Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinter (astronomisk) - Winter, Lucretia Wilhelmina van - Winter, Peter - Vinterasters - Winterberg - Vinterblomme - Vinterdam - Vinterdragt - Vinter-Eg - Winterfeld, Karl Georg August Vivigens von - Winterfeldt, Hans Karl von - Winterfeldt, Jørgen Balthasar - Winterfeldt's Stiftelse - Vinterfældning - Vintergrøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den nordlige Halvkugle er altsaa 4 Dage
kortere end paa den sydlige. Se for øvrigt
Aarstider.
J. Fr. S.
Winter [’ventər], Lucretia
Wilhelmina van, f. van Marken, holl. Digterinde
(1721—89), paavirket baade af Vondel, Corneille og
Racine. I 1762 udkom »Het nut der
Tegenspoeden« i 3 Bind, i 1762 »David«, et
Digterværk i 12 Dele, noget senere Heltedigtet
»Germanicus«. Sammen med sin Mand, N. S. van
W. har hun ogsaa forsøgt sig som dramatisk
Forfatterinde.
V. K.
Winter [’ventər], Peter, tysk Komponist
(1754—1825), var Elev af Abbed Vogler og fra
1788 Hofkapelmester i München, hvorfra han
dog foretog talrige Rejser i Tyskland, Frankrig
og Italien for at fremføre sine Operaer, af
hvilke han skrev henimod 40 til tyske og
italienske Tekster (meget kendt og udbredt var
navnlig »Das unterbrochene Opferfest« [1796]);
i øvrigt skrev W. navnlig Symfonier, en
Mængde Kirkemusik, Kammermusik og en
»Singschule«.
W. B.
Vinterasters, se Chrysanthemum,
S. 926.
Winterberg [’ventərbærk], to Bjerge i
sachsisk Schweiz, paa højre Side af Elben.
Grosser W. (551 m) er en lang Basaltryg, der har
gennembrudt de omgivende Sandstensklipper.
Her findes et Hotel med et Udsigtstaarn,
hvorfra man har en pragtfuld, vidt omfattende
Udsigt. Kleiner W. (500 m) frembyder en
lignende Udsigt.
(M. Kr.). O. K.
Vinterblomme, se Eranthis.
Vinterdam, se Karpeavl, S. 627.
Vinterdragt, se Fældning.
Vinter-Eg, se Eg, S. 744.
Winterfeld [’ventarfælt], Karl Georg
August Vivigens von, tysk
Musikforfatter, f. 28. Jan. 1784 i Berlin, d. 19. Febr 1852,
studerede Jura i Halle, ansattes 1811 som
Kammerretsassessor i Berlin, forflyttedes senere til
Breslau, hvor han foruden at passe sit juridiske
Embede ledede Musikafdelingen ved
Universitetsbiblioteket. Kom senere til Berlin
(Obertribunalrath i 1832), hvor han pensioneredes 1847 og
levede sine sidste Aar udelukkende for
musikhistoriske Studier, som han med Iver havde
drevet hele sin Embedstid igennem. W.’s
musikhistoriske Hovedinteresse var Tiden omkring
Palestrina og hans Samtidige og Efterfølgere
paa evangelisk Grund i den strenge Kirkestil.
Om Palestrina udgav han et Værk i 1832.
Hovedværkerne er dog det i 1834 udgivne
»Johannes Gabrieli und sein Zeitalter«, i hvilket den
saakaldte Venetianske Skole (s. d.) i Musikken
faar en indgaaende Behandling, samt »Der
evangelische Kirchengesang« (1843—47), der
danner et eminent Forarbejde til den
protestantiske Koralsangs historiske Behandling.
Foruden en Række mindre Arbejder om
Kirkesangen udgav W. desuden Undersøgelser over
Afsnit af Operaens Historie. W. var ivrig
Samler af musikologiske Værker; hans righoldige
Samling skænkedes til Berlin-Biblioteket.
