Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitriolspreder - Vitrofyr - Vitrolles, Eugène Arnauld de - Vitruvius Pollio - Vitry, Philippe de - Vitry le François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobber, og denne Beholder tjener tillige ved
de saakaldte Automatsprøjter som Vindkedel.
Pumpen er paa større V. en dobbeltvirkende
Stempelpumpe, men ogsaa andre Former kan
forekomme, saaledes anvendes en Del
Vingepumper i V., ligesom de smaa V. har Pumper
af mere enkel Konstruktion. Fordelerbruserne
kan efter deres Art deles i to Grupper, nemlig
»Længdegangsbrusere«, hvor Vædsken ledes ind
i Bruserens Længderetning og fortsætter ud af
denne, og »Tangentialbrusere«, hvor Vædsken
ledes ind tværs paa Bruseren og her skifter
Retning. For at opnaa en fin Forstøvning af
Sprøjtevædsken, maa denne dels sættes i
omdrejende Bevægelse, dels passere en fin
Udstrømningsaabning under Tryk. Den
omdrejende Bevægelse fremkaldes i
Længdegangsbruseren ved Hjælp af en Indsats med skraatløbende
Gange, der tvinger Vædsken rundt; i
Tangentialbruserne findes ikke altid nogen Indsats;
naar den mangler, sættes Vædsken i Drejning
ved at støde mod Væggen i det saakaldte
Hvirvelkammer, der er en Del af Bruseren. Nogle
Tangentialbrusere er udstyret med en særlig
Rensestift eller -dup. Brusernes Lysning
varierer fra 1—2 mm. Nogle Brusere har denne
Lysning boret i særlige Straalespidser, der
anbringes i Bruseren og, ligesom de ogsaa en Del
anvendte Spredeplader, er udskiftelige, andre
igen har Lysningen udboret i selve
Bruserlegemet. Bruserne forbindes med V. ved Hjælp af
Rør eller Slange; ved store V. benyttes tillige
Fordelingsrør for at opnaa en stor
Spredebredde; disse Rør har som oftest en Længde af
3—4 m.
Efter den Maade, V. transporteres paa,
skelnes mellem Tornysterspredere, Tønde- eller
Spandespredere og Karre- eller Vognspredere.
Tornystersprederne bæres under Arbejdet, de
kan være automatisk virkende Trykluftsprøjter,
som pumpes op før Brugen, eller V., der stadig
skal pumpes under Arbejdet, de saakaldte
»Vermorelsprøjter«. I førstnævnte Tilfælde gør en
Del af Beholderen Tjeneste som Vindkedel,
hvorfor de kun kan fyldes halvt med Vædske.
Der begyndes ved disse V. med et Tryk paa
4—5 Atmosfærer, som aftager til c. 1 1/2
Atmosfærer, naar Beholderen tømmes, hvilket er
en væsentlig Ulempe. Vermorelsprøjterne kan
ved paalidelig Betjening holde et omtrent
konstant Tryk af 2—3 Atmosfærer. Tønde- eller
Spandesprøjter er beregnet til at benyttes i
Forbindelse med en forhaandenværende
Beholder; de pumpes under Brugen og arbejder som
Regel med et højt Tryk, nemlig 10—12
Atmosfærer. Karresprøjter og Vognsprøjter er
beregnet til at transporteres paa Hjul. Til
denne Gruppe hører de saakaldte
Hestekraftsprøjter, der trækkes af Heste og benyttes i
Markbruget. Beholderen er her af Træ og
rummer 2—300 l Vædske. Trykket, 5—7
Atmosfærer, fremkaldes af en dobbeltvirkende
Stempelpumpe, der drives fra Færdselshjulene;
Spredemængden kan forandres ved Forandring af
Pumpens Slaglængde. Bruserne sidder paa
tværstillede Fordelingsrør af c. 4 m Længde.
