Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vor Frue Kirke (i Kjøbenhavn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestod i alt Fald senere af 1 Decanus og 1
Kantor samt 12 Kanniker. Kirken har uden
Tvivl været opført af Træ. En Indskrift paa
en Sten, der indtil 1728 var at se over Kirkens
nordre Dør, gav den Oplysning, at Kirken
inden 1316 var ødelagt 4 Gange ved Ildebrand,
første Gang 1248, da Byen blev brændt og
plyndret af Lybeckerne, sidste Gang 1314. Da en større
Kirkebygning vel næppe 4 Gange i et
Hundredaar kunde rejses af Sten, maa Kirken antages
stadig at have været af Træ, men efter den
sidste Ødelæggelse maa den vistnok være
blevet opført af Sten; den var sikkert endnu ikke
helt færdig, da Lybeckerne atter, 1368, ødelagde
Byen i Bund og Grund. Kort før 1483 havde
man begyndt paa Kirkens Taarn, der øverst
oppe var kronet af 4 Gavle, een paa hver Side.
I 1514 fik Taarnet et meget højt kobbertækt
Spir. Allerede i 1559 maatte det som »saare
brøstfældigt« ombyttes med et andet og paa ny
i 1609. Paa Hjørnerne flankeredes Hovedspiret
af 4 smaa Spir; et af disse blæste ned i en
Storm 1628, hvorpaa de alle blev tagne ned.
— Der nævnes inden Reformationen 6
Kapeller i Kirken og ikke mindre end 45—50
Altre. Kirken var rig baade paa Gods,
Helgenbilleder, prydede med Guld og Ædelstene, og
paa Relikvier, som sagtens for en Del gik til
Grunde ved de Ødelæggelser, som
kjøbenhavnske Borgere 3. Juledag 1530 under Anførsel af
den ene af Borgmestrene, Ambrosius Bogbinder,
anrettede i Kirken. Det prægtige, med rigt
Billedskærerarbejde prydede Højalter undgik kun
med Nød at blive tilintetgjort. Kirken havde
foruden Langskibet to Sideskibe paa hver Side,
hvoraf dog de yderste var meget lave og
opstaaede ved, at Kapellerne langs Ydermurene
var blevne sammenbyggede. Universitetets
Indvielse fejredes ved en Fest i V. F. K. 1. Juni
1479, og alle Konger kronedes her fra Christian
I til Frederik III. Ved Reformationen tillagdes
det ophævede Kapitels Ejendomme
Universitetet, som fik Patronatet over Kirken. 2. Septbr
1537 foretog Dr. Joh. Bugenhagen i V. F. K.
Indvielsen af de 7 første lutherske Biskopper,
og senere har alle Bispeordinationer,
Universitetsfester og andre Solenniteter fundet Sted i
V. F. K. — I Aaret 1556 undergik Kirken en
gennemgribende Istandsættelse; nye Hvælvinger
blev opsatte, og alle Kirkebuerne prydedes med
kunstig Maling, de mange Altre og Kapeller
forsvandt — sikkert meget god Kunst med dem
— og »Pulpiturer« og Epitafier traadte i Stedet.
De gamle Sejrstrofæer, Faner og Standarter,
som især var tagne i Unionskrigene, fik dog
Lov at blive hængende under Hvælvingerne i
Koret og blev forøgede efter Ditmarskerkrigen
og den nordiske Krig, indtil Christian IV lod
dem flytte til Tøjhuset. Fra gammel Tid havde
der staaet en Ildpande i Kirken, for at Folk
kunde varme sig derved om Vinteren, men den
blev afskaffet 1607. — 1591 fik Kirken et nyt
Orgel, 1622 og 1625 ny Døbefont og
Prædikestol. I Kirken bevaredes en Del Arkivalia,
særlig Adelsbreve, og under dens Gulv hvilede en
stor Mængde af Danmarks bekendte og berømte
Mænd.
Den gamle, minderige Kirke sank i Grus, da
Spiret paa det store Taarn i Kjøbenhavns
Ildebrand 1728 blev tændt 21. Oktbr, styrtede ned
og stak Kirken i Brand. Kun Koret og et enkelt
Kapel blev skaanet. 2 Aar efter Branden
styrtede store Dele af Taarnet ned, saa man maatte
beslutte sig til at rive det ned til Grunden
tillige med Størsteparten af de beskadigede Mure.
11. Septbr 1731 lagde Christian VI Grundstenen
til den nye Kirke, som blev indviet 30. Apr.
1738 efter forskellige Uheld under Arbejdet.
Saaledes styrtede i to Omgange det genopførte
Taarn sammen i Aug. 1733 og slog igennem
flere af de nye Hvælvinger. Ved Indvielsen var
Kirken dog ikke færdig, hverken indvendig eller
udvendig, ligesom Taarnet heller ikke var
fuldendt. Det blev det først, efter mange
Standsninger og Besværligheder, i 1744. Christian VI
havde ikke for Taarnets Vedkommende ønsket
at følge de for Kirkens Genopførelse af
Kancelliraad Ramus udarbejdede Tegninger, men
havde ladet Geheimeraad Lerche give Tegning
til et langt højere Taarn end oprindelig
paatænkt, og med faa Forandringer havde Laurids
Thurah udført Lerche’s Plan, efter hvilken
Taarnet ikke svarede synderlig godt til Kirken,
men syntes at knuse denne med sin Masse.
Højkirken, der var af røde Sten, naaede med
sit store blaa Stentag kun 31,4 m over Jorden,
medens Taarnet med sit forneden firkantede,
for øvrigt ottekantede Spir, »Pyramiden« og
Stangen maalte 120,7 m til det forgyldte Kors
øverst oppe. En halv Snes Aar senere maatte
man dog tage Fløjstangen med de paa den
siddende tre svære Kroner ned og gøre den
3,8 m kortere, hvilket berøvede Taarnet en stor
Del af dets Skønhed. Først 1746 fik Taarnet
sine Klokker, 4 i Tal. De to Klokker i
Rytterspiret havde alt været benyttede til Indvielsen
i 1738. — Kirken selv var 78 m lang,
Hvælvingerne i den treskibede Højkirke blev i Midten
baarne af 14 fritstaaende Piller, hvis Perspektiv
Samtiden i høj Grad beundrede. Et Gitterværk
af Messingsøjler skilte Koret fra den øvrige
Kirke. Altertavlen forestillede Kristi Fødsel
(malet af Tanke), og ovenpaa saas i en
straalende forgyldt Glorie Kristi Opstandelse.
Prædikestolen blev baaret af et grønt Palmetræ.
Døbefonten var reddet fra den gamle Kirke;
dens Sølvfad blev baaret af de 4 Evangelister,
der hvilede paa 4 Løver. Uagtet den nye Kirke
skulde være en tro Kopi af den gamle, har der
dog sikkert for de gamle Kjøbenhavnere været
en mærkelig Forskel paa den gamle gotiske
Kirke og den nye, hvor i hvert Fald
Ornamenter og Dekorationer har været prægede af
Rokokotiden. 1745 fik Kirken, der skulde være
den fornemste i Landet, Skt. Nikolaj Kirkes
smukke Sangværk, der af en Musikven som
Holberg kaldes »et af de fuldkomneste i
Europa«. Da Kirken endelig var færdig, havde
den kostet med Taarn og Spir 218000 Rdlr.
Allerede i 1791—95 var en større Restauration
nødvendig. Den kostede 70000 Daler kurant.
— Under Bombardementet 1807 blev Spiret og
Kirken den 5. Septbr stukket i Brand af
Englændernes Projektiler. Arkitekt Chr. F. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
