Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wyoming - Wyoming Valley - Würm-Sø - Vyrnvy - Würsch, Johann Melchior Joseph - Württemberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lucerne og Græs, medens Kornavlen er ganske
ringe. Kvægavlen er meget betydelig. 1925
fandtes 180000 Heste, 49000 Malkekøer, 746000
Stk. andet Hornkvæg, 2808000 Faar, 119000
Svin. Bjergværksdriften har i de seneste
Aartier faaet en meget stor Betydning. W.
indeholder store Kullejer fra Slutningen af
Kridttiden og Begyndelsen af Tertiærtiden. 1923
brødes 7,6 Mill. t Kul. Endvidere produceres store
Mængder af Petroleum samt Jernmalm og
Fosfater. Hele Værdien af Mineralproduktionen i
1923 var 77,7 Mill. Dollar. Fabriksdriften er
endnu ret ubetydelig. Gennem det sydlige W.
gaar Union Pacific Jernbanen; hele W.’s
Banenet er paa 3200 km. Hovedstaden er
Cheyenne. W. styres af en Guvernør — for Tiden
en Kvinde — og en lovgivende Forsamling,
bestaaende af et Senat paa 25 Medlemmer og
Repræsentanternes Hus paa 54 Medlemmer. Til
U. S. Kongres sender W. 2 Senatorer og 1
Repræsentant. W. var den første Stat, der gav
Kvinderne Valgret (1870).
Historie. Den Del af W., der ligger Ø. f.
Rocky Mountains, hørte til det vældige
Landomraade Louisiana, som U. S. A. købte af
Frankrig i 1803. Den nordvestlige Del, N. f.
42° n. Br., hørte til det saakaldte Oregon
Distrikt, som 1846 tilfaldt U. S. A. ved Forlig
med England. Og den sydvestlige Del
erobredes 1848 fra Mexiko. Som allerede omtalt,
havde det sydlige W. stor Betydning som
Gennemgangsland for Nybyggerstrømmen mod Vest. Her
blev ogsaa Union Pacific Jernbanen ført
igennem, hvilket foranledigede Anlæggelsen af
Byerne Cheyenne (1867) og Laramie (1868). 1868
organiseredes W. som Territorium. Navnet W.
stammer fra W. Valley, der var blevet
berømt ved Blodbadet 1778. W. har for øvrigt
selv afgivet Skueplads for mange blodige
Indianerkampe, særlig i Aarene 1874—79; og 1885
blev et halvt Hundrede kinesiske Kulier dræbt
i Rock Springs af hvide Minearbejdere. 1890
blev W. optaget som Stat i Unionen.
Hornkvægavl i stor Stil var længe det bærende
Erhverv; men i 80’erne begyndte Faarehjordene
at brede sig paa Kvæghjordenes Bekostning,
og selve Hornkvægavlen gik mere og mere over
til at blive drevet af bofaste Farmere, som
holder smaa Hjorde og dyrker Lucerne. Denne
økonomiske Omvæltning fandt ikke Sted uden
alvorlige Rivninger mellem de store
Kvægejeres Hyrder, de saakaldte Cowboys, og de
bofaste Nybyggere, som ofte tog saadanne
Vandingssteder i Besiddelse, hvortil de store
Hjorde tidligere havde fri Adgang. 1892 antog
Striden mellem Cowboys og Nybyggere en saa
blodig Karakter, at Regeringstropper maatte
gribe ind.
