Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wirth, Max - Virton - Virtsjärv - Virtualitet - virtuel - virtuelle Arbejders Princip - virtuelle Hastigheders Princip - Virtuos - Virtus - Wirtz, Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dansk forkortet Bearbejdelse ved Wm.
Rasmussen, Kbhvn 1861), »Allgemeine Beschreibung
und Statistik der Schweiz« (3 Bind, Zürich
1870—75), »Die Krisis in der Landwirtschaft«
(Berlin 1881), »Das Geld« (Leipzig 1884) og »Die
Quellen des Reichstums« (Köln 1886). W.
indtager et Mellemstandpunkt mellem den tyske
Frihandelsretning og den historisk-etiske,
socialreformatoriske Skole. Han anbefaler en
moderat Toldbeskyttelse, en af Staten organiseret
Arbejdsanvisning og Statens Overtagelse af
Jernbanerne. Han er stærkt paavirket af Bastiat
og Carey.
(K. V. H.). Sv. N.
Virton [vir’tå], By i belgisk Provins
Luxembourg tæt ved Vire og Tons Sammenløb, 210 m
o. H., er Jernbaneknudepunkt, har Jern- og
Bomuldsindustri, Latinskole, Realskole,
Lærerindeseminarium. — (1924) 3036 Indb. De gamle,
af Karl V anlagte Fæstningsværker ødelagdes
1688 af Franskmændene.
(M. Kr.). M. H-n.
Virtsjärv [’vertsjærv], Vörtsjärv, Sø
i det sydlige Estland, ligger omtrent midtvejs
mellem Rigabugten og Peipus-Søen, om hvilken
sidste den minder i sin Form. Den har fra N.
til S. en Længde af 35 km og en største Bredde
af 14 km. Dens Størrelse er 276 km2, dens
største Dybde 7,3 m, og den ligger 43 m o. H.
V. har lave, snart sandede, snart sumpede
Bredder, der i øvrigt er temmelig tæt
befolkede, mod N. af Ester og mod S. af Letter. V.
er fiskerig, men lidet sejlbar paa Grund af
Sandbanker. Gennem Ema-jogi (Embach) har
den Ø. paa Afløb til Peipus-Søen, og den
optager øvre Embach fra S. samt Tennasilm
fra NV.
(H. P. S.). N. H. J.
Virtualitet (nylat.), Virkeevne.
virtuel (lat.) kalder man en Ting eller en
Tilstand, der endnu ikke er til Stede eller i
hvert Fald ikke er virksom, men som kan
komme til Stede eller blive virksom. Eks.: v.
Billede, d. s. s. indbildt Billede, se Linse og
Spejl. V. Hastighed eller v. Arbejde, se
følgende Artikel.
A. W. M.
virtuelle Arbejders Princip benyttes ved
Beregning af Ligevægtsopgaver og kan
udtrykkes i Sætningen: »Naar et System af Legemer
paavirkes af ydre Kræfter, er det en
nødvendig Betingelse for Ligevægt, at disse
Kræfter udfører Arbejdssummen Nul ved
enhver lille tænkt (virtuel) Forskydning, der er
mulig under de givne Betingelser og kan
foregaa uden Gnidningsmodstand. Betingelsen er
tilstrækkelig, naar man til ydre Kræfter
medregner Kræfter mellem saadanne Punkter
i Systemet, der ved Forskydningen forandrer
deres indbyrdes Afstand«. Ved en ydre Kraft
forstaar man en Kraft, der virker mellem et
Punkt af det behandlede System og et Punkt
uden for det. En Krafts Arbejde under
Forskydningen er Produktet af Kraften og dens
Angrebspunkts Forskydning i Kraftens Retning
— eller, hvad der er det samme, hele
Forskydningen multipliceret med Kraftens
Projektion paa Forskydningsretningen. Arbejdet
regnes positivt, naar Vinklen mellem
Kraftretningen og Forskydningsretningen er mindre end
en ret Vinkel; i modsat Fald er det negativt.
