Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Virchow, Rudolf - Wir deutsche fürchten Gott, und sonst nichts in der Welt - Virdung, Sebastian - Vire (By) - Vire (Flod) - Vire (af engelsk wire) - wire - Virelai - Virement - Virescens - Viret, Pierre - Virgenes, Kap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frihed. Disse meget frisindede Anskuelser og
Grundlæggelsen af det halvt politiske Organ
»Die medicinische Reform«, i hvilket han
kæmpede for en Forbedring af
Underklassernes Kaar, bragte ham snart Vanskeligheder
fra Regeringens Side. Han afskedigedes fra sit
Embede 1849, men ved Gynækologen Scanzoni’s
Hjælp opnaaede han Professoratet i patologisk
Anatomi i Würzburg. Her udfoldede V. en rig
Virksomhed som Forsker og Lærer, og 1856
kaldtes han med fuld Honnør tilbage til Berlin,
hvor han blev Professor i Patologi og Direktør
for det nyoprettede patologiske Institut. I
denne Stilling døde han.
V. var Elev af Johannes Müller og fortsatte
dennes Værk. Med »Die Cellularpathologie«
(1858) fastholdtes den Teori, at »Legemet er
en Stat af Celler, i hvilken hver enkelt Celle
er en Borger«. Gaaende ud fra Sætningen
Omnis cellula e cellula slog han fast, at
Celleudviklingen var kontinuerlig, og at Sygdom
kan indtræde, hvis Cellernes Forhold
forandres, men at der ingen særlige
Sygdomsceller er, kun Modifikationer af de
fysiologiske Typer (se Cellularpatologi).
Selv om V.’s Cellularteori er blevet angrebet,
har den dog faaet uhyre Betydning for
Biologien. Ogsaa V.’s andet store Arbejde »Die
krankhaften Geschwülste« (1863—67) var af
eminent Værdi. Hans Forskning strakte sig i
øvrigt over mange af Patologiens Felter,
saaledes over Betændelse, Emboli, Metastase,
Tuberkulose, Pyæmi, Leukæmi, Difteritis og Fedt-
og Amyloiddegeneration. Som
Borgerrepræsentant og Rigsdagsmand (1880—93)
reorganiserede han Tysklands og især Berlins Hospitaler,
Skolehygiejne og Kloakvæsen. Han
organiserede Ambulance-Korpsene i 1870 og arbejdede
ivrigt som Arkæolog og Anthropolog, ikke blot
teoretisk, men ogsaa praktisk paa lange
Undersøgelsesrejser. Han støttede Schliemann ved
Undersøgelser af det trojanske Materiale,
stiftede »Deutsche anthropolog. Gesellsch.« (1869)
og grundlagde det tyske Folkemuseum, samt
den etnologiske Afstøbningssamling. Til det
patologiske Museum gav han sin egen Samling, der
bestod af 23066 Præparater. V.’s litterære
Virksomhed var uhyre. En Del af hans mindre
Afhandlinger udkom som »Gesammelte
Abhandlungen zur wiss. Med.« (1856 og 1862). —
»Gesammelte Abhandl. aus dem Gebiete der öffentl.
Medicin und der Seuchenlehre« (1879). Blandt
hans anthropolog. Arbejder mærkes »Beiträge
zur phvsischen Anthropologie der Deutschen«
(1877).
J. S. J.
Wir deutsche fürchten Gott, und sonst
nichts in der Welt [’vi.r-’då^yt∫ə-’førktən-gåt-
ont-zånst-’nekts-en-dər-’vælt], »Vi Tyskere
frygter Gud og ellers intet i Verden«. Citatet, der
er blevet et Slagord, stammer fra Bismarck’s
Rigsdagstale den 6. Febr 1888.
Virdung [’ferdoŋ], Sebastian, Gejstlig
og Organist i Basel. Forfatter til det for
Musikinstrumenternes Historie vigtige Værk »Musica
getutscht« (1511), udgivet i Faksimile 1882 ved
Gesellsch. f. Musikforschung.
