Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Volkmann, Friedrich Robert - Volkmann, Hans Richard v. - Volkmann, Richard - Volkmann von Volkmar, Wilhelm Fridolin - Wolkowysk - Voll - Vollan, Ole - Wollaston, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved den virkningsfulde Anvendelse af Motiver
fra slavisk og ungarsk Folkemusik. (Litt.:
Hans Volkmann, »R. V.«).
W. B.
Volkmann [’fålkman], Hans Richard v.,
tysk Maler, Raderer og Litograf, f. 19. Maj 1860
i Halle a. d. S. V., Elev af Düsseldorf- og
Karlsruhe-Akademiet, Medlem af
Goppelner-Malerkolonien ved Dresden og fra 1880 knyttet
til Karlsruhe (Professor ved Kunstskolen), er
en anset Landskabsmaler, hvis Billeder har
fundet Vej til mange tyske Museer: »Høstguld«
(Karlsruhe Museum), »Havremark« (Münchens
ny Pinakotek), »Aftensol« (1900, Breslaus
Museum), »Foraarsluftning« (Berlins
Nationalgalleri), »Alt-Halle« (Museet i Halle) etc. Bekendte
er ligeledes hans Farvelitografier.
A. Hk.
Volkmann [’fålkman], Richard, tysk
Kirurg, f. 17. Aug. 1830 i Leipzig, d. 21. Apr. 1877
i Halle, hvor han fra 1867—89 var Professor og
ledede den kirurgiske Universitetsklinik. V.
satte Antiseptikken i System under den
fransktyske Krig, beskrev den medfødte arvelige
Luksation af Foden, Kræften hos
Paraffinarbejdere, og de saakaldte iskæmiske Kontrakturer,
ligesom han angav flere nye Operationsmetoder,
bl. a. for Endetarmskræft. Han grundlagde
»Sammlung klinischer Vorträge« 1870 og er
kendt som Digter og Forfatter (»Träumereien
an französischen Kaminen« [1871]).
J. S. J.
Volkmann von Volkmar
[’fålkman-fån-fålkmar], Wilhelm Fridolin, tysk
Filosof (1822—77), Professor i Prag, adlet med
Navnet von Volkmar, har skrevet »Lehrbuch
der Psychologie« (4. Oplag 1894—95), der
fortsætter og udvikler Herbart’s Psykologi, men
navnlig har stor Værdi ved sit rige og
omfattende historiske Materiale, ligesom V. ogsaa
ellers har givet værdifulde Bidrag til
Filosofiens Historie, navnlig »Die Grundzüge der
Aristotelischen Psychologie« (1858).
W. N.
Wolkowysk [våw’kåvysk], By i det østlige
Polen, Wojewodiet Bialystok, ligger 85 km Ø. f.
Byen Bialystok paa højre Bred af Wolkowys,
der er Tilløb til Njemen, og ved Banen fra
Bialystok til Baranwicze. (1921) 11000 Indb., der
næsten udelukkende er Polakker og Jøder. W. har
lidt Industri og var i 16. Aarhundrede en
blomstrende By, der hyppig var Samlingssted for
den polske Rigsdag. 3. Novbr 1812 blev W.
afbrændt af Russerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Voll [vål], Herred, Romsdal
Sorenskriveri, Molde Politidistrikt, Møre Fylke, 261 km2
med (1920) 966 Indb., altsaa c. 3,9 pr. km2,
udgøres af V. Sogn af Eid Præstegæld; det
omgives af Herrederne Norddal, Grytten, Eid,
Veøy og Sylte. Herredet, der ligger paa
Sydsiden af Romsdalsfjorden og har en
Kyststrækning af 21,5 km, er en Fjeldbygd, hvor
Indfjorddalen gaar ind i den østre og Maandalen
i den vestre Del, begge i sydvestlig Retning;
ved disse Hoveddale og deres Sidedale
Vikdalen, Berdalen, Vollsdalen, Skaredalen m. fl.
bliver Fjeldmassen adskillig gennemskaaren.
