Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vossebanen - Vossestrand - Vossevangen - Vossische Zeitung - Vossler, Karl - Vostitza - Votava - Votering - Votiv - Votivfund - Votivgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekendt for sit gode Laksefiske. Der er 62
Tunneler paa Banen med en samlet Længde af
11,5 km.
M. H.
Vossestrand [’våsə], Herred, Voss
Sorenskriver, Hordaland Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 555 km2 med (1920) 1869 Indbyggere,
altsaa 3,4 pr. km2, udgøres af V. Præstegæld
med Oppeim og Vinje Sogne; det omgives af
Herrederne Vik, Leikanger, Aurland, Voss og
Evanger. — Herredet er et Indlandsherred, et
udpræget Fjelddistrikt, som gennemskæres af
Strandeelvens (Vosseelvens) Dalføre, der fra
Voss Herred i S. kommer ind som en trang
Fjelddal, der om Vinje Kirke og Hovedbygd
udvider sig til en aaben Bygd. Af Dalfører
mærkes den trange, vilde Nærødal, ved hvis
Begyndelse Staleim ligger. Blandt de mange
fremtrædende Fjeldpartier i dette Herred kan
nævnes Kvitenaasi (1448 m), Bjørneskrednaave
(1333 m), Oreskarnuten (1409 m), Solbjørgnuten
(1412 m), Staleimsnuten (1111 m) m. fl. i dets
nordøstre Del og Malmagrønsnaave (1170 m),
Kaldafjeld (1199 m) m. fl. i det S. f. Oppeim
liggende Afsnit, der gennemskæres af
Langedalen. Evig Is og Sne dækker et Areal af 18
km2. De betydeligste Vasdrag er Strandeelven
med Oppeimselven, Nærøelven med
Staleimsfossen og Brækkeelven med Sivlefossen; blandt
de efter Kortene 39 Indsøer er de største
Oppeimsvand (3,9 km2) og Mørkedalsvand (1,9
km2). — Det opdyrkede Areal er forholdsvis
lidet og er ligesom Bebyggelsen knyttet til
Hoveddalføret, til Holbygden i Vinje og til
Mørkedalen; der findes paa denne stærkt
trafikerede Turistrute flere Hoteller, hvoriblandt det
store Staleim Hotel med den bekendte Udsigt
over Nærødalen. Begge Præstegældets Kirker
er opførte 1871 og ligger i Hoveddalføret; de
ældste Kirker var opførte før Midten af 14.
Aarhundrede. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug og Fædrift; Fabriksdrift af Betydning
finder ikke Sted, Der er et Mejeri, en
Legetøjsfabrik, flere Sav- og Møllebrug. Af Arealet er
11,9 km2 Ager og Eng, 5,5 km2 Udslaatter, 50,3
km2 Skov, 8,3 km2 Ferskvand; Resten er
Snaufjeld, Udmark og Myr. — Hovedvejen
Voss—Gudvangen følger Hoveddalføret, bekendt er
paa denne Vej Staleimsklevene, der i
Slyngninger fører fra 342 til 85 m’s Højde; desuden
findes Bygdeveje langs Oppeimsvandets Sydside,
gennem Mørkedalen m. v. samt adskillige Gaard-
og Rideveje, bl. a. den bekendte Vej fra Staleim
til Jordalen. Antagen Formue 1925 var 4,1 Mill.
Kr. og Indtægt 873000 Kr. (Litt.: Se under
Voss, Herred).
(N. S.). M. H.
Vossevangen [’våse-], se Voss, Herred.
Vossische Zeitung [’fåse∫ə-’tsa^itoŋ],
Berlins ældste Dagblad, grundlagdes 1704 som et
Ugeblad »Berlinische ordinaire Zeitung« af
Johann Michael Rüdiger, men udvidedes snart
til at udkomme 3 Gange om Ugen; i 1751
overgik det til Forlæggeren Christian Friedrich
Voss, efter hvem det fik sit populære Navn,
hvorimod dets officielle Navn før Revolutionen
1918 var »Königlich priviligierte Berlinische
Zeitung von Staats- und gelehrten Sachen«;
efter Revolutionen strøges de to første Ord.