G. Ht.
Wyoming Valley [wa^ir’oumiŋ;-’vä£i], malerisk
Dalstrøg i det østlige U. S. A., ligger i den
nordøstlige Del af Staten Pennsylvania,
omgives af lave Bjerge og gennemstrømmes af
Floden Susquehanna. W. V., der er 60 km lang
og indtil 10 km bred, er rig paa Stenkul og
Jernmalm og tæt befolket. Navnet Wyoming er
en Fordrejelse af det indianske M’cheuwomink,
der i Delaware-Sproget betyder »paa den store
Slette«. Længe formodedes det, at W. betød
»blodig Mark«; og Navnet blev berømt ved
Campbell’s Romance Gertrude of W., der er en
digterisk Behandling af visse blodige
Begivenheder under Uafhængighedskrigen. 1754 købte
en Agent for et Connecticut-Selskab W. V. af
Mohawk-Indianerne; men disse hævdede, at
Købet var kommet i Stand ved Bedrageri. I de
følgende Aar var Dalen meget omstridt, idet
saavel Connecticut som Pennsylvania gjorde
Fordring paa den, medens Irokesere og
Delaware-Indianerne hver for sig hævdede
Besiddelsesretten. 1769 og følgende Aar blev der
anlagt flere Forter i W. V., dels af Kolonister fra
Connecticut, dels af Pennsylvanias Autoriteter.
1778, under den nordamerikanske Frihedskrig,
blev W. V. angrebet af en britisk Hærstyrke,
bestaaende af 400 Englændere og 700 Irokesere.
Kolonisterne, c. 400 Mand, gjorde organiseret
Modstand, men blev slaaede og nedhuggede.
Det følgende Aar blev Dalen tilbageerobret af
Amerikanerne.
G. Ht.
Würm-Sø, se Starnberg Sø.
Vyrnvy [’virnwi], et af Europas største
kunstige Søbassiner i Montgomeryshire i det
nordlige Wales c. 70 km SV. f. Liverpool. V.
er dannet ved Opdæmning af Floden V., et af
Severns Tilløb; Søen ligger c. 250 m o. H., er
8 km lang, har et Areal paa 453,6 ha og rummer
54,5 Mill. m3 Vand. Den 360 m lange Dæmning
var 11 Aar under Udførelse. V. forsyner siden
1889 Liverpool med Vand.
M. H-n.
Würsch [vør∫] (Wyrsh), Johann
Melchior Joseph, schweizisk Maler (1732—98).
W.’s Virksomhed falder for en Del i Frankrig;
han var saaledes med til at stifte et
Kunstakademi i Besançon, ved hvilket han blev
Professor. Paa sine sidste Dage blev han blind,
under Kampen mellem de Franske og
Schweizerne 1798 i Stanz omkom han i Flammerne.
W. har malet Portrætter, historiske og
kirkelige Billeder; en Del af hans Værker ses i
schweiziske Samlinger: Maleren German (Berns
Mus.), Niklas von d. Flüe (Regeringsbygningen,
Sarnen), Alterbillede i Grafenort etc., andre i
Mus. i Besançon (Selvportræt og 8 andre
Portrætter, »Jomfru Maria’s Barndom« m. fl.); i
Louvre-Samlingen ses to Portrætter af F. Wey
og Mme Wey. (Litt.: Ledoux, Les oeuvres
du peintre W.; Louvet, Le peintre M. W.
[Besançon]).
A. Hk.
Württemberg [’vørtəmbærk], Fristat i det
tyske Rige, ligger mellem 47° 35’ og 49° 35’ n.
Br. og mellem 8° 13’ og 10° 30’ ø. L. og er
efter Størrelsen Nr. 3, efter Folketallet Nr. 4
og efter Folketætheden Nr. 12 blandt de tyske
Stater. W. grænser mod Ø. til Bayern, berører
mod NV. den hessiske Enklave Wimpfen,
grænser mod Vest til Baden og mod S. til den
preussiske Provins Hohenzollern og til
Bodensøen, hvoraf 538 km2 hører til W. Desuden
ejer W. tre Eksklaver i Baden (1005 ha) og
tre i Hohenzollern (3228 ha) samt Byen
Bowiesen (102 ha) paa Grænsen mellem Baden og
Bayern. Paa den anden Side omslutter W. tre
Enklaver tilhørende Baden og to Enklaver
tilhørende Hohenzollern paa tilsammen 3749 ha.
W.’s samlede Areal er 19507,5 km2.
Terrainforhold. Bortset fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
