Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vladimir - Vladimir I den Store - Vladimir - Vladimir-Bugt - Vladimir Monomachos - Vladislav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endelig sejrede Georg 1319 og blev af Mongolkanen
anerkendt som Storfyrste. 1328 flyttede Johan
af Moskva Storfyrstesædet fra V. til Moskva.
Efter Revolutionen er Kredsen Schuja gaaet op
i det nydannede Guvernement
Ivano-Voznessinsk.
2) Hovedstaden V. ligger 175 km ØNØ.
f. Moskva, 158 m over Havet ved Kljasma og
ved Banen fra Moskva til Nishnij-Novgorod.
33000 Indbyggere. V. har en Kreml og
mange ejendommelige gamle Kirker, blandt
hvilke fremhæves Uspenskij-Katedralen (Maria
Himmelfarts-Kirken) samt den hellige
Dmitrij-Katedral, der oprindelig er bygget 1197, men
genopført 1847. Endvidere nævnes den saakaldte
Gyldne Port, der er en 1158 opført og 1810
restaureret Triumfbue, samt Gymnasierne,
Seminariet og Teatret. V. har en Del
Fabriksvirksomhed samt betydelig Handel med Frugt.
V., der ogsaa kaldes V. ved Kljasma og
tidligere V. Saljeskij, er Sæde for
Guvernementets Administration og Guvernør samt
for Ærkebispen af V. og Susdal. Byen er
anlagt 1116 af Fyrst Vladimir II Monomachos af
Kijev og var 1169 til 1328 Hovedstad i
Storfyrstendømmet V. Indtil 1132 blev Storfyrsterne
af Moskva kronede i V.
3) V., se Wlodzimierz-Wolynski.
(H. P. S.). N. H. J.
Vladimir I [v£a’djmir-], den Store (c.
972—1015), russisk Storfyrste, var Søn af
Storfyrst Sviatoslav og Trælkvinden Malusja. Da
Faderen, før han faldt i et Tog mod
Bulgarerne, havde delt sit Land mellem sine 3 Sønner,
fik V. Novgorod. Da imidlertid V.’s Broder
Jaropolk af Kijev havde dræbt deres Broder
Oleg, Drevljanernes Fyrste, maatte V. en Tid,
truet af Jaropolk, flygte til Skandinavien, men
vendte tilbage, sejrede over Jaropolk og
fældede ham 980. Som Eneherre i Rusland
udvidede han derpaa i Kampe med Litauerne,
Polakkerne, Volgabulgarerne og
Petschenegerne sit Herredømme, saa at det naaede fra
Dnjepr til Ladoga-Søen, og til Düna-Floden.
Endnu var han en vild Hedning og førte et
vellystigt Frillelevned, og paa Dnjeprs Bred,
hvor han havde rejst Guden Perun’s
Træbillede med Sølvhoved og Guldskæg, lod han to
kristne Varæger myrde ved Foden af Støtten.
Men V. ønskede baade en ny Tro og
Tilknytning til det byzantinske Rige. Han vilde dog
ikke tigge Grækerne om Kristendommen, men
kastede sig dog over deres Besiddelse paa
Krim: Cherson, erobrede den og truede med
et Tog mod Konstantinopel, hvis ikke Kejserne
gav ham deres Søster Anna til Ægte. Tvungne
af indre Uroligheder indvilgede Kejserne mod
at V. lod sig døbe. Han blev da døbt og viet
989, antog Navnet Vasilij og førte hjem med
sig Relikvier, Helgenbilleder og Præster. Ved
Kijev omstyrtedes Perun’s Billede, og han lod
Folket i Skarer drive ud i Floden og døbe af
Præsterne; paa Perun’s gamle Standplads
byggede han St. Basilius Kirke og indkaldte
Kirkebygmestre. Nestor roser ham for hans
Sædelighed og Fromhed efter Daaben. Hans
Krigshæder skaffede ham Navnet den Store, for
Folket stod han som en Slags Guddom, »Kijevs
skønne Sol«. Ved sin Død 1015 delte V. Landet
mellem sine 12 Sønner, hvad der voldte Riget
Skade og megen indbyrdes Strid. 1853 rejstes
et stort Mindesmærke for ham paa Dnjeprs
Bred ved Kijev. (Litt.: A. Rambaud,
Histoire de la Russie [1878, paa Dansk 1895]).
