Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viscaria - Viscaya - Viscellingarn - Viscera - Wischehrad - Vischer, August - Vischer, Friedrich Theodor - Vischer, PeterPeter, den Ældre - Vischer, Wilhelm - Vischera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klæbrig paa Stængelen; Blomsterne er lyserøde.
Den vokser til Fjelds i Norge fra Kristiansands
Stift til Nordkap. Begge blomstrer i Juni.
A. M.
Viscaya [wis’kaja], se Biscaya.
Viscellingarn, se Viskose.
Viscera (lat.), Indvolde.
Wischehrad, se Vysehrad.
Vischer [’fe∫ər], August, tysk Maler og
Litograf, f. 1821 ved Sinsheim i B., d. 1898 i
Karlsruhe. V. blev Elev af Cornelius og Schnorr,
1847 af de Block og Wappers, der paavirkede
ham stærkt, og malede populære Genre- og
Historiestykker: »Afbrudt Maaltid« (1854, Prags
Rudolfinum), »Zähringens Sejr ved Adda«
(1864, Karlsruhes Galleri), »Diane de Poitiers
føres til Frants I«, »Coligny overraskes af
Spanierne i St. Quentin«, Vægbilleder i Münchens
Nationalmuseum m. v. Han blev 1864 badensisk
Hofmaler, 1870 Professor ved Karlsruhes
Polytechnikum.
A. Hk.
Vischer [’fe∫ar], Friedrich Theodor,
tysk Filosof (1807—87), Professor i Tüningen,
Zürich og Stuttgart, har foruden en lang
Række mindre Arbejder navnlig skrevet »Aesthetik«
(1846—57), hvori han ud fra Hegel’ske
Synspunkter bestemmer det Skønne som Ideen i
Fænomenernes begrænsede Form, først en
enkelt bestemt Idé og derigennem middelbart den
højeste Idé. V. hævder saaledes Hegel’s
Indholdsæstetik over for Herbart’s Formæstetik,
men gaar dog efterhaanden mere og mere bort
fra den metafysiske over til psykologisk
Behandling; han er en af de betydeligste
Repræsentanter for tysk Æstetik i det sidste
Aarhundrede. (Litt.: Keindl, »V.« [1907]).
W. N.
Vischer [’fe∫ər], Peter, den Ældre,
tysk Billedhugger, f. c. 1455, d. 1529 i
Nürnberg, var Søn og Elev af Hermann V. den
Ældre fra Ulm, Mester i Nürnberg 1457
(dygtige Arbejder af ham er Daabsbækkener i
Wittenberg Stadkirke [1457] og i Sebaldus-Kirken
i Nürnberg), og overtog Ledelsen af det af
Faderen anlagte Kunststøberi med dets store
Udførsel af Varer. V. hører sammen med Veit
Stoss og Adam Krafft til Førerne i den
nürnbergske Billedhuggerkunsts Blomstring paa
Overgangen til 16. Aarhundrede; men i
Modsætning til de andres fortrinsvise Arbejder i
Træ og Sten er det Bronze-Plastikken, han
har helliget sig, og han udmærker sig i sin
Kunst fremfor de andre ved en Renhed og
Klarhed, Værdighed og Adel i Stilen, der viser
hen til Paavirkning fra italiensk Renaissance.
