Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Visitatores - Visitats - visitere - Visitkort - Viskan - Viskelæder - Visker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fører Skibet dobbelte eller falske Papirer, eller
er disse kastet over Bord, føres Skibet for en
Priseret, om fornødent ved Hjælp af Mandskab
fra Krigsskibet. — Postskibe maa ifølge den
11. Haagkonvention af 18. Oktbr 1907 kun
visiteres, naar det er nødvendigt, og Visitationen
skal foretages med al mulig Skaansomhed og
Hurtighed. Endvidere er al
Postkorrespondance ukrænkelig, hvilket dog i Tilfælde af
Blokadebrud ikke gælder den Korrespondance,
scm er bestemt til eller stammer fra den
blokerede Havn. (Litt.: Cohn, »Moderne
Krigsret« [Kbhvn 1915] S. 65—67; Duboc, Le droit
de visite et la guerre de course [Paris 1902];
Fauchille, Traité de droit international
public [Paris 1921], II, 560-64, 996-1004,
1009—1012; Higgins og Malkini British
Yearbook of International Law henholdsvis 1924,
S. 43-53 og 1926, S. 66-77).
G. R.
Visitatores (lat.), Klostergejstlige, hvem
Ordensgeneralen overdrager at tilse en Del af
vedkommende Ordens Klostre.
A. Th. J.
Visitats (lat. af visitatio, Besøg),
Kirkestyrelsens Besøg hos de lokale Menigheder og
kirkelige Embedsmænd og Tilsynet med disse.
V. findes allerede i Oldkirken, hvor
Biskopperne i Byerne besøgte og tilsaa Landsognene.
Koncilet i Tarragona 516 nævner Biskoppernes
aarlige V. som en gammel Skik, og Koncilerne
lagde megen Vægt paa V. Inden for
Munkeordenerne anvendtes V. af Klostrene. I
Middelalderen kom V. imidlertid ofte af Brug eller toges
lettere. Men med Reformationen fornyedes V.,
og nu lægger alle Kirkeafdelingerne stor Vægt
paa V. Denne er ogsaa et Hovedmiddel til at
styrke en Kirkes Organisation, og den kan i en
dygtig Kirkestyrelses Haand blive et godt
Middel til at fremme kirkeligt Liv og aandelig
Indsigt. Men den bør naturligvis foregaa uden
inkvisitorisk Indtrængen i Menighedernes og
Præsternes Liv og uden Krænkelse af det aandelige
Livs Bet.
I Danmark er V. en af Biskoppernes
Opgaver. Ifølge Danske Lov 2—17—9 skal
Biskopperne besøge saa mange af deres Stiftskirker
aarlig, som de kan overkomme, saaledes at alle
Kirker er visiterede mindst hvert tredie Aar.
Denne Fordring kan dog ikke efterkommes nu
i de store Stifter. Ved V. skal Sognepræsten
prædike. Biskoppen skal ved V. søge Kundskab
om Præsternes hele Forhold og Embedsførelse
og efterse deres Embedsbøger. Han skal
fremdeles besøge Skolerne og selv overhøre
Ungdommen enten der eller i Kirken. Forældre og
Herskaber er pligtige til at lade deres
skolepligtige Børn og Tyende møde til Overhøring.
Ogsaa Hospitalerne skal Biskoppen besøge.
Hvert Aar skal saa indsendes Beretning om de
foretagne V. (Litt.: Matzen og Timm,
»Haandbog i den danske Kirkeret« [1891]).
Norge fik 1909 et nyt Reglement for V.,
hvorved denne bliver fyldigere og mere
indgaaende. Biskoppen sætter sig i Forbindelse
med hele Menigheden og med alle dens Ledere.
Ligeledes holdes der under V. Gudstjenester,
hvor henholdsvis Sognepræsten og Biskoppen
prædiker, og en Børnegudstjeneste. Bisperne
er kun forpligtede til at visitere hvert 6.
Aar.
A. Th. J.
visitere (lat.), syne, undersøge.
Visitkort. De ældste V., som findes i
Samlinger, er fra Ludvig XIV’s Tid og hed billet de
visite. Det er Datidens kolorerede Spillekort.
Man skrev sit Navn paa Bagsiden, rullede
Kortet sammen og puttede det i Gadedørens
Nøglehul, naar ingen var hjemme. Trykte Kort kom
efter 1715. 1750 begyndte man at sætte sit
Vaaben paa dem. 18. Aarh.’s berømteste
Dekoratører i Frankrig beskæftigede sig med V. og
smykkede dem med Blomster, Guirlander,
Amoriner o. s. v. Man skrev Navnet. Disse
illustrerede Kort var ofte af en stærkt personlig
Karakter. Man udtalte sin Smag og sin Stemning
paa dem. En Generals Enke lod sig afbilde som
en sørgende Artemisia ved Mandens Trofæ, der
var rejst af moderne militære og antikke
Vaaben. Andre anskaffede sig komiske Kort. I
Republikkens Tid forsvandt Duer, Blomster,
Amoriner, brændende Hjerter o. l. fra V.; der kom
Laurbærkranse, Fasces og andre borgerdydige
Attributtre i Stedet. Under Napoleon kom de
mere erotiske Elementer atter frem, men
Amoriner legede nu med Kanonkugler og med
blanke Vaaben mellem Trofæer i Percier’s og
Fontaine’s Manér. Under Ludvig XVIII begyndte
man at præge Navnet, og glacerede Kort kom
op. 1835 saas farvetrykte V. med gennembrudt
Kniplingskant. Nu er alt dette forsvundet.
Efter en Periode med transparente Kort bruges
nu mest matte Velinkort, glatte og med
litograferet eller trykt Navn.
(Bernh. O.). J. O.
Viskan [’viskan], Aa i det vestlige Sverige,
Västergötland og Halland, udspringer 226 m o. H.
i Søen Tolken mellem Borås og Ulricehamn. I
sit øvre Løb danner V. en Mængde smaa
Vandfald, der driver en lang Række Møllehjul, løber
gennem Öresjön og strømmer nu mod SV. til
Klosterfjorden i Kattegat. Tilløbene er kun
smaa. Afvandingsomradet er 2200 km2 og
Længden 127 km. De største Fald nedenfor Öresjön
udnyttes industrielt, saaledes Viskaforsfallet
(24 m Faldhøjde, 2500 H. K.) og Kungsforsen
(16 m, 2000 H. K.). 5 km S. f. Öresjön ligger
ved V. Industribyen Borås. De nederste 50 km
af Dalgangen, kaldet Viskadalen, er tæt
bebygget og Sæde for en stor og forskelligartet
Industri (Væverier, Spinderier,
Gummifabrikation o. a.). (Litt.: B. Melin, »Viskadalen, en
geografisk studie« [Sthlm 1922]).
M. H-n.
Viskelæder er vulkaniseret Kautsjuk med
eller uden Fyldstoffer. Naar man fylder det
med finmalet Pimpsten eller Glas, kan det
udslette Blækskrift, idet det da kan afskrabe et
Lag af Papiret. Trykviskelæder,
Knaldviskelæder, er uvulkaniseret Kautsjuk
udblødt i Terpentinolie; det benyttes navnlig som
V. ved Fremstilling af Kul- og
Sortkridttegninger.
K. M.
Visker benyttes til at rengøre Løbet i en
Kanon eller et Gevær. Den bestaar af en Stang,
der i den ene Ende enten bærer en med
Børster forsynet Kolbe, som yderligere kan
omlægges med Viskestykker eller Blaar (ved svært
Skyts), eller har et Øje til Fastgørelse af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
