Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wydah - Wye - Wyk - Wykeham, William af - Vyl - Wyl - Wülker, Richard Paul - Wüllner, Adolf - Wüllner, Franz - Wüllner, Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wydah, Whyda, Ajuda, Ouidah, By
paa Kysten af Øvre Guinea, fransk Koloni
Dahome. (1926) 9620 Indb. Den driver Handel
med Palmeolie og er ved Jernbane forbundet
med Kotonou. Tidligere stort Slavemarked.
C. A.
Wye [wa^i], Flod i Fyrstendømmet Wales,
udspringer i Plinlimon Bjergene i
Montgomeryshire, strømmer mod SØ. mellem
Radnorshire og Brecknockshire, optager fra
venstre Ithon, fra højre Irfon, løber gennem
Herefordshire og optager fra venstre Lugg, bøjer
saa mod S. og optager fra højre Monnow.
Derefter skærer W. sig i en dyb og bred Dal
gennem Højdedraget Forest of Dean, hvor den
adskiller Gloucester- og Monmouthshire. Efter
et Løb paa 207 km udmunder W. S. f.
Chepstow i Severns Æstuarium. Flodomraadet udgør
4167 km2. W. er sejlbar til Monmouth, men fra
Hay til Monmouth danner den store
Serpentiner. Dalen gennem Forest of Dean er bekendt
for sin ualmindelige Skønhed.
M. H-n.
Wyk [vi.k], 1) se Dorstad. 2) Flække i
preussisk Provins Schleswig-Holstein, i
Kredsen Tondern, Hovedby og Badested paa Øen
Föhr, har (1925) 2784 Indb. Frisisk Museum.
(Joh. F.). O. K.
Wykeham [’wa^ikəm eller ’wi.-], William
af, engelsk Biskop og Statsmand, f. 1324 i
Wickham, Grevskabet Southhampton, d. 1404 i
Waltham, virkede som Kapellan og Slotsbygmester
for Kong Edvard III — medvirkede bl. a. ved
en Udvidelse af Windsor — og optoges c. 1360
i det kongelige Raad, hvor hans Indflydelse
var saa stor, at man hos Froissart finder den
Bemærkning, at »ved denne Tid regerede i
England en Præst ved Navn Sir W. af W., som
stod saa højt i Gunst hos Kongen, at alting
udrettedes gennem ham«. 1367 blev han baade
Storseglbevarer og Biskop i Winchester,
mistede den første af disse Stillinger 1371, men
havde den paany 1389—91, da han arbejdede
for en mere konstitutionel Styrelse. Han
bekæmpede som Biskop Wycliff, var dog en Ven
af visse kirkelige Reformer og af Oplysning.
Af de store Indtægter, han samlede som
Indehaver af mange indbringende kirkelige Poster,
ydede han gerne Ofre til Bedste for
Samfundet og Videnskaben og grundlagde saaledes den
berømte Latinskole i Winchester.
H. J-n.
Vyl, en Plade med 3,7 m Vand paa den
sydligste Del af Horns Rev, Jyllands Vestkyst.
Omtrent 8 km SV. f. Pladen ligger V. Fyrskib,
der giver Taagesignal og har
Radiotelegrafstation og Stormvarselstation.
G. F. H.
Wyl, se Wil.
Wülker [’vølkar], Richard Paul, tysk
Litteratur- og Sproghistoriker, f. 29. Juli 1845,
d. 8. Febr 1910. W. var Professor i engelsk
Sprog og Litteratur og har paa dette Omraade
udgivet en Del Værker, hvoraf hans
Litteraturhistorie »Geschichte der englischen Literatur
von den ältesten Zeiten bis zur Gegenwart«
(1896, ny Udgave i 2 Bd 1907) er mest kendt;
desuden kan nævnes »Das Evangelium Nikodemi
in der abenländischen Literatur« (1872),
»Übersicht der neuangelsächsischen
Sprachdenkmähler« (1873), »Altenglisches Lesebuch«
(1874—80), Anglo-saxon and old english vocabularies
(1894) og »Bibliothek der angelsächsischen
Prosa« (1888-1907).