Tydelig spores denne Indflydelse i hans
berømte Hovedværk Sebaldus-Graven (i S. Sebald
i Nürnberg, udført 1508—19 af ham i Forening
med hans Sønner); endnu gotisk i sin
Opbygning fik den i sin Udførelse en Form, der er
adlet af en indtil da i de nordiske Lande
ukendt Skønhedssans: her skal særlig
fremhæves de holdningsfulde Relieffer af Helgenens
Liv, de værdige og fri Skikkelser af Apostlene
og den lille kostelige Statuette af Mesteren selv
i Skødeskind og med sit Værktøj. — Af andre
fremragende Værker af Mesteren skal kun
nævnes: det tidlige fortrinlige Gravmonument
over Ærkebiskop Ernst (1495 i Domkirken i
Magdeburg), en Række Gravplader med
karakterfulde Portrætter i Bamberg Domkirke og i
Kirker i Krakow, Gravreliefferne »Marias
Kroning« i Erfurt og Wittenberg, det skønne
Gravmæle over Grev Hermann Henneberg og hans
Hustru i Stiftskirken i Römhild, de glimrende
Statuer af Kong Theodorik og særlig Kong Arthur
(i Rustning) til Kejser Maximilian’s
Gravmonument i Stiftskirken i Innsbruck, Relieffet af
Kristus’ Møde med den kananæiske Kvinde
(Domkirken, Regensburg). For en hel Del af
disse Værker gælder det, at de er fremgaaede
af Samarbejde mellem V. og hans Sønner. Af
disse nævnes som selvstændige Kunstnere
Hermann V. den Yngre (d. 1516), Hans
(Johan) V., hvem bl. a. en Række betydelige
Gravmæler skyldes (Johann Cicero og Joachim
T af Brandenburg’s Gravmonumenter i
Domkirken i Berlin) og den bueskydende Apollon
i Germ. Museum (Nürnberg); endelig Peter
V. den Yngre (d. 1528), som af Datiden
omtales næsten endnu mere rosende end
Faderen, og hvem man tillægger de fortræffelige
Gravmæler for Kardinal Albrecht af Mainz
(Aschaffenburg) og Frederik den Vise i
Slotskirken i Wittenberg, saavel som en Række
dekorative Bronzer (bl. a. Blækhuse med
Figurfremstillinger, Oxford) og Plaketter (Orpheus
og Eurydike i Museet i Berlin, andre i
Hamburgs Kunsthalle), maaske endog den berømte
Nürnberg-Madonna i Træ i Germanisches
Museum. (Litt.: A. Reindel, »Die Apostel von
P. V.« [München u. A.]; W. Lübke, »P. W.’s
Werke« [Nürnberg]; R. Bergau, »P. V. u.
seine Söhne« [Dohme, »Kunst und Künstler«,
I. 2., Leipzig 1878]; G. Seeger, »P. V. d.
jüngere« [»Beitr. z. Kunstgesch.«, Neue Folge
XXIII, Leipzig 1897]; B. Daun, »P. V. und
A. Krafft« [»Künstler-Monograph.«, LXXV,
Bielefeld u. Leipzig 1905]; Réau, P. V. et la
sculpture franconienne du 15. au 16. siècle
[1909]; M. Mayr, »Die Genreplastik an P. V.’s
Sebaldus-Grab« [Leipzig 1911]).
(A. R.). A. Hk.
Vischer [’fe∫ər], Wilhelm, schweizisk
Historiker, f. 4. Aug. 1833, d. 30. Marts 1886,
fra 1866 Overbibliotekar og Professor i Historie
i Basel, virksom konservativ Politiker, udgav
flere historiske Arbejder og gav et betydeligt
Bidrag til den videnskabelige Belysning af
Sagnene om de schweiziske Kantoners
Frihedskampe.
H. J-n.
Vischera [vi∫jæ’ra], Navn paa flere Floder i
Rusland, af hvilke nævnes: 1) V. i det
nordøstlige Storrusland, Guv. Perm, udspringer paa
Vestskraaningen af Ural og strømmer i
hovedsagelig sydvestlig Retning, indtil den udmunder
i venstre Bred af Kolva, der er sejlbar herfra
til dens Udmunding i Kama. V. er 500 km lang.
— 2) V. i Syrjæn Omraadet udspringer i en
Sumpegn og strømmer Syd paa, indtil den
munder i højre Bred af Vytschegda. V. er 217 km
lang og usejlbar, men af Betydning for
Tømmerflaadningen. — 3) V. i det nordvestlige
Storrusland, Guvernement Novgorod, kommer fra
Sumpene i Guvernementets nordøstlige Del,
strømmer mod SV. og munder gennem et Par
Arme i højre Bred af Volchov, kort efter at
denne Flod er traadt ud af Ilmen-Søen. V.,
der er 110 km lang, danner i sit nedre Løb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