Indeholder Systemet elastiske Legemer, der ved
Forskydningen forandrer Form eller Rumfang,
maa de Kræfter, der udøves af saadanne
Legemer, tages med i Regningen som ydre Kræfter,
hvorimod man ikke behøver at tage Hensyn til
Tryk og Spændinger i Led, der med den
Nøjagtighed, som Opgaven fordrer, kan betragtes
som uforanderlige i Form og Rumfang.
Gnidningsmodstande mellem faste Legemer ændrer
Betingelserne paa den Maade, at Systemet
vedbliver at være i Ligevægt, selv om de ydre
Kræfter, der virker paa det, afviger noget fra
de Forhold, hvori de skulde staa til hinanden
for at frembringe Ligevægt uden
Gnidningsmodstandens Hjælp. Gnidning i Vædsker nytter
derimod ikke til at skaffe Ligevægt til Veje, da den
Modstand, den kan frembringe, er afhængig
af Hastigheden og nærmer sig til Nul med
denne. V. A. P. er fundet efterhaanden ved
Induktion; det er anvendt paa simple Tilfælde
allerede af Galilæi og Stevin og videre
udformet af Lagrange. Et simpelt
Eksempel paa Anvendelsen har man i et Trisseværk
(se Trisse). Man ser af Værkets Bygning, at
Byrden, der løftes, maa bevæge sig lige saa
mange Gange langsommere end Kraften, som
Byrden, naar der er Ligevægt, er større end
Kraften, d. v. s. at Produktet af Kraften og
Kraftens Vej er lig Produktet af Byrden og
Byrdens Vej. Da Byrden løftes imod Tyngden,
medens Kraftens Angrebspunkt gaar med
Kraften, er Byrdens Arbejde negativt, og Kraftens
positivt, og Summen af de to Arbejder er Nul.
Den almindelige Diskvægt (Roberval’s Vægt),
hvis Vægtstangsystem liger skjult i Fodstykket,
er et Eksempel paa, at v. A. P. giver en særlig
nem Løsning. Man ser, at de to Skaale
bevæger sig lige store Veje i modsatte Retninger,
naar Vægten svinger, og heraf følger, at de
maa belastes lige stærkt, for at der skal være
Ligevægt. Ved Decimalvægten (s. d.) flytter
Loddernes Skaal sig derimod 10 Gange saa
lang en Vej som det Bræt, Vejningsgenstanden
staar paa; følgelig maa denne Genstand veje
10 Gange saa meget som Lodderne, naar der
skal være Ligevægt.
(K. S. K.). A. W. M.
virtuelle Hastigheders Princip, uheldig
Betegnelse for virtuelle Arbejders Princip
(s. d.).
A. W. M.
Virtuos (italiensk virtuoso, egentlig
mesterlig, af lat. virtus, Kraft, Dygtighed), en Person,
som har drevet det til overlegen Færdighed i
Udøvelsen af en eller anden Kunst, særlig
Musikken. Virtuositet, fremragende
Dygtighed, overlegen Færdighed, der med Lethed
overvinder alle, særlig tekniske,
Vanskeligheder.
(S. L.). W. B.
Virtus, se Honos og Virtus.
Wirtz [verts] (Würtz, Würtzen), Paul,
tysk-svensk Kriger, f. 30. Oktbr 1612, d. Natten
til 23.-24. Marts 1676, var Søn af en
Kreaturhandler i Husum (Slesvig), men opdroges
katolsk i Wien og traadte først i kejserlig, senere
i svensk Krigstjeneste, steg til Oberst under
Karl Gustafs Overbefaling, brugtes ogsaa som
Diplomat, udnævntes 1654 til Generalmajor og
Kommandant i Stade, 1655 til Kommandant i
Krakow, modstod her gentagne Gange
Fjendens Belejring, men indgik 1657 paa en meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
