Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldgift mellem Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Voldgiftsantagelsen har forbeholdt sig Ret til at forlange
Revision. De sidstnævnte Regler finder ogsaa
Anvendelse, naar Sagen er henvist til en
særlig Voldgiftsdomstol, og det samme gælder om
en lang Række andre Forskrifter vedrørende
Voldgiftsproceduren. — Haagkonventionen er
en lukket Konvention ɔ: de ikke paa
Konferencen repræsenterede Stater kunde ikke tiltræde
den uden alle tidligere Deltageres Samtykke.
Dog staar den permanente Voldgiftsdomstol
samtlige Stater aaben. Konventionen kan
opsiges af enhver af Deltagerne med et Aars
Varsel; men saadan Opsigelse berører ikke dens
Gyldighed i Forholdet mellem de øvrige
Deltagere.
Den første Haagkonferences Betydning ligger
foruden i den principielle Anerkendelse af
Voldgiftstanken navnlig i Oprettelsen af
Haagdomstolen (om end denne endnu kun var en
Fortegnelse over Personer, hvoraf Dommerne
udtages til den enkelte Sag) og i Fastsættelsen
af almindelige Regler for Voldgiftsproceduren.
Derimod lykkedes det som nævnt ikke paa den
første Fredskonference at enes om
Bestemmelser, der gjorde Afgørelse ved V. obligatorisk
endog blot i visse Tilfælde; man maatte nøjes
med at henvise Staterne til senere at afslutte
særlige Voldgiftstraktater med hinanden. Dette
er imidlertid siden sket i stor Udstrækning.
Særlig Betydning i saa Henseende havde det,
at den gennem en Aarrække herskende
Misstemning mellem England og Frankrig omsider
fjernedes; thi derved banedes Vejen for en
fransk-engelsk Voldgiftstraktat 14. Oktbr 1903,
der kom til at danne Indledningen til en ny
Æra. 1899—1907 blev der saaledes ratificeret
40 Voldgiftstraktater mellem europæiske
Magter og yderligere afsluttet 7. Heraf falder det
største Antal paa England, men ogsaa de fleste
andre europæiske Stater, baade Stormagter og
mindre Stater, har deltaget i Bevægelsen.
Danske Traktater er i det her omhandlede
Tidsrum afsluttede med Holland 12. Febr 1904,
Rusland 1. Marts 1905 (bortfaldet 1917),
Belgien 26. Apr. 1905, Frankrig 15. Septbr 1905,
England 25. Oktbr 1905 (gentagende fornyet),
Spanien 1. Decbr 1905, Italien 16. Decbr 1905
og Portugal 20. Marts 1907. Sverige-Norge
havde inden Unionens Opløsning afsluttet
Traktater med Frankrig 9. Juli 1904, England 11.
Aug. 1904, Belgien 30. Novbr 1904, Rusland 9.
Decbr 1904, Schweiz 17. Decbr 1904 og Spanien
23. Jan. 1905. Samtidig med den endelige
Ophævelse af Unionen afsluttede Sverige og
Norge dernæst en Voldgiftstraktat med hinanden
indbyrdes 26. Oktbr 1905. Af ikke-europæiske
Deltagere i Haagkonferencen har Nordamerika
i denne Periode afsluttet adskillige, men ikke
ratificerede Traktater med europæiske Stater.
Undersøger man de ovennævnte europæiske
Voldgiftstraktater med Henblik paa det Omraade,
de anviser Voldgiften, kan man — naar bortses
fra en enkelt Traktat af særlig Natur —
henføre dem til 5 forskellige Grupper. Den første
(a), der har taget den fransk-engelske Traktat
til Forbillede, gør kun V. obligatorisk i
Tvistigheder, der er af retlig Natur eller angaar
Fortolkningen af Traktater, og endda kun for saa
vidt de ikke berører de paagældende Staters
vitale Interesser, Uafhængighed eller Ære.
Efter dette allerede paa Grund af Ordenes
Ubestemthed lidet tilfredsstillende Mønster er ikke
mindre end 20 af de ovennævnte Traktater
affattede, derunder alle de engelske og franske.
Snævrere endnu i Henseende til Formuleringen
er den Gruppe (b), der omfatter de 7 belgiske
Traktater, idet disse end ikke medtager alle
Tvistigheder af retlig Natur, men dog
fastholder det samme almindelige Forbehold som
Traktaterne af Gruppe a. Ifølge nogle af de
belgiske Traktater (saaledes de med Danmark
og Sverige og Norge afsluttede) gælder
Forbeholdet dog ikke ubetinget. Herved danner de
Overgangen til den tredie Gruppe (c), der
omfatter de 5 af Danmark og Sverige og Norge
med Rusland, Spanien og Schweiz afsluttede
Traktater. Ifølge disse skal V. finde Sted i alle
Tvistigheder uden Hensyn til deres Natur,
forudsat at de ikke berører Staternes vitale
Interesser, Uafhængighed eller Suverænitet (i de
spanske Traktater bruges kun de to
førstnævnte Udtryk), og den skal — trods dette
Forbehold — være ubetinget obligatorisk i visse
Klasser af Sager (Fortolkning af Traktater og
Pengekrav, dog hyppig med betydelige
Begrænsninger). De nordiske Landes Traktater
med Rusland er de første, ved hvilke en
Stormagt underkastede sig undtagelsesfri, tvungen
V. i visse Tilfælde. En Gruppe for sig (d)
danner den norsk-svenske Traktat af 1905. Ifølge
denne skal V. anvendes i alle Tvistigheder,
der ikke berører noget af Rigernes
Uafhængighed, Integritet eller vitale Interesser; men om
disse er i Fare, tilkommer det ikke den enkelte
Stat, men Voldgiftsretten at afgøre. Til den
femte Gruppe (e) hører endelig Danmarks
Traktater med Holland, Italien og Portugal, ifølge
hvilke V. skal være obligatorisk i alle
Tvistigheder uden nogen som helst Undtagelse.
Dette var første Gang, den undtagelsesfri,
tvungne V. i alle Tvistigheder vedtoges mellem
to europæiske Lande (Danmark—Holland), og
den danske Traktat med Italien er den ældste,
hvori en Stormagt har paataget sig at lade
alle sine Tvistigheder med et andet Land
afgøre af Voldgiftsretten i Haag. — De i det
foregaaende nævnte Voldgiftstraktater henviser,
i det mindste subsidiært, de af dem omfattede
Tvistigheder til Afgørelse ved den permanente
Voldgiftsdomstol. Særlig for de danske
Traktater af Grupperne b, c og e er en vigtig
Forskrift om, at Traktaten ikke skal finde
Anvendelse paa Tvistigheder mellem den ene Stats
Undersaatter og den anden Stat, naar denne
Stats Domstole er kompetente til at paadømme
Stridsspørgsmaalet. Hvad Traktaternes
Varighed angaar, er de fleste indgaaede paa 5 eller
10 Aar, i sidste Tilfælde dog med Adgang til
stiltiende Fornyelse. Danmarks Traktater med
Holland og Italien er indgaaede paa ubestemt
Tid, men med Adgang til Opsigelse.
Som tidligere nævnt var de syd- og
mellemamerikanske Stater ikke repræsenterede paa
den første Fredskonference i Haag; men under
den anden panamerikanske Kongres
(sammentraadt i Mexiko Oktbr 1901) har de ved
Protokol af 15. Jan. 1902 erklæret, at de
anerkendte de Principper, der er nedlagte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