Blandt de mange betydelige Fjeldpartier, der
særlig paa begge Sider af Indfjorddalen har
smukke Alpeformer, kan mærkes Taskedalstind
(1595 m), Grønfonnfjeld (1639 m), Finnan (1550
m) m. fl. i det østlige Afsnit, Nonstind (1550 m),
Middagstind (1556 m), Troldtind (1492 m) m. fl.
mellem de to ovennævnte Hoveddalfører og
Maanvastind (1406 m), Sandfjeld (1425 m) m. fl.
i Herredets vestligste Del. Evig Is og Sne
dækker et Areal af 6 km2. Blandt Herredets
Vasdrag er de betydeligste Indfjordelven og
Maaneelven med dens Tilløb; der findes efter
Kortene 26 Indsøer, af hvilke de største er
Troldvand (1,9 km2) og Maanevand (0,6 km2). — Det
dyrkede Areal er forholdsvis lidet og findes
sammen med den tætteste Bebyggelse langs
Kysterne, særlig ved Vollsbugten, hvor Kirken
ligger, samt ved Indfjorden og i den nedre Del af
Hoveddalførerne; der findes lidet Naaleskov,
men adskillig frodig Løvskov. Jordbrug og
Fædrift samt til Dels Fiskeri er de vigtigste
Erhvervskilder; af industrielle Anlæg findes
foruden Mejerier et Par Maskinværksteder og
Savbrug. Af Arealet er 8,6 km2 Ager og Eng,
24,9 km2 Skov, 6,39 km2 Ferskvand; Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Blandt Herredets
Gaarde kan nævnes Nedrebø, Voll, Sæbø,
Skjelbostad, Vik m. fl. — Veje fører op gennem
Maandalen og Indfjorddalen og en Kystvej
forbinder disse. Med Aalesund og Molde
har Herredet Dampskibsforbindelse med
Anløbsstederne Voll og Indfjorden. Antagen
Formue (1925) var 1,9 Mill. Kr. og Indtægt 441000
Kr. (Litt.: G. Thesen, »Beskrivelse af
Romsdals Amt« [1861]).
(N. S.). M. H.
Vollan, Ole, norsk Politiker, f. i Austad 27.
Juli 1837, d. i Bergen 19. Apr. 1907, blev 1861
cand. theol., forestod fra 1862 Hammerfest
Borgerskole, fra 1866 Ringerikes Realskole og var
fra 1867 Klokker i Bergen, siden 1870 ved
Domkirken. 1877—81 udgav han sammen med Jakob
Sverdrup »Ny luthersk Kirketidende«, der
havde til Opgave at hævde de kirkelige
Reformkrav i Modsætning til »Luthersk Ugeskrift«, der
udgaves af J. C. Heuch og F. W. Bugge, og fra
1881 indtraadte han i Redaktionen af
»Vestlandsposten«, hvis navngivne Redaktør han var
fra 1891. Han var en af Førerne for det
moderate Parti, efter at dette i 1885 skilte sig ud
fra det rene Venstre, og blev 1895 Formand i
Hovedstyret for denne Partiorganisation. Han
naaede ved et Par Valg op i Suppleantrækken
ved de bergenske Stortingsvalg. Som Medlem
af Skolelovkommissionen af 14. November 1885
indlagde han sig megen Fortjeneste af
Folkeskolelovene af 26. Juni 1899, til hvis Forstaaelse
og Benyttelse han leverede kommenterede
Udgaver.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Wollaston [’wu£əstən], William, engelsk
Filosof (1659—1724), udgav et moralfilosofisk
Værk The Religion of Nature delineated (1722),
der viser Paavirkning fra John Locke og nær
Tilslutning til Samuel Clarke. Han opstiller
den Grundsætning, at enhver Handling, som
udtrykker en sand Erkendelse, er god, idet
Sandheds Erkendelse og dens Udførelse i
Handling er identisk og Menneskets egentlige Maal;
herved er ogsaa W.’s religionsfilosofiske Ideer,
hans Tanker om Gud og Udødelighed
karakteriseret; ligesom Locke og Shaftesbury var han
i ikke ringe Grad berørt af Nyplatonismen.
(Litt: C. G. Thompson, The Ethics of W.
[1922]).
W. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