(J. L.). H. J-n.
Vladimir [v£a’djmir], russisk Storfyrste, f.
23. Apr. 1847, d. 17. Febr 1909, tredie Søn af
Kejser Alexander II, skal have haft megen
Indflydelse paa Ruslands Styrelse i konservativ
Retning og har særlig faaet Skyld for at have
forvoldt Blodbadet paa Arbejderne foran
Vinterpaladset 22. Jan. 1905, dengang de vilde
overbringe Tsaren deres Klager og Ønsker.
Han ægtede 1874 Maria Paulovna (f. 1851),
Datter af Storhertug Friedrich Franz II af
Mecklenburg-Schwerin, og havde med hende 3
Sønner og 1 Datter. Af Sønnerne tjente Kyril (f.
1876) som Søofficer i Krigen mod Japan og
undkom 13. Apr. 1904 fra Admiralskibet
Petropavlovsks Undergang foran Port Arthur; han
ægtede 1905 Prinsesse Victoria af
Sachsen-Coburg (f. 1876), som 1894—1901 havde været gift
med Storhertug Ernst Ludvig af Hessen, er nu
russisk Tronprætendent (»erklærede sig for
»Kejser« 31. Aug. 1924). De andre Sønner er
Boris (f. 1877) og Andreas (f. 1879),
Datteren Helena (f. 1882) ægtede 1902 Prins
Nikolaes af Grækenland.
(E. E.). H. J-n.
Vladimir-Bugt (Vladimir den Helliges
Bugt), Bugt af det japanske Hav i det
russisk-sibiriske Kystomraade, under 43° 55’ n. Br.
og 135° 8’ ø. L. f. Grw., fryser kun til i to
Maaneder og har tre Vige, af hvilke den
sydligste byder god Beskyttelse for Skibe.
M. V.
Vladimir Monomachos [v£a’djmir-mana’ma
kos], russ. Storfyrste i Kijev (1113—25),
Sønnesønssøn af Vladimir d. Store og Dattersøn af
Kejser Konstantin Monomachos, var en af
Ruslands dygtigste Fyrster i Middelalderen, og
sejrede efter at have faaet de andre russiske
Fyrster med sig over Polovtserne 1111 ved Dons
Biflod Sala. 1113 blev han Storfyrste i Kijev,
hvis Overhøjhed over Ruslands øvrige Fyrster
han tvang disse til at anerkende. I
Begyndelsen af sin Regering gav han en streng Lov, der
forbød Aager, og udviste Jøderne, Folkets
Plageaander. Han sikrede Susdal for Slaverne og
grundede Staden Vladimir ved Kljasma, hvor
der 1157 oprettedes et nyt Storfyrstendømme.
Til Belæring for sine Sønner efterlod han sig
et Skrift »Poutjenie«, hvori han med
Henvisning til sit eget Liv raader dem til Tapperhed,
Gavmildhed og Glæde ved Livets Goder, og blev
herved en af Ruslands første verdslige
Skribenter.
(J. L.). H. J-n.
Vladislav [v£a’diswaf] (polsk
Wladyslaw), Navnet paa 3 Hertuger og 4 Konger af
Polen, 1) Vladislav I Herman, Hertug
af Polen (1080—1102), Søn af Kasimir I af
Polen, fik Regeringen 1080, efter at hans Broder
Boleslav II var blevet forjaget. Hans første
Hustru var Judith, Datter af Hertug Vratislav af
Böhmen, men da hun døde, kort efter Sønnen
Boleslav’s Fødsel, blev Forholdet til Böhmen
bittert, og Polen maatte siden betale det en
Tribut. V. søgte da Støtte hos Kejser Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
