Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worsaae, Jens Jacob Asmussen - Worsborough - Vorskla - Worsley - Vorsma - Worstead - Vorstermann den Ældre, Lucas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
etnografisk Museum fik en gennemgribende
Nyordning, og navnlig sørgedes for, at den
egentlige nationale Samling, Oldnordisk Museum, til
enhver Tid anskueliggjorde Forskningens
Fremskridt og Resultater. Ved Oprettelsen af det ny
nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg
blev W. Bestyrelsens Formand, og han havde
en Hovedandel i Stiftelsen af »Dansk
Folkemuseum«. Det var hans Tanke, at de nationale
Museer i deres Helhed og indbyrdes
Forbindelse skulde danne et Helhedsbillede af den
almenmenneskelige og særlig den nationale
Kulturudvikling. Han hævdede stedse de almene
Synspunkter, og ved ham voksede Museerne
op til store, velorganiserede Institutioner. Ogsaa
Oldskriftselskabet blev i Tilknytning hertil
reorganiseret i samme Retning. W.’s vindende og
humane, i dybeste Forstand elskværdige
Naturel gjorde det muligt, at alt dette kunde ske
uden Brydninger af Betydning.
Tilsynet med Mindesmærkerne, som W.
gennem mange Aar personlig ved talrige Rejser
havde ført, bragtes i fastere Form ved, at han
1873 fik organiseret en almindelig Undersøgelse
af alle Landets Fortidsmindesmærker og
Fredlysning af de betydeligste; han gennemførte en
aarlig, siden stedse gentagen Bevilling hertil og
udgav selv de første Redegørelser for
Resultaterne. Derimod lykkedes det ikke at
gennemføre Planerne om ny Museumsbygninger. — Paa
talrige Kongresser i Udlandet var han
Danmarks højtansete Repræsentant, og paa den
Kongres, som afholdtes i Kjøbenhavn 1869, var
han Præsident. Til Kongehuset og særlig Kong
Christian IX, var W. ligeledes kommet i
personligt Forhold, og det var vistnok dette, der
bevægede ham til at blive Kultusminister i det
kortvarige Ministerium Fonnesbech (1874—75).
Den videnskabelige Gerning maatte
naturligt under denne store Virksomhed blive af
noget mindre Omfang. Nævnes skal særlig fra
denne Periode: »Ruslands og det skandinaviske
Nordens Bebyggelse og ældste Kulturforhold«
(1872). »Fra Sten- og Bronzealderen i den
gamle og den ny Verden« (1879), begge i Aarbøger
for nordisk Oldkyndighed; »Nordens
Forhistorie« (1881); endvidere syslede han med
omfattende Arbejder over Guldhornene og
Guldbrakteaterne.
Store Udmærkelser maatte falde i hans Lod;
saaledes blev han 1875 Kammerherre, 1882
Storkors af Dannebrog. En Personlighed af hans
ridderlige, uselviske og usmaalige Særpræg
havde let ved at vinde Mennesker, og hans
Virksomhed var et saa nøje Udtryk for hans
Karakter og Aand, at han vistnok var en sjældent
lykkelig Mand. Et Mindesmærke af Stephan
Sinding og Th. Stein, afsløret 1889, er opsat i
Muren paa Prinsens Palæ. (Litt.: Sophus
Müller i »Aarb. f. n. Oldk.« 1886, med
Fortegnelse over W.’s Skrifter; Hans Kjær og
Johs. Steenstrup i »Biogr. Leks.«).
H. A. K.
Worsborough [’wə.zbərə], By i det nordlige
England, West Riding of Yorkshire, Syd for
Barnsley, har Kulgruber, Jernhytter, Stenbrud,
Glasværker, Papirfabrikker, Krudtværk og
Kornmøller. (1921) 13742 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Vorskla [’vårsk£a?], Flod, der udspringer i
det storrussiske Guvernement Kursks sydlige
Del, gennemstrømmer med sydvestlig og
sydlig Retning de ukrainske Guvernementer
Charkov og Poltava, passerer Byerne Achtyrka og
Poltava og udmunder i venstre Bred af Dnjepr.
V., der paa hele Strækningen har en lav
venstre og en høj højre Bred, er 448 km lang
og afvander 15312 km2. Floden er i
Rusland bekendt for sine smukke Omgivelser, der
spiller en stor Rolle i Digteren Gogol’s
Skildringer. Ved V.’s Munding ligger Landsbyen
Perevolotschka, hvor Resterne af Karl XII’s Armé
overgav sig efter Slaget ved Poltava.
(H. P. S.). N. H. J.
Worsley [’wə.z£i], By i det nordlige
England, Lancashire, 10 km VNV. f. Manchester,
har Kulgruber, Bomuldsindustri, Jernværker,
Teglværker og (1921) 13929 Indbyggere. I
Nærheden ligger det Greven af Ellesmere tilhørende
Herresæde Worsley Hall, der er opført
i Tudor-Stil.
(M. Kr.). M. H-n.
Vorsma [’vårzma?], By i Storrusland,
Guvernement Nishnij Novgorod, ligger 20 km SØ.
f. Gorbatov ved Oka. 3000 Indbyggere. V. er en
vigtig Industriby med Tilvirkning af Staal- og
Jernvarer.
(H. P. S.). N. H. J.
Worstead [’wuestid eller ’wu.-], Landsby i
det sydøstlige England, Norfolkshire, 23 km
NNØ. f. Norwich, med en smuk Kirke fra 14.
Aarhundrede. Indvandrede Flamlændere
indførte her Fabrikation af Kamuld (Worsted),
hvilket har givet Byen Navn og været af
stor Betydning for den engelske Uldvare- og
Klædeindustri.
(M. Kr.). M. H-n.
Vorstermann [’fårstərman] den Ældre,
Lucas, hollandsk Kobberstikker, f. i Bommel
(i Geldern) 1595, d. 1675 (?), kom som ung
Kunstner til Antwerpen til Rubens, der ledede
hans Uddannelse med Henblik paa at skabe sig
en Fortolker, som i Stikket kunde gengive hans
Billeders særegne maleriske Karakter. Og blandt
alle »Rubens-Stikkerne« staar utvivlsomt V.
fremmest i sin Evne til at gengive Mesterens
individuelle Stil og ved sin Energi og Frihed i
Behandlingen. I de faa Aar, han stod i
Forbindelse med Rubens (indtil 1622), har han med
overraskende Lethed skabt en Række
Gengivelser af Rubens’ske Værker, der altid vil høre til
Kobberstikkunstens Perler. Her kan kun
nævnes enkelte Hovedværker: »Den hellige
Franciscus’ Stigmatisation«, »Madonna omfavnende
Barnet«, »Susanna«, »Amazoneslaget« (6 Blade),
»De hellige tre Kongers Tilbedelse« og hans
sikkert mest fremragende Stik
»Korsnedtagelsen«. Efter at have forladt Rubens og
Antwerpen drog V. til London, hvor han opholdt sig
7 Aar og arbejdede for Karl I og Jarlen af
Arundel. Hans bedste Arbejder fra dette Ophold
er Portrætter efter Holbein og van Dyck. For
den sidstnævnte udførte han adskillige Stik efter
1630 at være vendt tilbage til Antwerpen,
saaledes flere Portrætter til »Ikonografien« og
»Kristi Lig i Marias Skød«. For øvrigt har han
i sine 225 Stik gengivet vidt forskellige
Kunstnere. (Litt.: H. Hymans, »Lucas V.«
[Bryssel 1893]).
(A. R.). L. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
