Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vordingborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
velbyggede By har intet gammelt Præg, idet de ældre
Huse paa ganske faa Undtagelser nær er
forsvundne. Paa Byens Markjorder ligger c. 6 km
mod Ø. Nyraad By (af hvilken dog kun en
Del har Købstadsret, medens den anden hører
til V. Landsogn).
Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes:
Kirker m. m.: Byens gotiske, treskibede
Kirke, hvis ældste Del vistnok stammer fra 15.
Aarhundrede, er restaureret 1863 (Arkitekt
Herholdt); Altertavlen, fra 1641, er et
Billedskærerarbejde af Abel Schrøder den yngre; i
Kirken findes bl. a. en Ligsten over Anders Arrebo
(der var Præst her) og et oliemalet Portræt
af ham. Missionshuset »Bethania«, opført 1886,
Kristeligt Ungdomshjem, oprettet 1912; 3
Kirkegaarde: den gamle ved Kirken (nu nedlagt),
Assistenskirkegaarden (1,1 ha), anlagt 1841,
Ligkapel 1860, Ny Assistenskirkegaard (c. 1 ha),
anlagt 1902 Ø. f. Kirkeskoven. Raad-, Ting-
og Arresthuset, opført 1843—45
(Bygningsinspektør P. Kornerup), nu
Arresttilbygning 1896; det indeholder Byraadssal,
Retslokaler, Arkiv m. m. og ejes af Amt og By
med henholdsvis 3/4 og 1/4. Skoler m. m.
Borgerskolen, opført 1881 (Arkitekt Wilsbech),
Realskolen, oprettet 1847 i Stedet for den
nedlagte Latinskole, ny Bygning i Tilslutning til
den ældre, opført 1912—13 (Arkitekt J. P.
Christensen), Masnedsundskolen, en Borgerskole og
tillige Øvelsesskole for Seminariet, Bygningen
opført 1891; Lærerseminariet, et privat,
statsunderstøttet Fællesseminarium, oprettet 1882 af
Realskolelærer Mathiesen, 1907 egen ny
Bygning (Arkitekt K. Køster); Teknisk Skole,
oprettet 1877 af Haandværkerforeningen, egen
Bygning 1890 (Arkitekt Wilsbech), c. 100
Elever; Handelsskolen, oprettet 1882, har Lokaler
i Borgerskolen og c. 50 Elever; en
Husmoderskole, oprettet 1904, blev statsanerkendt og fik
egen Bygning 1907. Folkebiblioteket, oprettet
1901, har Lokale paa Raadhuset og c. 3000
Bind; Sydsjællandsk Museum, en selvejende
Institution, aabnet 1916 i en af de gamle
Bygninger ved Slotsruinen, indeholder Oldsager fra
Slottet, Bondesager fra Egnen og en
personalhistorisk Samling (bl. a. vedrørende P. A.
Heiberg, M. Goldschmidt og Jul. Lange).
Sanitære og humanitære
indretninger. Byens Syge- og Epidemihus, opført
1912—13 (Arkitekt G. Laage), har 3
Sygepavilloner med i alt 83 Senge; den ene Pavillon
benyttes som Garnisonssygehus; Fattiggaarden
med Plads til 20 Lemmer; Alderdomshjem,
opført 1922—23 (Arkitekt J. V. Lund);
Borgerstiftelsen, oprettet 1854, Bygning opført 1870
(Arkitekt J. H. Nebelong) og udvidet 1916, har nu
14 Friboliger for trængende Borgere, deres
Enker og ugifte Døtre;
Haandværkerforeningens Stiftelse, opført 1922 (Arkitekt J. V. Lund)
med 12 Lejligheder; Sømandsstiftelsen, stiftet
1883, Bygning opført 1903 med 6 Friboliger;
Asylet, oprettet 1837, Bygning fra c. 1850 for
c. 50 Børn, desuden en Filial, oprettet 1892 paa
Ore med Plads for c. 70 Børn.
