Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vologda - Volokolamsk - Volontær - Volos - Volost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guvernements Omraade opstod mod Ø. det nye
Guvernement Severo Dvinsk, medens de endnu
østligere Egne gik op i det autonome Omraade
Komi (Syrjænomraadet). I sin nuværende
Skikkelse har Guvernementet en Størrelse af 114561
km2 med (1920) 927000 Indbyggere, altsaa ikke
1 Indbygger pr. km2. Guvernementet er et
udpræget Sletteland, hvis Ensformighed kun
afbrydes af Floddalene samt enkelte lidet
udprægede Hævninger i Terrainet, der
imidlertid tillader en Bebyggelse, hvorimod hele den
øvrige Del er et næsten utilgængeligt Morads.
Langt den overvejende Del af Arealet er
dækket af Naaleskov, der kun hist og her afbrydes
af Sø og Sumpvegetation eller sandede
Hedestrækninger. Jordbunden er gennemgaaende
leret og kun stedvis sandet eller stærkt
kalkblandet. Undergrunden tilhører den palæozoiske
Formation; mod Vest er Devon og Kambrium
og mod Ø. Perm. Det overordentlig vandrige
Guvernement har mange Floder og Søer, af
hvilke sidste den største er Kubinskoje med
393 km2. Hovedfloden er Dvinas sydvestlige
Kildeflod Suchona. Andre betydelige Floder
er Dvinas Biflod Vaga samt Onega, der
løber langs Vestkysten af Guvernementet.
Klimaet er kontinentalt og koldt. Byen V. har
saaledes en aarlig Middeltemperatur paa + 2,4°,
medens Januar har ÷ 12,4 og Juli + 17,3.
Den aarlige Nedbør er c. 300 mm, og
Maksimum er i Juli og August. Skovene
sammensættes i de sydlige Egne af Gran, Skovfyr,
Birk, Lind og Bævreasp, hvorimod NØ. paa
Fyrrearter som Pinus silvestris og cembra samt
Lærk er mere fremherskende. Den oprindelige
Dyreverden er endnu ganske uforandret, og
der findes Bjørne og Ulve, Urfugl og Hjærpe
samt de øvrige nordrussiske vilde Dyreformer.
Befolkningen, der særlig er koncentreret mod
SV. og S., bestaar væsentligst af Storrusser.
Skovhugsten og Udførslen af Tømmer, Trækul,
Terpentin og Potaske er den vigtigste
Indtægtskilde. Agerbruget, der kun kan drives i de
sydvestlige Egne, giver et temmelig ringe
Udbytte af Rug, Havre og Kartofler. Ogsaa for
Storrusserne spiller Jagt, Fiskeri samt
Indsamling af forskellige Bærsorter og Frø af Pinus
cembra eller sibirisk Fyr en betydelig Rolle.
Bjergværksdriften repræsenteres ved nogen
Saltudvinding, der dog er gaaet stærkt tilbage,
og Industrien ved Savmøller,
Brændevinsbrænderier, Garverier og et Par Jernstøberier.
Handelen, der fremmes ved de sejlbare Vandløb
samt ved Jernbanerne, er rettet imod
Archangelsk, Petrograd (Leningrad) og Moskva.
Guvernementet, der oprettedes 1780, deles i 6
Kredse: V., Velsk, Grjazovetz, Kadnikov,
Kagropole og Totma. Landet, der oprindelig
udelukkende beboedes af finske Stammer, blev i
11. og 12. Aarhundrede taget i Besiddelse af
Republikken Novgorod og kom sammen med
denne Stat under Moskva. Den Handel, der
efter 1553 over Archangelsk dreves med
England og Nederlandene, virkede befordrende paa
V.’s Opkomst, men Erobringen af
Østersøprovinserne og Handelens Forlæggelse til Havnene
dér ledede atter Kulturstrømmen bort fra
Landet.
