Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Volf, Peter Rudolf - Wolfaartsdijk - Volfe - Wolfe, James - Wolfenbüttel - Wolfenbüttel-Fragmenter - Wolfer, Heinrich Alfred - Wolff, Abraham Alexander - Wolff, Albert - Wolff, Auguste Désiré Bernard - Wolff, Ellis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virkede i det fattige Sogn i 25 Aar. Ganske
særlig arbejdede han for Menighedsplejen og
for den indre Mission og samlede en stor
Tilhørerkreds. Han sad i Bestyrelsen for den
kjøbenhavnske Forening for indre Mission fra
1865-67 og atter fra 1878 til 1899, de sidste 13 Aar
som Formand. En Tid var han ogsaa Formand
for Magdalene-Hjemmet. Men ved Siden af det
omfattende praktiske Arbejde dyrkede V.
Studiet af Hebraisk. 1875 blev han Licentiat for en
Afhandling om Integriteten af Zacharias og
1888 Dr. theol. ved Universitetet i Rostock for
Afhandlingen »Die 70 Wochen Daniels«. Han
har i øvrigt skrevet en Række populære
kirkelige Smaaskrifter. 1899 udnævntes han til
Sognepræst for Store Hedinge og anden
Stiftsprovst for Sjællands Stift. Han skrev en
Selvbiografi: »En gammel Præsts Livserindringer«
(1926).
A. Th. J.
Wolfaartsdijk [’vå£fa.rtsdæ^ik], lille Ø i
Scheldemundingen mellem de til nederlandsk
Provins Zeeland hørende Øer Noord- og
Zuid-Beveland, er nu forbunden med den sidste.
(1920) 2504 Indb.
(Joh. F.). M. H-n.
Volfe, se Bomuldsspinding og Uld.
Wolfe [wu£f], James, engelsk General
(1726—59). Han kæmpede tappert i den
østerrigske Arvefølgekrig, drog som General 1758
til Nordamerika og udmærkede sig her særlig
ved Erobringen af den franske Fæstning
Louisbourg. 1759 angreb han med 8000 Mand
Quebec, først gentagne Gange forgæves fra
Østsiden, senere fra Vestsiden, hvorved han tvang
den franske Kommandant Montcalm til en Kamp,
der kostede begge Modstandere Livet, men som
blev en Sejr for de engelske Vaaben. (Litt.:
Wright, Life of W. [London 1864]).
(B. P. B.). E. C.
Wolfenbüttel [’vålfənbøtəl], By i den tyske
Fristat Braunschweig, 12 km S. f. Byen
Braunschweig, Kredsstad i Kredsen W., ligger ved
Oker i en frugtbar Egn ved Jernbanelinien
Braunschweig—Harzburg og har med
Forstæderne Julius- og Auguststad (1925) 18435 Indb.
(med Garnison). Hauptkirche eller
Maria-Kirken er bygget 1608—1750 i en ejendommelig
Blanding af gotisk og Renaissance-Stil og
omslutter de fyrstelige og hertugelige
Arvebegravelser. I det tidligere fyrstelige Residensslot
findes Teater og Lærerindeseminarium. Det
gamle bekendte Bibliotek, for hvilket Lessing
var Bibliotekar fra 1770 til sin Død 1781, er
nedrevet 1887 og erstattet af en smuk Bygning
i italiensk Renaissancestil. W. er Sæde for en
Kredsøvrighed, en Amtsret og har et Gymnasium,
et Lærerseminarium, Landsarkiv og
Straffeanstalt. Landsbiblioteket indeholder 300 000 Bind,
over 7000 Inkunabler og c. 4000 Haandskrifter.
Industrien omfatter Garnspinderi, Jernstøberi,
Maskinfabrikation, Chokolade- og
Konservesfabrikation. W. var i sin Tid Residens for
Hertugerne af Braunschweig-W., men tabte sin
Betydning, da Hertug Karl I 1753 forlagde
Residensen til Braunschweig. W. led betydeligt
under Trediveaarskrigen og Syvaarskrigen.