A. H.
Vire [vi.r], By i det nordvestlige Frankrig,
Dept Calvados, meget malerisk beliggende paa
et Højdedrag ved højre Bred af Floden V., SV.
f. Caen, 6300 Indbyggere. V., der er
Knudepunkt paa Vestbanen, har en gotisk Kirke fra
13.—15. Aarhundrede og et Bytaarn fra 13.
Aarhundrede med Urværk, et Bibliotek paa
60000 Bind og et Museum. Byen har
Granitbrud, Uldspinderi, Klæde- og Papirfabrikation.
Arrondissementet V. (6 Kanton’er, 96
Kommuner) har 61400 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Vire [vi.r], Kystflod i det nordvestlige
Frankrig, udspringer S. f. Byen V. i Dept Calvados
og strømmer i en smuk Dal mod N., gennem
Dept Manche, og falder gennem en bred
Munding, der ogsaa optager Aure, ud i Kanalen
ved Isigny. V. har en Længde af 118 km, hvoraf
de 71 km er sejlbare, for større Skibe dog
kun paa 20 km. Ved en Kanal staar V. i
Forbindelse med Taute. V.’s Biflod Virène, der
udmunder i Hovedfloden i Nærheden af Byen
V., løber gennem nogle pragtfulde Slugter,
kendt under Navnet Vaux de Vire.
(M. Kr.). E. St.
Vire, af engelsk wire, glødet Jerntraad,
beklædt med Papir eller Tøj for at hindres i at
berøre det Tøj, den skal afstive. Tidligere
spillede Kappevirer en stor Rolle.
(F. W.). E. Su.
wire [’wa^iə] (engelsk), Telegram, egentlig:
Traad.
Virelai [vir’læ], et lille lyrisk Digt i ganske
faa Strofer og med Omkvæd, hørende til den
franske middelalderlige Digtekunst og beslægtet
med Rondeau og Bergerette; at
definere denne metriske Form med Sikkerhed er
imidlertid vanskeligt, da disse forskellige
Former flyder over i hinanden.
E. G.
Virement [dansk virə’maŋ, fransk vir’mã]
er i Finansvidenskaben Overførelse af
bevilgede Penge fra en Del af Budgettet til en
anden. En saadan Overførelse, der, anvendt inden
for vide Grænser, let kunde medføre Fare for
Lovgivningsmagtens Bevillingsmyndighed, er
ofte forbudt ved Lov. I anden Betydning
bruges V. i Girobanker om Afgørelse af Gæld, i
hvilken en af Interessenterne staar til en anden,
ved Af- og Tilskrivning paa vedkommendes
Konti hos Banken.
C. T.
Virescens (lat.) kaldes i Plantepatologien
det Forhold, at der i Kronblade eller andre
normalt ikke grønne Organer udvikles
Bladgrønt; i øvrigt forandres de paagældende
Organers Form og Størrelse ikke ved V.
(F. K. R.). C. F.
Viret [vi’ræ], Pierre, schweizisk
Reformator, f. 1511 i Vaud, d. 1571, blev vundet for
Reformationen ved Læsning af reformatoriske
Skrifter, medens han studerede i Paris. Han
vendte saa hjem og begyndte at prædike
Evangeliet. I Geneve støttede han Farel, senere kom
han til Lausanne; men da han her kom i Strid
med Regeringen, vendte han tilbage til Genève,
hvor han blev Præst. Senere drog han til
Frankrig, og navnlig i Lyon var han meget
virksom. V. har skrevet adskilligt; hans
Hovedværk er Instruction chrétienne en la doctrine
de la loy et de l’Evangile, I—III (Geneve 1564).
A. Th. J.
Virgenes, Kap [’wirkænæs], Cabo de
las V., Næs ved Sydamerikas Østkyst lidt N.
f. Indløbet til Magalhães-Strædet.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
