Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vraa, - Vraaskab - Vrachori - Vrads - Vrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vraa, 1) Sogn, Sogne- og Stationsby i
Vendsyssel (Børglum Herred, Hjørring Amt). Byen,
som ligger 12 km S. f. Hjørring og 9 km N. f.
Brønderslev, havde 1. Febr 1921 216 Gaarde og
Huse og 1490 Indbyggere. (1911: 1039, 1901:
622); 1925 var der 1510 Indbyggere. Der
er Kirke, Præstegaard, Valgmenigheds-Kirke
med Præstebolig, Missionshus,
Baptist-Forsamlingshus; Hovedskole (opført 1910), Forskole,
Privatskole, Teknisk Skole (oprettet 1890),
Folkehøjskole (oprettet 1872 i Stenum, flyttet 1890
til V.). Foruden Handlende og Haandværkere
er der flere industrielle Virksomheder, saasom
Andelsmejeri, Bryggeri, Mølle, Maskinværksted,
Savværk m. fl. Af Pengeinstitutter: Spare- og
Laanekassen for V. og Omegn (oprettet 1871)
og V. Bank (oprettet 1916); endvidere er der
Apotek (oprettet 1907, Bygningen opført 1919),
Hotel med Teater og Afholdshotel,
Elektricitetsværk (anlagt 1910), Vandværk (1917) og
Markedsplads. — V. er Valgsted for Amtets 4.
Folketings-Opstillingskreds og Station paa
Statsbanen Aalborg—Hjørring; den har
Telegrafstation og Postkontor.
2) Vraa, Øster-, Stationsby i Vendsyssel
(Torslev Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring
Amt), ligger 17 km V. f. Sæby og 18 km Ø. f.
ovennævnte V. Den er Station paa
Hjørring-Hørby Banen og Endepunkt for Vodskov—Ø.-V.
Banen (begge private). Der er her Filialkirke,
Baptistkapel, Missionshus, Skole, Forskole,
Realskole, Lægebolig, Dyrlægebolig og Apotek. Byen
havde 1. Februar 1921 98 Gaarde og Huse og
418 Indbyggere (1916: 327, 1906: 279); 1925 var
der 594 Indbyggere. Foruden Haandværkere
og Handlende er der Afholdshotel,
Andelsmejeri, Torslev Sogns Sparekasse (oprettet 1879) og
Afdeling af Sæby Bank; endvidere
Cementstøberi, Maskinværksted, Skærvefabrik m. m. Byen
har Vandværk og Elektricitetsværk, og der er
Telegraf- og Telefonstation samt
Postekspedition og Markedsplads (8 Markeder aarligt).
Flere andre Byer og mange Gaarde i Landet
har Navnet V.
M. S.
Vraaskab, d. s. s. Stolpeskab.
Vrachori [-’ko-], se Agrinion.
Vrads, Herred, i det sydøstlige
Nørrejylland, det største og vestligste i Aarhus Amt,
begrænses mod NØ., Ø. og SØ. af Gern,
Tyrsting og Nim Herreder, mod S. og SV. af Vejle
Amt (Nørvang Herred), mod Vest og NV. af
Ringkjøbing Amt (Hammerum Herred) og
Viborg Amt (Hids Herred); paa Nordøstgrænsen
ligger Himmelbjergsøerne; Sydøstgrænsen og
Sydvestgrænsen dannes af Gudenaa og Skern
Aa. Herredet har sin største Udstrækning i
S.—N., men er af meget uregelmæssig Form;
mod Ø. omslutter det i en stor Bue Halvdelen
af Tyrsting Herred, og mod Vest skyder det
flere langt udgaaende Tunger ind i Ringkjøbing
Amt. Dets hele Areal er 515,0 km2, og 1921 var
der 2406 Gaarde og Huse og 1925 12884 Indb.
(1911: 10688, 1901: 9442, 1850: 6089, 1801: 3507),
altsaa kun 25 pr. km2.
Overfladen er højtliggende, Bakketoppene for
det meste mellem 70 og 120 m, adskillige
derover, og højeste Punkt. Tem Bavnehøj, 153 m.
En Del af Herredet ligger Ø. f.