P. R.
Wüllner [’vølnər], Adolf, tysk Fysiker, f.
13. Juni 1835 i Düsseldorf, d. 8. Oktbr 1908 i
Aachen. Efter forskellige andre Stillinger som
Fysiker blev W. 1869 Professor i Fysik ved den
tekniske Højskole i Aachen. Han er især
Eksperimentalfysiker og har udført et betydeligt
Antal Undersøgelser, hvoraf kan nævnes:
Maalinger af Lydens Hastighed i forskellige
Luftarter; en Række Undersøgelser over
Spektrernes Afhængighed af de udstraalende Legemers
Beskaffenhed; Kvægsølvs Udvidelse;
Varmefylden af allotrope Former af samme Grundstof;
Tryk og Temperatur af Damp fra
Saltopløsninger og Vædskeblandinger; elektrisk
Fordeling i Isolatorer. Meget benyttet har hans store
»Lehrbuch der Experimentalphysik« været.
(K. S. K.). A. W. M.
Wüllner [’vølner], Franz, tysk Musiker
(1832—1902), talte blandt sine Lærere den
bekendte Beethoven-Biograf Schindler i
Frankfurt a. M., og gjorde sig bekendt som
Klaverspiller. 1856 blev han Klaverlærer ved
Konservatoriet i München, 1858 Musikdirektør i
Aachen og ledede bl. a. Rhinske Musikfester. 1864
vendte W. tilbage til München, hvor han blev
Dirigent (efter Bülow) for Hofoperaen og
Inspektør ved Konservatoriet og ledede, under
vanskelige Forhold, de første Opførelser af
»Rheingold« og »Walküre«. W., begavet med
pædagogiske og organisatoriske Evner, indtog
en fremskudt og anset Stilling i Münchens
Musikliv, men Forholdene der var ham dog ikke
gunstige, og han tog — efter et Ophold i
Dresden — gerne mod Kaldet fra Köln, hvor han
(1884) blev F. Hiller’s Efterfølger i Spidsen for
»Gürzenich-Koncerterne« og Konservatoriet. Her
virkede W. til sin Død, reorganiserede
Konservatoriet og hævede de forældede
Gürzenich-Koncerter i Henseende til Programvalg etc. —
W. har komponeret kirkelige Korværker
(Stabat mater, Te Deum m. m.), Kammermusik,
Sange og Klaverstykker samt udgivet de
bekendte »Chorübungen der Münchener
Musikschule«.
W. B.
Wüllner [’vølnər], Ludwig, tysk Sanger,
foreg.’s Søn, f. i Münster i Westfalen 19. August
1858, studerede oprindelig Sprog og Litteratur
og var 1884—87 Docent ved Akademiet i
Münster. Ved Siden af Videnskaben havde dog
musikalsk og scenisk Interesse behersket W.; 1887
gik han da ind i Kölns Konservatorium som
Elev, ledede derefter en lille Tid et Kirkekor
og begav sig (1889) til Meiningen, hvor han
udførte store Helte- og Karakterroller i det
berømte Ensemble. 1895 opgav W. denne
Virksomhed, kastede sig med ualmindelig Energi
over Sangstudier og begyndte snart et
Koncertrejseliv, der førte ham rundt om i Tyskland
og Østerrig og videre til Holland, England og
Skandinavien (flere Gange i Kjøbenhavn). —
W., der ihærdig har arbejdet paa Uddannelsen
af sin oprindelig ikke særlig omfangsrige eller
smukke Basbaryton (en Tid lang sang han i
øvrigt Tenor, saaledes Tannhäuser’s Parti), er
en af Samtidens betydeligste
Foredragskunstnere. Hans Repertoire har omfattet omkring
700 Sange, og han har særlig Fortjeneste af at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>