Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 268 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Virginia (Stat) - Virginia City - Virginia-Hjort - Virgin Islands - Virgin Islands of United States - Virginitet - Virginius - Virginsk Sumpcypres - Virglbanen - Virgloriakalk - Virgo - Virgo (astronomisk) - Viriathus - Viribus unitis - Viridit - Virijaure - viril - Virilisme - Virilstemme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o. a. at anlægge Kolonier paa Nordamerikas
Kyst, i det nuværende North Carolina.
Forsøgene mislykkedes; men Landet fik ved den
Lejlighed Navnet V., til Ære for den ugifte
Dronning Elisabeth. 1606 fik et Handelsselskab
Koncession paa Anlæggelsen af Kolonier i V.,
og det grundlagde 1607 Jamestown. Den ny
Koloni blomstrede særdeles hurtig op, og 1619
fik den en Folkeforsamling, den første
lovgivende Forsamling i Amerika. 1624 blev V.
Kronkoloni, i hvilken Stilling den forblev indtil
Frihedskrigen. 1619 solgte en Hollænder 20 Negre
i Jamestown, og dette var den første
Begyndelse til Negerslaveriet i det engelske
Nordamerika. Fra James City, der var den
lovgivende Forsamlings Sæde, flyttede Regeringen
1698 til Williamsburg. 1716 overskred man
første Gang Blue Ridge, og hermed begyndte de
langvarige Kampe med Indianerne og med
Franskmændene. Ved Freden i Paris 1763
blev Mississippi V.’s Vestgrænse. I
Frihedskrigen tog V. en meget virksom og
hæderfuld Del, og efter Krigen var V. den
første til at foreslaa Unionen. 1784 gav V.
Afkald paa sit Territorium Vest for Ohio, og
1791 oprettedes Staten Kentucky af en Del af
V.’s Landomraade. V. vedblev dog længe at
have stor Indflydelse i de ny vestlige Stater og
fastholdt i det hele en ledende Stilling inden
for Unionen. Af U. S. A.’s første 10 Præsidenter
var 5 fra V., nemlig George Washington, Thomas
Jefferson, James Madison, James Monroe og John
Tyler. Modsætningen mellem de slaveholdende,
aristokratiske Sydstater og de næsten
udelukkende af Hvide befolkede Nord- og Veststater
berøvede dog efterhaanden V. Førerskabet
inden for Unionen. Endog inden for V.’s Grænser
fremkaldte denne Modsætning et Brud, idet de
vestlige Egne af V. ved Borgerkrigens Udbrud
1861 sluttede sig til Nordstaternes Parti (se
West Virginia). Det egentlige V. var
under Borgerkrigen den ledende Sydstat og
dertil den vigtigste Krigsskueplads; V. led derfor
mere under Krigen end nogen anden Stat. V.
blev genoptaget i Unionen 1870.
(H. P. S.). G. Ht.

Virginia City [və’dзinj_a-’sit_i] By i U. S. A.,
Nevada, ligger 22 km NØ. f. Carson City 1890
m over Havet paa en Terrasse paa Østsiden af
Sierra-Nevada-Kæden. (1920) 1200 Indbyggere.
I Nærheden ligger de berømte Sølvminer
Comstock Lode og Big Bonanza, af hvilke den
første, der opdagedes 1858, har været en af
Verdens rigeste Sølvaarer. Byen, der anlagdes
1859, skylder alene Sølvforekomsten sin
Tilværelse. 1860 havde den 2345 Indbyggere. I
1860’erne husede den tidvis indtil 2000O
Mennesker. Ved Folketællingen 1870 havde Byen
7050 Indbyggere, 1880 10920, hvoriblandt 5 %
Kinesere, og 1890 8510 Indbyggere. Siden er
den gaaet stærkt tilbage, fordi
Sølvproduktionen er aftaget paa Grund af den større og
større Vanskelighed ved at udnytte de
dybtgaaende Miner.
(H. P. S.). G. Ht.