E. A.
Winterfeldt [’ventərfælt], Hans Karl
von, preussisk Generalløjtnant (1707—57). Han
traadte 1725 ind i Hæren, havde 1740 naaet
Majorsgraden og var blevet Fløjadjutant hos
Frederik II, der skattede ham meget højt og
ofte tog ham med paa Raad angaaende
militære Forhold. W. udmærkede sig ikke alene
som en fremragende Soldat, men ogsaa som en
god Diplomat. Han blev Generalløjtnant 1756 og
saaredes dødelig ved Moys (1757).
(B. P. B ). E. C.
Winterfeldt, Jørgen Balthasar,
dansk Søofficer og Filantrop, f. 1. Oktbr 1732
i Fredericia, d. 22. Juli 1821 i Kbhvn. Blev
Sekondløjtnant 1753 og steg gennem alle Grader,
idet han 1804 udnævntes til virkelig Admiral.
Kendt som Stifter af »Trøstens Bolig« (s. d.)
i Kbhvn.
P. B. G.
Winterfeldt’s Stiftelse, se Trøstens
Bolig.
Vinterfældning har tidligere spillet en stor
Rolle, idet Forbrugerne af Træ mente, at
Veddet, fældet om Vinteren, skulde være meget
mere varigt, end naar det fældedes om
Sommeren, fordi det i første Tilfælde formentlig
indeholdt meget mindre Saft end i sidste
Tilfælde. Nyere Undersøgelser har vist, at
Forskellen i Veddets Indhold og Tilstand Sommer
og Vinter er aldeles uvæsentlig over for dets
Varighed. Den faktisk iagttagne Forskel
mellem vinterfældet og sommerfældet Veds
Varighed hidrører derimod fra ydre Forhold,
Udtørring, Svampesporer, Lagring og i andre
Lande Flaadning. Sørger man blot for
omhyggelig Lufttørring af det fældede Træ og for at
hindre Svampeangreb, er Fældningstiden uden
Betydning. Paa Grund af Skovbrugets
Arbejdsforhold og, i andre Lande, dets
Transportforhold er V. meget mere almindelig end
Sommerfældning.
C. V. P.
Vintergrøn (Pyrola eller Pirola L.), Slægt
af Vintergrønfamilien, fleraarige eller
stedsegrønne Urter med helrandede eller svagt
indskaarne Blade, der som oftest er samlede ved
Stængelens Grund. 15 Arter. I Danmark og
Norge findes følgende 7 Arter, de fleste
sjældne. En blomstret V. (P. uniflora L.) har en
stor hvid Blomst, der sidder enligt i Spidsen af
Stængelen, og næsten kredsrunde Blade, der
ikke overvintrer. Den forekommer i Naaleskove
ligesom Skærmblomstret V. (P.
umbellata L., Chimaphila umbellata [L.] D. C), der
har en 3—6-blomstret Halvskærm af rosenrøde
Blomster og omvendt ægdannede, læderagtige
Blade. De øvrige Arter har Klase; de
sammenfattes undertiden ogsaa under Navnet
Sommerkonval. Klasen er ensidig hos
Ensidig V. (P. secunda L.) med
ægdannet-elliptiske Blade og grønlig-hvide Kronblade; den
findes i Skove, almindelig i Norge, ret sjælden i
Danmark. Hos de i det følgende nævnte
Sommerkonvaller er Klasen alsidig. Liden V. (P.
minor L.) og Klokkeblomstret V. (P.
media L.) har en næsten kugleformet og
rødlig-hvid Krone. Den første har en i Kronen skjult
Griffel; den er almindelig i Norge, temmelig
sjælden i Danmark. Hos den anden rager
Griffelen uden for Kronen; den er sjælden, navnlig
i Danmark. Aabenblomstret V. (P.
rotundifolia L.) og Grønblomstret V. (P.
chlorantha Sw.) har begge aabne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
