
H. J-n.
Vinnitza [’vinjitsa], By i det vestlige Ukraine,
Guvernement Podolien, ligger 154 km ØNØ. f.
Kamenez Podolski ved Bugs Optagelse af den
lille Flod V. samt ved Banen fra Kijev til
Imerinka. (1923) 47000 Indbyggere, hvoraf
Halvdelen Jøder. V. har betydelig Kornhandel og
en Del Industri, og i Nærheden findes
Stenbrud. Byen er anlagt i 14. Aarhundrede.
(H. P. S.). N. H. J.
Vinogradoff [vina’gradåf], Paul
Gavrilovič, Sir, russisk-engelsk Socialhistoriker og
Retsforsker, f. 18. (30.) Novbr 1854 i Kostroma,
d. 19. Decbr 1925 i Paris, studerede Historie
ved Universitetet i Moskva og Retsvidenskab og
Historie under Brunner og Mommsen i Berlin,
under Schäfer i Bonn, 1884 Prof. extraord. i
Historie. 1887 Prof. ord. i Moskva, nedlagde
paa Grund af Kultusministerens Holdning over
for ham 1901 sit Professorat, 1903 Indehaver
af Sir H. Maine’s og Sir F. Pollock’s Lærestol
som Corpus Professor of Jurisprudence i
Oxford. 1907—18 litterær Leder af Selden Society.
I Rusland, hvor V. i sit Modersmaal
offentliggjorde Værker om Feudalismen i det
longobardiske Italien (1881) og om engelske
middelalderlig Socialhistorie (1887) og udgav
Lærebøger i Verdenshistorien (I—III 1893 o. ff. og
talrige senere Udgaver) og i Middelalderens
Historie (I—IV, 1896 o. ff. i flere Udgaver),
hørte hans storslaaede Personlighed til
Forgrundsfigurerne: i Overvejelserne om
Reorganisation af Landets Undervisning tog han livlig
Del og var ogsaa paa Tale som Kultusminister;
Ruslands senere Skæbne laa ham meget paa
Hjerte, hvorom bl. a. Vidnesbyrd i Skrifterne
The Rusland Problem (1915), Self-Government
in Russia (1916) og The Reconstruction of
Russia (1919). Fra England, hvor han baade som
Forsker og Lærer udøvede en enestaaende
Indflydelse, stammer hans Verdensry. Hans Viden
var forbavsende, han kendte, som det
paradoksalt er sagt, hele Verdens Ret og talte alle
Sprog; han brød ny Veje indenfor Studiet af
engelsk Social- og Retshistorie og gjorde
Spørgsmaalene om Rettens Teori og Metode og
Læren om Retskilderne til Genstand for originale
og dybtgaaende Undersøgelser. Et af V.’s
Hovedværker er Villainage in England. Essays in
English mediæval History (1892), der bl. a.
efterfulgtes af The Growth of the Manor (1905,
3. Udg. 1920), English Society in the Eleventh
Century. Essays in English mediæval History
(1908), Roman Law in mediæval Europe (1909)
foruden betydningsfulde Bidrag til Cambridge
mediæval History og til en Række engelske,
amerikanske, tyske og hollandske Tidsskrifter
og Samleværker. Med Frank Morgan udgav han
Survey of the Honour of Denbigh (1914).
Mesterlige Arbejder er Common-Sense in Law
(1913 og 1927) og det ufuldendte Historical
Jurisprudence I. Introduction. Tribal Law (1920;
Introduction i særlig Udgave 1923) og II. The
Jurisprudence of the Greek City (1922). Fra
V.’s Seminar udgik Oxford Studies in Social
and Legal History (I—VII, 1909-24). Han var
F. W. Maitland’s nærmeste Værkfælle og har
som Maitland sat dybe Spor i Nutidens
Forskning. Af hans mange Forelæsninger paa
Universiteter og Kongresser rundt om i Verden,
skal kun nævnes Custom and Right, som han
1924 holdt paa »Institutet for sammenlignende
Kultusforskning« i Oslo og som 1925 udkom
smst. V. var bl. m. a. Medlem af Det kgl.
Videnskabernes Selskab og af Videnskabernes
Selskab i Oslo. (Litt.: W. S. Holdsworth,
Bernard Pares, A. Meyendorff i The
Slavonic Review [1926]; Absalon
Taranger i »Tidsskr. f. Retsvidenskap«. Ny Række
V [1926], S. 243-51; H. A. L. Fisher, P. V.
A memoir [Oxford 1927]).
Fz. D.
Vinolie, en som Tilsætning til Likører
anvendt gul, olieflydende, stærkt lugtende
Vædske, der faas ved Destillation af Vingær med
Alkohol og Svovlsyre.
K. M.
Winona [wi’nouna], By i U. S. A.,
Minnesota, ligger 161 km SØ. f. St. Paul paa højre
Bred af Mississippi. (1920) 19143 Indbyggere.
W. har Korn- og Savmøller samt Fabrikation
af Vogne og er et Centrum for Kornhandelen.
(H. P. S.). G. Ht.
Vinoy [vi’nwa.], Joseph, fransk General,
f. 10. Aug. 1800, d. 29. Apr. 1880. Han traadte
1823 ind i Hæren og forrettede Tjeneste i
Algérien, hvor han blev Oberst. Under
Krim-Krigen førte han Brigade og under
Krigen 1859 Division. I 1870 fik han Kommandoen
over det nyoprettede 13. Armékorps med den
Opgave at ile Mac Mahon til Hjælp. V. naaede
imidlertid kun til Mezières, hvor han fik
Meddelelse om Mac Mahon’s Indeslutning i Sedan.
Han førte nu med Dygtighed sit Korps tilbage
til Paris, forfulgt af det preussiske 6. Korps.
Under Paris’ Belejring kommanderede V. først
den 3. Armé og fik, da Trochu trak sig tilbage,
20. Jan. 1871 Befalingen over hele
Pariserhæren, som han førte bort fra Paris ved Udbrudet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