Andre offentlige Bygninger og
Anlæg. Kaserneanlægget, opført 1912—13,
omfatter den kommunale Kaserne med grundmuret
Bygning, 2 Træbarakker m. m. (Arkitekter
Henning Hansen og Alfred Jørgensen) og
Statskasernen med Administrationsbygning,
Eksercerhus, Depotbygninger m. m. (Arkitekt Svend
Sinding). Endvidere Gasværket, anlagt 1866, og
flere Gange udvidet, som foruden V. og
Masnedsund ogsaa forsyner Oringe
Sindssygeanstalt; Vandværket, anlagt 1909—10, med
tilhørende 2 Vandtaarne og Elektricitetsværket,
anlagt 1911; alle de 3 Værker ligger samlede
og har fælles Bestyrelse; Badeanstalten, opført
1915, og det kommunale Slagtehus (1924); V.
Banegaard, Station paa den sydsjællandske
Statsbane, opført 1870; Masnedsund Banegaard,
Endestation paa samme Bane og tillige
Udgangspunkt for Privatbanen til Kallehave, som
ogsaa har en Station i Byen
(Slotsbanegaarden); denne Bane aabnedes 1897; Jernbanebroen
til Masnedø, som er 182 m lang med to 19 m
brede Sejlaabninger, byggedes 1883 og er næst
efter Limfjordsbroen den største i Landet.
Postkontor, Telegrafstation og Toldkammer er i
lejede Lokaler.
Af andre Bygninger kan nævnes
Beværterstiftelsens Bygning »Badsøhus«, opført 1900;
N. I. O. G. T.’s Bygning, Hotel »Valdemar« med
Teatersal og Apoteket, en smuk gammel
Bygning i nyklassisk Stil. Det mest seværdige i V.
er dog Ruinerne paa den næsten 4 ha store
Slotsbanke; den er omgivet af en til Dels i
betydelig Højde (indtil 9 m) bevaret ydre
Ringmur, som er opført af røde Munkesten paa
højt Kampestensfundament, og af hvis Taarne
der endnu ses Rester; kun eet er helt bevaret,
det runde Gaasetaarn (27 m til Taget, 36 m til
Spirets Top), der er opført af Valdemar
Atterdag; det 2,8 m høje Spir ender i en Gaas af
forgyldt Kobber (opsat 1871 til Erstatning for
den af Valdemar Atterdag anbragte Guldgaas,
der er forsvundet for mange Tider siden). Af
de øvrige mange Bygninger paa Banken er der
kun ringe Rester. Borgen selv har ligget længst
mod S. ud til Stranden og lige ud til
Ringmuren; N. f. Gaasetaarnet har Kirken ligget.
Lystanlæg og Mindesmærker:
Kirkeskoven (c. 5 ha) ejes siden 1852 af
Kommunen, som her har opført en Pavillon, der delvis
er ombygget 1902; »Birkelunden«, et lille
beplantet Anlæg paa den stærkt kuperede
tidligere »Rakkerbanke«; Slotsbanken er til Dels
forsynet med Gange og Trapper. En
Mindestøtte for Frederik VII er 1868 rejst paa
Kirketorvet (Billedhugger L. Prior); en Sten,
oprindelig rejst paa P. A. Heiberg’s Grav i Paris,
er 1901 flyttet til V. og opstillet paa den Plads,
hvor den nedlagte Latinskole laa; paa samme
Plads staar ogsaa en Mindesten over Professor
J. E. Suhr, Rektor i V. Endelig er der i
Birkelunden 1919 rejst et Mindesmærke for
Sognepræst Anders Munk (d. 1918).
Erhvervsforhold. Af samtlige
Købstadens Beboere udgjorde 1911 de enkelte
Erhvervsgrene følgende Procent: Haandværk og
Industri 31,6, Handel o. l. 20,1,
Trafikvirksomhed 14,9, immateriel Virksomhed 8,7,
Tyendegerning o. l. 7,6, Landbrug 5,8 og Fiskeri 4,2;
Resten levede af egne Midler, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
