Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Woonsocket - Voorhout, Jan - Voorne - Voort, Cornelis van der - Wooster - Wootton Bassett - Wootzstaal - Vopadeva - Vopnafjördur - Vor eller Voer - Vor, se Vore - Vorarlberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa begge Sider af Blackstone River samt ved
Banen fra Worcester til Providence. (1920)
43496 Indbyggere. W. har flere Fabrikker, som
forsynes med Drivkraft fra de nærliggende
Vandfald, og der tilvirkes Gummi-, Uld- og
Bomuldsvarer.
(H. P. S.). G. Ht.
Voorhout [’fo.rhå^ut], Jan (Johannes),
hollandsk Maler, f. 1647 i Withorn ved
Amsterdam, d. 1723 smst., uddannet i Gouda og
Amsterdam, 1672 (fordrevet af de Franske) i
Frederiksstad, i Slesvig (hvor han kom i
Forbindelse med Juriaen Ovens), derefter i
Hamburg og til sidst igen tilbage til sin gamle
Virkeplads Amsterdam, malede bibelske og
mytologiske Billeder, Genrestykker, Portrætter m.
m. Hans ret sjældne Værker ses bedst i
Museet i Braunschweig (»Bebudelsen af Samson’s
Fødsel«, »Den barmhjertige Samaritan« [1698]
m. m.); andre i Hannovers Museum, Sthlm’s
Nationalgalleri (Genrestykke) m. m.
A. Hk.
Voorne [’fo.rnə] eller Voorne en
Putten, Ø i den sydlige Del af nederlandsk
Provins Sydholland mellem Maas, Spui og
Haringvliet, har en Længde fra VNV. til ØSØ. af
28 km og en Bredde af indtil 11 km. V.
dannede oprindelig to Øer, som senere er forenede
ved Maas’ Aflejringer. Kanalen V., der
forbinder Krigshavnen Hellevoetsluis ved
Haringvliet med Nieuwe Maas, gennemskærer Øen fra
SV. til NØ., har en Bredde af 5,5 m og er
anlagt 1827—29 for at give større Skibe
Adgang til Maas.
(Joh. F.). M. H-n.
Voort [fo.rt], Cornelis van der,
hollandsk Maler, f. i Antwerpen 1576, d. 1624 i
Amsterdam, hvor han virkede som en højt
anset Portrætmaler. Elev var han sandsynligvis
af Cornelis Ketel. V.’s Gruppebilleder og
Enkeltportrætter hører til det betydeligste i
hollandsk Portrætkunst paa Overgangen til 17.
Aarhundrede. Ikke uden en vis gammeldags
Stivhed i Holdning og Ubehændighed i
Opstilling virker hans Billeder dog ved deres
sanddru og gedigne Karakteristik med en egen
djærv Kraft og Liv. V.’s bedste Arbejder findes
i Rijksmuseum i Amsterdam; her skal nævnes
Skyttebilledet med de 21 harniskklædte Mænd,
et Gruppebillede af Borgergarden,
Enkeltportrætter af Dirck Hasselaer og Hustru o. fl.; i
Kunstmuseet i Kbhvn to store (Herre- og
Dame-) Portrætter (1622); paa den hollandske
Udstilling 1922 i Kbhvn saas Portrætter af en
Adelsmand og hans Hustru.
(A. R.). A. Hk.
Wooster [’wustə], By i U. S. A., Ohio,
ligger 126 km NNØ. f. Columbus ved Killbuck
Creek. (1920) 8204 Indbyggere. W. ligger i en
frugtbar Egn og har en Del Industri. Byen er
Sæde for et 1866 stiftet presbyteriansk College
(tidligere Universitet) og for en
landbrugsvidenskabelig Forsøgsstation.
(H. P. S.). G. Ht.
Wootton Bassett [’wutən-’bäsit], By i det
sydlige England, Wiltshire, ved Great Western
Railway. Store Kvægmarkeder og betydelig
Handel med Landbrugsprodukter. (1921) 10687
Indbyggere.
M. H-n.
Wootzstaal [’wu.ts-], indisk Staal,
indeholdende haarde Aarer i en blødere Grundmasse.