G. E. Lessing var nær knyttet til V. Z.,
1751—55 som Redaktør, og i 1802 overgik det til
Voss’ Datter, gift med Lessing’s Broder. 1911
overtoges V. af et Bankfirma i Frankfurt, der
igen solgte det til Ullstein’s Forlag. Bladet har
bevaret den af Lessing angivne frisindede og
kulturelle Retningslinie, uden at være noget
udpræget Partiorgan. Under Verdenskrigen var
dets Holdning udpræget national. Ofte kaldes
Bladet skæmtende »Tante Voss«. (Litt.: A.
Buchholtz, »Die Vossische Zeitung,
Geschichtlicher Rückblick auf drei Jahrhunderte«
[1904]).
P. R.
Vossler [’fåslər], Karl, tysk Sprog- og
Litteraturforsker, f. i Hohenheim ved Stuttgart
6. Septbr 1872. Han studerede i Genf, Tübingen,
Strassburg og Heidelberg, blev Professor i
romanske Sprog i Heidelberg, derpaa i
Würzburg, fra 1913 i München. Som Sprogforsker
indtager han en høj Rang, hans Betydning naar
langt ud over hans særlige Fag. Han har i de
to Bøger »Positivismus und Idealismus in der
Sprachwissenschaft« (1904) og »Sprache als
Schöpfung und Entwicklung« (1905) krævet en
kritisk Idealisme i Sprogvidenskaben. V.’s
sprogvidenskabelige System, i hvilket den individuelle
Sprogdannelse fremstilles som den oprindelige,
har vakt megen Polemik. Blandt hans øvrige
videnskabelige Værker maa bl. a. nævnes »Das
deutsche Madrigal« (1898), »Frankreichs Kultur
im Spiegel seiner Sprachentwicklung«,
»Italienische Literatur der Gegenwart« og »La
Fontaine und seine Fabelwerk«. Han var
Medudgiver af Heinemann’s Goethe-Udgave.
C. B-s.
Vostitza [ell. -’sti-?], Vostitsa, nu mest
Aégion, Oldtidens Ægion, By i det gr. Nomos
Achaia og Elis, ligger 128 km VNV. f. Athen
paa Sydbredden af den korinthiske Bugt og ved
Banen fra Korinth til Patras. (1920) 8000
Indbyggere. V. driver Handel med Vin og
Korender, men har saavel i nyere Tid som i Oldtiden
lidt meget ved Jordskælv. Saaledes nævnes 1817,
1861 og 1888. 18. Juli 1822 blev den næsten
ødelagt af Tyrkerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Votava [’våtava], Flod i Böhmen, opstaar af fl.
Kildefloder paa Skraaningerne af Lusenberg og
Bachelberg paa den nordlige Side af
Böhmerwald, hedder først Vydrá (tysk Otter) og faar
først ved Unter Reichenstein Navnet V. Under
mange Krumninger strømmer V. mod NØ.,
indtil den udmunder i venstre Bred af Moldau, 15
km neden for Pisek. V., der undertiden
foraar-sager Oversvømmelser, er 115 km lang og
optager fra højre Side Volynka og Blanice.
(H. P. S.). O. K.
Votering (lat.), se Afstemning.
Votiv, af voveo (lat.), lover (Guderne en
Gave); Ordet bruges i talrige
Sammensætninger: Votivgaver (s. d.), Votivstatue
o. s. v.
H. A. K.
Votivfund, d. s. s. Offerfund, se Mark-
og Mosefund.
Votivgaver er Gaver til Guderne, især
saadanne Gaver, som kan have en vis
Varighed, længe smykke Gudens Tempel og bevare
Erindringen om Giveren. V. kendes vistnok i
alle Religioner, ogsaa hos de Kristne, og er
ved Siden af Offeret og Bønnen det almindelige
Udtryk for den Troendes Stemning over for
Guddommen.
I Grækenland omtales V. allerede ofte i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