Hovedvandskellet og er stærkt bakket, det øvrige, som hører
til de store vestlige Flader, derimod ret jævnt
med svag Skraaning mod Vest og S. Foruden
de nævnte Vandløb paa Grænserne bemærkes
Holtum Aa, et Tilløb til Skern Aa. I den
mindre, østlige Del er Jorderne dels ler-, dels
sandmuldede, men mere eller mindre skarpsandede
i den store vestlige Del, hvor Underlaget ofte
er Al. Her findes ogsaa endnu betydelige
Hedestrækninger, uagtet en stor Del af disse er
beplantet. Mod N. (S. f. Silkeborg) forekommer
betydelige, gamle Løvskove, og største Delen
af de udstrakte Nørlund, Gludsted og
Store-Hjøllund Plantager ligger i Herredet, saa at
dette er endog særlig skovrigt (c. 23 % af hele
Arealet). Derimod er det det lavest boniterede
i Amtet, idet der gennemsnitlig gaar c. 42 ha
paa 1 Td. Hartkorn. — Af hele Arealet var
1921 31659 ha Ager, Eng, Græsgang, Have og
lign., 528 ha Tørveskær, 11620 ha Skov og
Plantage, 5598 ha Hede, 1021 ha Veje, Jernbaner,
Byggepladser og lign., 191 ha udyrkelig Grund
og 886 ha Vandareal. Det dyrkede Areal (26785
ha) var 1924 fordelt saaledes: Kornsorter (over
Halvdelen Havre) 11209 ha, Rodfrugter (mest
Kaalrabi og Turnips) 4506 ha, anden Afgrøde
46 ha, Brak 1620 ha, Grønfoder og Græsning
9404 ha. Desuden var der 1188 ha Høslet uden
for Agermarken. Kreaturholdet bestod 1924 af
3527 Heste, 16962 Stkr Hornkvæg, 2408 Faar
og 17225 Svin.
Inddeling. V. Herred hører til
Skanderborg Amtsraadskreds; det omfatter 9 Sogne
under Tyrsting og V. Herreds Provsti (Aarhus
Stift). Med Undtagelse af Tem Sogn, som
indgaar i 51. Retskreds og 38. Politikreds i
Silkeborg, hører det til 50. Retskreds (Tyrsting og
V. Herreder) med Tingsted og Dommer i
Brædstrup samt til 37. Politikreds (49. og 50.
Retskreds) med Politimester i Horsens. —
Jernbaner. Gennem Herredets vestlige Del gaar
Statsbanen Langaa—Silkeborg—Bramminge, og
af Privatbaner er der
Horsens—Bryrup—Silkeborg, Horsens—Tørring—Ejstrupholm og
Horsens—Rask Mølle—Tyregod.
(H. W.). M. S.
Vrag eller Vraggods, alle
Værdigenstande, som uden Menneskers Medfølge findes
paa Havet eller inddrevne paa Stranden.
Hovedreglerne i dansk Ret om V. findes i
Strandingslov af 10. Apr. 1895 med Ændringer i Lov
30. April 1909, jfr. Anordning angaaende
Politiets Pligter i Strandingstilfælde af 1. Juli 1895.
Der maa herefter sondres efter Stedet, hvor,
og Maaden, hvorpaa V. findes, a) Naar V.
findes paa Forstranden (se Strand), skal efter
Bjergningen offentlig Bekendtgørelse herom
ske, hvorved Ejeren opfordres til at melde sig
inden 6 Maaneder for behørigt at godtgøre sin
Adkomst. Gør han dette, faar han det
strandede eller det ved Salget heraf indkomne Beløb
udleveret mod at udrede Omkostninger og
Bjergeløn (s. d.). Melder Ejeren sig ikke inden
6 Maaneder, tilfalder det bjergede med
Fradrag af Bjergeløn og andre Omkostninger
Forstrandsejeren. De fra Havet opdrevne
værdifulde Genstande saasom Drivtømmer, Hvaler,
Fisk o. s. v., der ikke kan ses tidligere at have
været Ejendomsret undergivne, tilfalder straks
Forstrandsejeren, dog med Undtagelse af
opskyllet Rav, hvilket tilfalder Finderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
