Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wissmann, Hermann, v. - vista - Wistaria - Visted, Kristofer - Vistrand, Per Gustav - Vistrica - Visuel - Visum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
herfra tilbage til Vestkysten. W. rejste videre
og naaede, via Ujiji, Saadani paa Østkysten 14.
Novbr 1882 som den første Tysker, der havde
gennemrejst det tropiske Afrika fra Kyst til
Kyst. Beretningen om denne Rejse nedlagde
han i: »Unter deutscher Flagge quer durch
Afrika«, der udkom i 8 Oplag. Efter Opfordring
af Kong Leopold af Belgien rejste W. i
Slutningen af 1883 atter til Afrika i Spidsen for
en Ekspedition, i hvilken flere Europæere
deltog, og fra Loanda paa Vestkysten via
Malansche naaede han Baschilongernes Land,
oprettede Stationen Luluaburg, besejlede Kassai til
dens Munding i Kongo-Floden og naaede
Leopoldville i Juli 1885. Efter et kort
Rekreationsophold paa Madeira paa Grund af slet Helbred
begav W. sig atter til Luluaburg, som han
forlod 16. Novbr 1886 i Spidsen for en stor
Karavane og ankom via Nyangwe og Schire 8.
Aug. 1887 til Killimani paa Østkysten efter
saaledes for anden Gang at have gennemrejst
Afrika. Paa Grund af Arabernes fjendtlige
Holdning maatte W. fra Nyangwe drage til
Østkysten ad en sydligere Rute end efter Ønske.
Denne Rejse er beskrevet i »Meine zweite
Durchquerung Aequatorial-Afrikas«, der udkom
1891. Efter et Rekreationsophold paa Madeira
Vinteren 1887—88 blev han 1889 udnævnt til
Rigskommissær i Østafrika for at undertrykke
en alvorlig Araberopstand, en Opgave, som han
løste med stor Energi. Hjemvendt til
Tyskland Sommeren 1890 fik han en begejstret
Modtagelse i Berlin, udnævntes til Major,
adledes, og Universitetet i Rostock, hvor W.
havde ligget i Garnison, udnævnte ham til
Æresdoktor. De paafølgende 3 Aar blev der betroet
W. forskellige Hverv i Østafrika, af hvilke det
vanskeligste var Transporten af en Damper til
Nyassa-Søen, et Hverv, som W. løste med
vanlig Dygtighed. Fra 1895 til 1896 var han
Guvernør i tysk Østafrika, hvorpaa han trak sig
tilbage til Privatlivet. Foruden de nævnte
Æresbevisninger modtog han Medailler fra
geografiske Selskaber, og en kort Tid var han
Præsident for »Gesellschaft für Erdkunde« i
Berlin. W. var en meget sympatisk Personlighed,
og under sit omfattende, fortjenstfulde og
vanskelige Pionerarbejde i Afrika optraadte han
stedse humant og forstaaende over for de
Indfødte.
(O. I.). C. A.
vista, se a vista.
Wistaria Nutt., Slægt af Ærteblomstrede
(Astragel-Gruppen), klatrende Buske med
uligefinnede Blade, hvis Akselblade er hurtig
affaldende, og temmelig langstilkede, lyseblaa
Blomster i hængende Klaser. Kronens Fane er stor;
Bægeret 5-tandet. Bælgen forlænget. 4 Arter i
Kina, Japan og det østlige Nordamerika.
Blaaregn (W. chinensis D. C., Glycine sinensis
Sims.) stammer fra Kina, men dyrkes nu meget
ofte i europæiske Haver til Beklædning af
Mure, Lysthuse etc. De smukke Blomsterklaser
fremkommer førend eller samtidig med
Løvspring; Blomsterne er vellugtende. W.
frutescens D: C. (Nordamerika) er i alle Dele mindre
end foregaaende og blomstrer senere; den er
knapt saa haardfør som den egentlige
Blaaregn.
A. M.
W. formeres ved indført Frø eller ved
Aflægning. Udplantning sker bedst paa Potte,
hvorved Planterne hurtigere kommer i Vækst.
Under gunstige Forhold trives W. ved Husmur,
Veranda eller Pergola, men da den er
slyngende, maa det tilraades, at der c. 5 cm fra
Væggen lodret trækkes en Snor af galvaniseret,
snoet Staaltraad, fastholdt af galvaniserede
Staalhager med Øje.
P. F.
Visted, Kristofer, norsk
Kulturhistoriker og Museumsmand, f. 29. Novbr 1873 i
Skaanevik, fra 1901—06 Konservator ved
Bergens Museum, 1912 Konservator ved
Fylkemuseet for Telemark og Grenland i Skien, hvis
Nyordning han ledede (Brekke Museum),
1918—23 ansat ved det etnografiske Museum i Oslo.
V. var Redaktør af »Tidsskrift for
Bondekultur«, en Aargang 1907, og af »Kulturens
Historie«, afsluttet 1917, og Billedredaktør for
den store »Norges Historie« i 6 Bind,
Medredaktør af Tidsskriftet »Norsk Folkekultur« fra
1915, og har leveret Bidrag til H. Arneberg’s
»Norsk Prydkunst« (1920). I 1908 udgav han en
populær Fremstilling af »Vor gamle
Bondekultur«, hvoraf en ny forøget Udgave udkom 1923.
M. H.
Vistrand [’vi.strand] Per Gustav, sv.
Kulturhistoriker (1852—1912), blev 1882 Amanuensis ved
Nordiska Museet efter i flere Aar at have
bistaaet Artur Hazelius ved det Samlingsarbejde
af svenske Folkeminder, denne havde sat i
Gang over hele Landet. Ogsaa som
Tjenestemand i Museet, hvor han 1906 blev Intendant
paa Almueafdelingen, fortsatte V. sine Rejser
og indbragte til Museet et rigt Materiale til
Kendskabet om Almuens materielle og
aandelige Kultur. Foruden en Række Artikler i
»Meddelanden från Nordiska Museet« (1887—1901)
har han udgivet bl. a. »Svenska folkdräkter«
(1907) og »Byskomakaren Jonas Stolts minnen
från 1820-talet« (1892).
G. C.
Vistrica [’vistritsa], Wistritza, tyrk. Indje
Karasu, Flod i det nordlige Grækenland,
udspringer i Kastoria Søen (647 m over Havet)
og løber derfra mod SØ., indtil den V. f.
Olympos bøjer skarpt mod NØ. og udmunder i
Saloniki-Bugten. V. er Oldtidens Haliakmon.
N. H. J.
Visuel kan være Betegnelsen paa en
Person, der har Visioner (s. d.), er synsk
(visionær), men betegner som Regel en Person, for
saa vidt hans Forestillingsbilleder hører
Synssansens Omraade til. (Se Art.
Forestilling). I G. E. Müller’s »Zur Analyse der
Gedächtnistätigkeit und des Vorstellungsverlaufes«
(1911—17) er Synsforestillingsbilleder udførligt
behandlet. En særlig Form for
Synsforestillingsbilleder er de saakaldte eidetiske Billeder,
der i Livagtighed nærmer sig stærkt til
Sanseanskuelsen. E. R. Jaensch og hans Elever har
forbundet Studiet af dem med dybtgaaende
psykologiske Hypoteser. En Oversigt herover
med udførlige Litteraturhenvisninger af H.
Klüver findes i Psychological Bulletin, Vol. 25,
1928.
Edg. R.
Visum (lat.), »set«; Paategning af en
Øvrighed paa et Dokument om, at det er blevet
forevist den. Om Pasvisum, se Pas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