Se Damascenerstaal.
E. Su.
Vopadeva, en indisk Grammatiker fra 13.
Aarhundrede, særlig bekendt som Forfatter til
en Sanskrit-Grammatik, Mugdhabodha
(udgivet af O. Böhtlingk [Petrograd 1847]),
der er meget benyttet i Bengalen, samt af
enkelte andre Værker; ogsaa Forfatterskabet til
Bhagavata-Purana (s. d.) tillægges ham
efter Traditionen. (Jfr. A. C. Burnell, A
classified Index to the Sanskrit Mss. in the
Palace at Tanjore [London 1880]).
D. A.
Vopnafjördur [’våp.na’fjör.ðør], en Fjord
i det nordøstlige Island med et Handelssted af
samme Navn, hvor der er ret betydelig
Handel og Fiskeri. (1925) 233 Indbyggere.
(Th. Th.). B. Th. M.
Vor eller Voer, gammeldansk Benævnelse
for Materie; hos Henrik Harpestreng Vaar.
Vor, se Vore.
Vorarlberg [fo.r’arlbærk], det næstmindste
Land i Forbundsrepublikken Østerrig, 2602 km2
stort, grænser mod N. til Bayern, mod Ø. til
Tirol, mod S. til Schweiz, mod Vest til
Liechtenstein, Schweiz og Bodensøen, hvoraf 34 km2
hører til Østerrig. Med Undtagelse af den
øverste Ende af Lechs Dal afvandes V. til Rhinen,
hvis vigtigste Tilløb her er Ill, og til
Bodensøen gennem Bregenzer Ach. Terrainet er
meget bjergfuldt. Rhätikon (med Scesaplana, 2967
m), der paa en Strækning danner Sydgrænsen
mod Schweiz, hører, ligesom de nordlige
Bjerggrupper, Bregenzer Wald (som er skovfattig)
og Lechtaler-Alperne, til Kalkalperne, medens
Fervall og den stærkt gletscherklædte
Silvretta-Gruppe (Piz Buin, 3316 m) tilhører den
krystallinske Centralzone. I Rhätikon ligger i en
Højde af 1924 m den smukke, 5 km2 store
Lüner-Sø. Over Fervall (Fer = Jern,
hentyder til de af Jernforbindelser ofte stærkt
rødfarvede Skifere, der her forekommer) fører
Passet Arlberg (1802 m); efter sin Beliggenhed
foran dette Pas kaldes Landet V. Efter den
8—11 km brede Rhindal er Illdalen den
vigtigste Dal. Dens nederste Del kaldes Walgau,
dens mellemste, hvor fra Ø. den smukke
Klostertal indmunder, Montavon og dens øverste
Fermunt. — Klimaet er i Forhold til Landets
Højde mildt, dels paa Grund af de hyppige
Føhnvinde, dels fordi Landet aabner sig mod
Vest. Regnmængden er betydelig, i Bregenz 1576
mm, i Feldkirch 1137 mm aarlig.
Befolkning. V. har (1923) 139999
Indbyggere eller 5409 færre end i 1910.
Befolkningstætheden er 54 pr km2. Næsten alle er
Katolikker; 1910 fandtes der 2044 Protestanter
og 126 Jøder. 1910 kunde 894 Personer over 10
Aar eller 0,81 % hverken læse eller skrive. Af
Arealet er (1925) kun 14 km2 Agerland, medens
680 km2 er Græsland, og (1910) 675 km2 er
Skov, overvejende Naaleskov. Der dyrkes især
Majs og Kartofler, dernæst Hvede, Havre og
Foderplanter. Kornavlen kan ikke dække
Forbruget. Der holdtes (1923) 3421 Heste, 57165
Stkr. Hornkvæg, 21126 Faar, 12939 Geder og
13183 Svin. I Rhindalen og i Walgau er der
talrige Bomuldsspinderier, -væverier og
-farverier, og c. 12000 Mennesker sysselsættes
med Broderiarbejde som Husflid, til Dels for
schweiziske Fabrikker. Tillige drives der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
