Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vredemann de Vries, Hans - Vredenburgit - vredet Træ - Vreese, Godefroid de - Vreeswijk - Vrejlev Kloster - Wren, Christopher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vredemann de Vries [’fre.dəman-də-fri.s],
Hans, nederlandsk Kunstner, f. i
Leeuwarden 1527 som Søn af en tysk Soldat, d. efter
1604. Som ung arbejdede han i Antwerpen,
senere førte han et omflakkende Liv, naaede
til Braunschweig, Hamburg og Prag og
andetsteds og synes at være død i Hamburg.
Han er kendt som Udgiver af talrige
Kobberstikværker med ornamentale og
arkitektoniske Kompositioner, saaledes Kartoucher
(1555 og 1557), Grotesker, Søjleordener (1563),
»Architectura oder Bauung der Antiquen« (1581)
og Ars perspectiva, Værker, som havde stor
Betydning for den dekorative nederlandske
Renaissances Udbredelse i Nordeuropa, og som
ogsaa blev benyttede i Danmark. Blandt hans
Arbejder er tillige en Samling
Havekompositioner. Hans Søn Paul fortsatte hans
Virksomhed med at udgive et Par Serier
Møbeltegninger.
C. A. J.
Vredenburgit, Mineral af Sammensætning
3MN3O4,2Fe2O3, der er fundet som
metalglinsende, mørkt bronzefarvede Masser i
Vizagapatam Distriktet i Indien.
O. B. B.
vredet Træ har Fibrene liggende i
Skruelinier omkring Træets Akse. Fejlen, der ofte
træffes hos Ege, som har vokset frit i en
stormfuld Egn, synes at være arvelig, thi hele
Skove kan være behæftede med den; den kan
i Reglen ses uden paa Barken, hvis Furer
forløber paa samme Maade. Saadant Ved kan ikke
kløves, kaster sig let og skæres over Spaan,
naar det oparbejdes, hvorved Styrken
forringes. Brædder skaarne af stærkt vredne
Stammer er uanvendelige. V. T. vil vride sig tilbage,
naar det tørres, hvilket Tagspær, der er
udsatte for stærk Solvarme, ofte giver et
generende Eksempel paa. Brædder, udskaarne af
v. T., bliver ved Tørringen vindskæve. Saadant
Træ maa derfor være tørt, inden det
oparbejdes, og selv da vil det kaste sig frem og
tilbage, hvis det anvendes under vekslende
Fugtighedsforhold.
E. Su.
Vreese [fl. ’fre.sə], Godefroid de, belgisk
Billedhugger, f. 1861 i Courtrai, var Elev af Van
d. Stappen, har bl. a. skabt Monumentet for
Sporeslaget (Courtrai), en Mængde
omhyggeligt udførte Medailler og Plaketter med
træffende Portrætkarakteristik og allegoriske Figurer
i skøn Stil, den yndefulde Statue »Thais«,
»Perlefisker« (i Bronze i Luxembourg-Mus.),
»Chrysis« o. a.
A. Hk.
Vreeswijk [’fre.svæ^ik] (Vreeswyk), Flække
i nederlandsk Provins Utrecht, 10 km S. f.
Utrecht ved højre Bred af Lek og ved
Merwede-Kanalen (de Keulsche Vaart). Store
Sluseanlæg. (1920) 3143 Indb.
(Joh. F.). M. H-n.
Vrejlev Kloster. C. 11 km S. f. Hjørring
ligger Herregaarden V. K., der i Middelalderen
var et Bo for Nonner af
Præmonstratenserordenen, det eneste af denne Art i Danmark.
Sandsynligvis er det stiftet i Begyndelsen af
13. Aarh. — i Dokumenter nævnes det første
Gang Aar 1253 eller 1254. Moderstiftelsen var
det nærliggende Børglum. I Spidsen for
Nonnerne stod en Priorinde, medens Priorer
forvaltede det ikke ubetydelige Jordegods, som
Klostret i Aarhundredernes Løb erhvervede;
af Kirker vides det at have ejet Hæstrup. Efter
ved Reformationens Indførelse at være
sekulariseret blev det af Kronen bortforlenet til
Adelige, men husede endnu en Aarrække nogle
Nonner. Aar 1575 mageskiftedes det til Jens
Bille og blev dermed en Herregaard. Af
Klostret staar endnu Kirken, som i sine ældste
Partier hidrører fra Begyndelsen af 13. Aarh.,
men i Tidernes Løb er undergaaet adskillige
Forandringer. Ogsaa selve Herregaarden, der
ligger tæt S. f. Kirken og bestaar af to, under
en ret Vinkel sammenstødende Fløje, er i det
ydre væsentlig fra Klostertiden. (Litt.: »Ny
kirkehistoriske Samlinger«, VI, S. 361 ff.; V.
Lorenzen, »Præmonstratenserklostrenes
Bygningshistorie«).
C. Ngd.
Wren [ren], Christopher, Sir, engelsk
Arkitekt, f. 20. Oktbr 1632, d. 25. Febr 1723.
W. studerede i sin Ungdom Matematik og
Astronomi og viste en sjælden Begavelse for
anvendt Videnskab. 25 Aar gammel blev han
Professor i Astronomi. Men først i
Trediveaarsalderen begyndte han at give sig af med
Bygningskunst; i Aarene omkring 1663 opførte han
sine første Værker, Pembroke Chapel i
Cambridge og Sheldonian Theatre i Oxford. Hans
eneste Studierejse var et halvt Aars Ophold i
Paris 1665.
Londons Brand 2. Septbr 1666 blev hans store
Chance. Efter denne Begivenhed blev han
udnævnt til Surveyor-general (kgl.
Bygningsdirektør) og udfoldede som saadan en mægtig
Virksomhed. Han tegnede den berømte Plan til
Londons Genopbyggelse, et glimrende
Eksempel paa Bybygningskunst; Pengemangel og
indviklede Ejendomsforhold hindrede dens
Udførelse, til stor Skade for Londons senere
Udvikling baade arkitektonisk og praktisk. Han
byggede i Aarene 1670—1711 ikke mindre end
53 Sognekirker i den nedbrændte Del af Byen;
mange af dem udmærker sig ved klar Plan og
Konstruktion; deres smukke Taarne og Spir,
helt af hvid Portlandsten, præger Londons City.
Særligt kan nævnes: St. Bride, St.
Mary-le-Bow, St. Clement Danes, St. Martin Ludgate
Hill.
Samtidig opførte W. sit Hovedværk, St. Pauls
Cathedral (1674—1710), en af Verdens største
Kirker. Den er et af den nyere engelske
Arkitekturs betydningsfuldeste Værker, stor i
Anslag og Virkning som i Fejl; Barokkens
Svaghed, Kulissearkitekturen, findes i den i en
saadan Grad, at det endog er gaaet ud over
Kuplens Stabilitet.
W.’s Virksomhed var af et usædvanligt
Omfang. I de samme 40 Aar opførte han tre
Palæer — Hampton Court, det kgl. Palæ og
Biskopspalæet i Winchester — to Hospitaler —
Chelsea og Greenwich — og en Mængde
mindre Bygninger, f. Eks. Biblioteker i Cambridge
og Oxford. Tillige genopbyggede han største
Delen af Temple i London.
Hans sidste store Bygninger blev hans
bedste: Hampton Court (1689—1700) og Greenwich
Hospital; begge Ombygninger eller Udvidelser
af ældre Anlæg.
W. udviklede sig gennem en vis Tørhed til
en af Arkitekturens store. Hans tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