Virginia-Hjort eller virginsk Hjort,
se Hjorte, S. 557.

Virgin Islands [’və.dз_in-’a^i£_əndz], se
Jomfruøer.

Virgin Islands of United States
[’v.ədз_in-’a^i£_əndz-_əv-ju’na^it_id-’ste_its]. Efter at De
Forenede Stater den 1. April 1917 havde
overtaget De Dansk-Vestindiske Øer (s. d.),
fik disse Øer Navnet V. I. of U. S.

Virginitet (lat.), Jomfruelighed.

Virginius (Verginius), se Virginia.

Virginsk Sumpcypres, se Taxodium.

Virglbanen, en Tovbane fra Bolzano
(Bozen) i Italien (Tyrol) op ad Virgl, er vistnok
den Bane i Verden, der har den største
Stigning, nemlig 700 ‰; dens Længde er 342 m.
V, er enkeltsporet (Sporvidde 1 m) med
Vigespor paa Midten; Højdeforskellen mellem
øverste og nederste Station er 196 m. De 6,5 t
tunge Vogne kan rumme 36 Passagerer og er
forsynet med 3 Bremser, hvoraf 2 automatisk
virkende. Kraftstationen findes ved Banens
øverste Ende og bestaar af en 50 H. K.
Drejestrøms Motor paa 540 Volts Spænding;
Kørehastigheden er 1,5 m pr. Sekund. Samtlige
Anlægsomkostninger har beløbet sig til 425000 Mk.
G. K.

Virgloriakalk, en særlig i Sydtyrol
forekommende, til den alpine Muslingekalk
hørende Aflejring af Kalkstene.
J. P. R.

Virgo (lat.), Jomfru.

Virgo (astronomisk), se Jomfruen.

Viriathus [-tus], Fører for Lusitanerne under
deres Uafhængighedskrig mod Romerne
(150—139 f. Kr.). Han var en særdeles dygtig og
uegennyttig Mand, der forstod at bibringe
Romerne det ene Nederlag efter det andet. Til
sidst nødte han Romerne til at slutte Fred, men
blev snart efter myrdet ved Forræderi,
hvorefter Lusitanerne maatte underkaste sig.
H. H. R.

Viribus unitis (lat.), »med forenede
Kræfter«, den østerrigske Kejser Frants Josef I’s
Valgsprog.
H. H. R.

Viridit, Fællesnavn for de grønne fintskællede
og overvejende til Kloritgruppen hørende
Mineraler, der forekommer som
Omdannelsesprodukter i Diabas o. l. Bjergarter.
(N. V. U.). O. B. B.

Virijaure (Virisjaure, Virihaure),
stor Fjeldso i det nordlige Sverige Vest for
Sarekfjeldene tæt ved den norske Grænse. 580
m over Havet. 110 km². Største Dybde 138 m.
Afløb til den store Sø Vastenjaure, der atter
har Afløb til Lule älv.
M. H-n.

viril (lat.), mandlig, mandig, mandhaftig,
mandbar; Virilitet, Mandbarhed. (Jfr.
vir).

Virilisme, Forandring af en kvindelig Type
til en mandlig. Lettere virile Træk (Skægvækst,
grovere Stemme) kan normalt optræde hos
Kvinder i den ældre Alder. Som sygeligt
Fænomen kan man se V. opstaa ved visse
Lidelser i de saakaldte endokrine Kirtler, navnlig
Binyrer og Hypofyse. En eksperimentel V.
kan man fremkalde hos Dyr ved at fjerne
Æggestokkene og implantere Testikler i
Stedet. Den hunlige Type forandrer sig da i Løbet
af nogen Tid til en hanlig. Her i Landet har
særlig Knud Sand udført en Række
Undersøgelser derover.
K. H. K.

Virilstemme, særskilt Stemme, kaldtes paa
den gamle tyske Rigsdag den Stemme, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>