En særlig Form for V. har man i de
Sprøjter, der fordeler Vædsken ved Hjælp af
komprimeret Luft paa Flasker; de finder navnlig
Anvendelse i Havebruget, Frugtplantager o. l.
Steder. I store Frugtplantager anvendes ogsaa
undertiden V. med motordreven Pumpe.
A. C-n.
Vitrofyr, d. s. s. Begsten.
Vitrolles [vitrå’l], Eugène Arnauld
de, fransk Politiker (1774—1854), var af
gammel Adelsslægt i Provence. Han var udenlands,
da Revolutionen udbrød, og tjente en Tid lang
i Prinsen af Condé’s Hær. 1799 vendte han
tilbage til Frankrig og blev 1801 ved
Bernadotte’s Hjælp udslettet af Listen over
Emigranter. 1812 blev han Inspektør ved de kejserlige
Schæferier, kom 1814 i nøje Forstaaelse med
Talleyrand og medvirkede ivrig til
Restaurationen, samt søgte 1815 at standse
Kejserdømmets Genoprettelse. Til Løn blev han Sekretær
i Kongens Raad, fik Titel af Statsminister og
var 1815—16 Medlem af Deputeretkammeret;
men mistede sin nysnævnte Titel, da han 1818
havde forfattet den hemmelige Note, som den
senere Kong Karl X udsendte til Stormagternes
Regeringer imod sin egen Broders Styrelse.
1827—29 var han Sendemand i Firenze og søgte
i Juli 1830 at hindre Kongehusets Fald ved at
faa de ulovlige Ordonnanser tilbagekaldte. 1832
var han indviklet i Hertuginden af Berry’s
mislykkede Opstandsforsøg.
(E. E.).
Vitruvius Pollio, romersk Arkitekt og
Ingeniør, var med Cæsar i Gallien og forfærdigede
Krigsmaskiner til hans Brug; senere stod han i
Augustus’ Tjeneste. Mest kendt er han som
Forfatter til et stort Skrift De architectura i 10
Bøger, hvori der ikke alene gives Regler for
Bygningskunsten, men ogsaa for Forfærdigelse
af Vandledninger, Krigsmaskiner m. m. Det er
for en stor Del udarbejdet efter græske Kilder,
men med ikke ringe Skødesløshed. Dog har
det i lang Tid tjent som en af de vigtigste
Kilder for Kendskabet til den antikke
Bygningskunst. I den nyere Tid har J. L. Ussing hævdet, at
det først er skrevet flere Aarh. efter V.’s Tid
og falskelig tilskrevet ham. Udgaver er bl. a.
leverede af Schneider (3 Bind, Leipzig
1807—08) og Rose og Müller-Strübing (Leipzig 1867),
Index Vitruvianus ved Nohl (Leipzig 1876).
(Litt.: J. L. Ussing, »Betragtninger over V.
de architectura [Vidensk. Selsk. Skr. 6. R.,
hist-fil. Afd. IV, Kbhvn 1896, eng. Udgave 1898]). —
Overført bruges V. som Navn paa et Pragtværk
indeholdende Afbildninger af monumentale
Bygninger, som »Den danske V.« (se Thura,
L. L.).
H. H. R.
Vitry [vi’tri], Philippe de, fransk
Kontrapunktiker, (1290—1361), Biskop af Meaux, en
af de fornemste Repræsentanter for sin Tids
saakaldte Ars nova, der betød et betydeligt
Fremskridt for den flerstemmige Kunst i
Middelalderen. I Coussemaker’s Scriptores III findes en
Række teoretiske Skrifter under V.’s Navn.
A. H.
Vitry le François [vi’tri-lö-frã’swa], By i
det nordlige Frankrig, Dept Marne, ved Marne
oven for Mundingen af Saulx og øvre
Marne-Kanalen, SØ. f. Chalons, 8500 Indb. V., der er
Knudepunkt paa Østbanen, har en Kirke fra 17.
Aarhundrede og et Bibliotek paa 21000 Bind.
V. driver Fabrikation af Cement og Sukker, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
