Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogel, Hermann Carl - Vogel, Hermann Wilhelm - Vogel, Hugo - Vogel, Ludwig - Vogel von Falckenstein, Eduard - Vogel von Vogelstein, Carl Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Untersuchungen über das Sonnenspectrum« (smst. 1879).
1889 offentliggjorde han sine første
spektrografiske Undersøgelser over Stjerners
Egenbevægelse i Visionradiens Retning (»Untersuchung
über die Eigenbewegung der Sterne in
Visionsradius auf spectrographischem Wege« [smst.
1892]), paaviste, at Algol (s. d.) var en
spektroskopisk Dobbeltstjerne, og opdagede en Del
andre Stjerner af samme Egenskab, diskuterede
indgaaende den nye Stjerne i Auriga (»Der neue
Stem im Fuhrmann« [Berlin 1893]), undersøgte
spektralanalytisk de større Kometer
(»Beobachtungen der grossen Cometen von 1881«
[Potsdam 1881]). Ved Siden heraf nævnes, at V. dels
har konstrueret helt nye spektralanalytiske
Apparater, dels forbedret allerede kendte,
monteret de to astrofotografiske Kikkerter (»Die zwei
Doppelrefraktoren d. Observatoriums«
[Potsdam 1907]), og den store Reflektor, som
Observatoriet i Potsdam er forsynet med, foruden en
talrig Mængde mindre Instrumenter. Som
Direktør for Observatoriet i Potsdam har han
udgivet dets »Publikationen« IV—XVIII
(Potsdam 1885—1906), »Photographische
Himmelskarte« (Bd I—IV, smst. 1899—1907) og i
»Vierteljahrsschrift der astronomischen Gesellschaft«
givet en aarlig Beretning om Observatoriets
Virksomhed siden 1882. Han har tillige udgivet
Newcomb-Engelmann’s »Populäre Astronomie«
(2. Udg. Leipzig 1892, 3. Udg. smst. 1905). 1892
blev V. Medlem af »Akademie der
Wissenschaften« i Berlin, som uddeler en Hermann
Vogel-Medaille for astrofysiske Arbejder, indstiftet
af V.
J. Fr. S.
Vogel [’fo.gəl], Hermann Wilhelm,
tysk Fotokemiker, f. i Dobrilugk 26. Marts 1834,
d. i Berlin-Grunewald 17. Decbr 1898.
Professor i Fotokemi ved den tekniske Højskole i
Berlin fra 1864 til 1898. I 1873 opdagede han
de fotografiske Farvesensibilisatorers
Egenskaber, idet visse Farvestoffer evnede at gøre
Sølvhaloidsaltene i fotografiske Plader mere
følsomme for bestemte Farver end hidtil kendt.
Dette var Grundlaget for de af ham
fremstillede »farvefølsomme« Plader og for hele
Trefarvefotografien. Endvidere fremstillede han en
Sølvprøver og et Fotometer, som stadig
anvendes i Fotografien. V. deltog i flere
Ekspeditioner, der var udsendt for at iagttage
Solformørkelser, saaledes i 1868 til Aden, 1870 til
Sicilien, 1875 til Nikobarerne og 1886 til Rusland.
V. har skrevet en Del Værker om Fotografi,
Fotokemi og Spektralanalyse og grundlagde
Tidsskr. »Photographische Mitteilungen«.
C. E. A.
Vogel [’fo.gəl], Hugo, tysk Maler, er f. 15.