(Joh. F.). O. K.
Wolfenbüttel-Fragmenter [’vålfənbøtəl-],
se Reimarus.
Wolfer [’vålfər], Heinrich Alfred,
schweizisk Astronom, f. 27. Jan. 1854 i Zürich,
ansattes 1876 ved Observatoriet smst., var
1894—1926 dets Direktør og tillige Prof. i Astronomi
ved Polyteknikum, fra 1895 ogsaa Professor
ved Universitetet smst. W. har hovedsagelig
beskæftiget sig med Studiet af Solpletter, Solens
Rotationstid og Wolf’s Relativtal (se Solen)
og har herom publiceret flere Afhandlinger i
Fagskrifter foruden i de af ham siden 1894
redigerede »Astronomische Mittheilungen«. Som
Direktør for Observatoriet har han udgivet
»Publicationen der Sternwarte in Zürich«, I—V
(Zürich 1897-1913).
J. Fr. S.
Wolff, Abraham Alexander, jødisk
Teolog, Overrabbiner i Danmark, f. i Darmstadt
29. Apr. 1801, d. 3. Decbr 1891. Hans Fader
var Købmand, men vel hjemme i Talmud, og
af ham fik han først Undervisning. Senere
studerede han i Würzburg og Giessen, hvor han
blev Dr. phil. 1821 og Rabbiner 1826. 1828
kaldedes han til Kbhvn, og der virkede han til sin
Død og indlagde sig stor Fortjeneste ved sit
Arbejde. Han indrettede Synagogen 1833, fik
en jødisk Gudstjeneste med dansk Prædiken
indført, og udfoldede en stor litterær
Virksomhed. 1842 udgav W. en Bibelhistorie for den
jødiske Ungdom, 1856 en Bønnebog og 1862 en
Lærebog i den israelitiske Religion. Endelig maa
nævnes hans Forsvarsskrift for Jødedommen
»Talmudfjender« (1878). W. hørte nærmest til
den ortodokse Retning inden for Jødedommen,
men stod velvillig over for den moderne
Bevægelse inden for den.
A. Th. J.
Wolff [vålf], Albert, fransk Journalist, f. i
Köln 31. Decbr 1835, d. i Paris 23. Decbr 1891.
Han kom 1857 til Paris som Korrespondent for
»Augsburger Allg. Zeitung« og var senere fast
bosat i Frankrig. En kort Tid var han
Sekretær hos den ældre Dumas. Som Journalist var
han væsentlig knyttet til Figaro og Evénement,
hvor hans Kauserier om bildende Kunst og
Teater var holdte fuldstændig i den franske
Stil. Han har ogsaa skrevet en hel Del
Rejsebreve og, sammen med andre Forfattere,
Arbejder for Scenen. (Litt.: Toudouze, A. W.
[Paris 1883]).
(K. F.).
Wolff [vålf], Auguste Désiré Bernard,
fransk Komponist og Pianist, Chef for Huset
Pleyel W. & Co. (1821—87), gennemgik
Konservatoriet, en Tid Lærer ved samme,
indtraadte 1850 i Camille Pleyel’s
Pianofortefabrik og blev 1855 Chef for denne; han har
Fortjenesten af at have indført mange og
betydelige Forbedringer i Pianofortefabrikationen.
W. var Ærespræsident for Société de
compositeurs de musique og indstiftede Prix
Pleyel-W., der bortgives aarlig for den bedste
Klaverkomposition.
(S. L.). W. B.
Wolff, Ellis, dansk General, f. 20. Oktbr
1856, blev Officer i Fodfolket 1881 og forrettede
Tjeneste skiftevis i sit Vaaben og Generalstaben,
til han i 1911 udnævntes til Generalmajor. Fra
1900 til 1911 virkede han som Lærer i
Generalstabstjeneste i Officersskolens ældste Klasses
Stabsafdeling. Som Generalmajor var han Chef
for 3. Division indtil 1917, derefter Chef for
Generalstaben til Maj 1918, da han blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