2) Guvernementets Hovedstad V. ligger
542 km ØSØ. f. Petrograd (Leningrad) og 400
km NNØ. f. Moskva 120 m over Havet ved den
lille Flod V., der er Tilløb til Suchona, (1920)
47212 Indbyggere. V. har et Munke- og et
Nonnekloster, Gymnasium og Seminarium og er
Sæde for en Biskop. Blandt Kirkerne nævnes
Sophie Katedralen, som er opført c. 1570 under
Ivan den Skrækkelige. Der findes i V. et
bekendt Kunstindustrimuseum, grundlagt c. 1900.
Byen har en Del Fabrikker og er særlig kendt
for sine Sølvvarer. V. ligger ved Jernbanen, som
fra Petrograd (Leningrad) fører videre over
Vjatka til Jekaterinburg; fra Byen gaar en Bane
til Archangelsk og en til Moskva. V. er Midtpunkt
for Handelen mellem Archangelsk og det indre
Rusland, men denne Handel er som nævnt ikke
saa vigtig som tidligere. 1924 er der oprettet
en Varebørs i Byen. Over V. gik ogsaa en Tid
lang Handelsruten fra Moskva til Sibirien,
inden de sydligere Veje var komne i Stand. Før
Sibiriens Erobring var V. Forvisningssted. Byen
grundlagdes 1147, blev 1273 overfaldet af
Fyrsten af Tver, der i Forening med Tatarerne
ødelagde den og førte Indbyggerne bort.
Guvernementshovedstad blev V. 1796.
(H. P. S.). N. H. J.
Volokolamsk [va£aka’£amsk], By i det
mellemste Storrusland, Guvernement Moskva,
ligger 88 km VNV. f. Moskva ved den lille Flod
Gorodenka. (1920) 2056 Indbyggere. I V. og
Omegn drives betydelig Bomuldsvæveri samt
Hjemmeindustri af forskellig Art. I Nærheden
ligger et rigt Munkekloster, der er grundlagt
1479.
(H. P. S.). N. H. J.
Volontær [-låŋ-] (fransk volontaire,
»frivillig«), en, der (gerne til videre
Uddannelse i Tjenesten) udfører et Arbejde uden at
gøre Fordring paa Løn.
Volos, Bólos, Volo, By i Grækenland,
Nomos Larissa, ligger 53 km ØSØ. f. Larissa
ved Foden af Pelion og ved den nordlige lave
Bred af Volo-Bugten. (1920) 30046
Indbyggere. V. har et gammelt tyrkisk Citadel
samt et Gymnasium og er Sæde for en
græsk-katolsk Metropolit. Byen, der er Thessaliens
Havneplads, og som ved en Jernbane er
forbundet med Larissa, driver en betydelig
Skibsfart og Handel og udfører særlig Uld, Bomuld,
Sesam og Olie. V. er i stærk Fremgang, idet
den 1881 kun havde 4987 Indbyggere. Vest for
Byen findes Ruiner af det gamle Pagasæ, og
3 km mod SØ. ser man Resterne af Demetrias,
der anlagdes 290 f. Kr., og hvis kommercielle
og politiske Betydning i Middelalderen gik over
til V. Volo-Bugten, der i Oldtiden hed Sinus
Pagasæus, er et næsten lukket Bassin med en
Længde fra Vest til Ø. af 37 km og en
tilnærmelsesvis elliptisk Form. Den har S. paa
gennem et 5 1/2 km bredt Stræde Udløb til
Tricheri-Kanalen mellem Øen Euboia og Fastlandet.
(H. P. S.). N. H. J.
Volost [’vå£åstj], russisk Ord, der betyder
»Omraade« eller »Gebet«, og som oprindelig
anvendtes om en Stammes Omraade eller et
selvstændigt Landskab. Senere gik det i
Middelalderen over til at betegne et
Fyrstendømme, derpaa Landomraadet i Modsætning til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