Febr 1855 i Magdeburg. I sine tidligere
Værker som »Luther paa Wartburg« (1883,
Hamburgs Kunsthalle) søgte V. at formidle de
forskelligartede Indflydelser fra hans to
Düsseldorf-Lærere, Gebhardt og W. Sohn; senere fik
hans Palet et Præg af fransk Friluftsmaleri;
han studerede ogsaa en Tid i Paris (under
Lefébvre) og var 1888—93 Lærer ved Berlins
Akademi. Han har malet en Del Historiemalerier,
ikke synderlig originale i Karakteristikken,
samt Portrætter m. m. Arbejder af V. ses i
Berlins Nationalgalleri, Berlins Rathhaus
(Borgemester Duncker), Mus. i Magdeburg,
Hannover (»Ernst Bekenderen« [1887]) etc.; endvidere
det store og gode »Hamburgs Senat« (1902),
hvor Senatorerne er fremstillede i deres
gammeldags Embedsskrud (lidt v. Helst’sk i
Holdningen, Hamburgs Kunsthalle, senere et Billede
med lignende Motiv i Hamburgs Raadhus);
1897—1900 malede V. fem Billeder fra Preussens
Historie for Berlins Raadhus, derefter et
sachsisk Historiebillede til Merseburg Ständehaus,
fem Skildringer »Elben under skiftende Tider«
for Hamburgs Raadhus (1909); det oprindelig
for Verdensudstillingen 1910 i Brüssel malede
mægtige Billede »Prometheus« kom 1920 til
Charité i Berlin.
A. Hk.
Vogel [’fo.gəl], Ludwig, schweizisk Maler
og Litograf, f. 1788 i Zürich, d. 1879 smst.
Uddannet hjemme under Fussli og Gessner, i Rom
(fra 1810) paavirket af Cornelius og Koch
(ogsaa Thorvaldsen), malede V. patriotiske Genre-
og Slagbilleder: »Schweizernes Hjemkomst
efter Slaget ved Morgarten« (det Billede,
hvormed han slog igennem), »Tell«, »Slaget ved
Grandson« (1836, Berns Mus.), »Zwingli tager
Afsked med sin Familie før Kappel-Slaget«
m. v. A. Hk.
Vogel von Falckenstein [’fo.gəl-fån-’falkən∫ta^in],
Eduard, preussisk General, f. 5.
Jan. 1797 i Breslau, d. 6. April 1885, blev
Officer 1813 og udmærkede sig 1814 ved
Montmirail. Som Major kæmpede han i Berlins
Gader 1848, og deltog senere i Felttoget mod
Danmark. Under Krigen mod Danmark 1864 var V.
som Generalløjtnant først Stabschef hos
General Wrangel, senere Guvernør i Nørrejylland,
hvor han førte en meget haard Kommando.
Efter Fredsslutningen blev V. Chef for 7.
Armékorps, besatte under Krigen 1866 Hannover og
tvang efter Kampen ved Langensalza den
hannoveranske Hær til Overgivelse, hvorefter han
fik Kommandoen over Main-Hæren mod
Sydtyskerne, som han besejrede gentagne Gange.
Uenighed med det store Hovedkvarter
bevirkede, at han maatte afgive Kommandoen til
General Manteuffel. I Sommeren 1870 ansattes V.
som Generalguvernør i de tyske Kystlande, hvis
Forsvar han organiserede. 1873 fik han sin
Afsked. (Litt.: von der Wengen, »General
V. v. F. und der hannov. Feldzug 1866« [Gotha
1887]).
(B. P. B.). E. C.
Vogel von Vogelstein [’fo.gəl-fån-’falkən∫ta^in],
Carl Christian, tysk Maler, f. 1788
i Wildenfels (Sachsen), d. 4. Marts 1868 i
München, uddannedes af Faderen, C. L. V., og
Dresdens Akademi, studerede videre i
Petrograd 1808—12 og i Rom, hvor han sluttede sig
til den tyske Kunstnerkreds og gik over til
Katolicismen, blev 1820 Akademiprofessor, 1824
Hofmaler i Dresden, adledes 1831, udførte
større dekorative Arbejder til Slottet i Pillnitz,
Fresker til Kapellet smst., adskillige
Alterbilleder (i Leipzig, Naumburg, 1850 to
Kolossalbilleder til Dresdens Hofkirche o. s. fr.); 1853
flyttede han til München. Allerede under det
første Rom-Ophold 1813 havde V. hentet
Billedstof fra Dante’s Digtning; denne Emnekreds
vendte han senere ofte tilbage til; han malede
ogsaa Scener fra Goethe’s »Faust«. Det er dog
næppe saa meget disse og andre Arbejder (Pius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
