Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Würzburg - Würzburg, Konrad von - Würzburgervine - Vyschegorod - Vysehrad - Wysocki, Piotr - Wyspianski, Stanislaw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modeleret af Wiedemann. Endelig nævnes
Raadhuset, Regeringsbygningerne, Universitetet,
den ny Hovedbanegaard og den storartede
Justitsbygning, fuldendt 1892. W. er Sæde for
Regeringsdistriktets Øvrighed, en Biskop, et
protestantisk Dekanat, Landretten med et
Kammer for Handelssager, en Amtsret samt flere
Militærkommandoer. Universitetet grundedes
1402, kom derefter i Forfald, men grundlagdes
paa ny 1582 af førnævnte Fyrstbiskop Echter
og blev et Samlingssted for Tysklands katolske
Ungdom. Efter Foreningen med Bayern har
særlig det medicinske Fakultet vundet en
fremragende Stilling, 1925 fandtes 125 Lærere og
2124 Studerende. Universitetsbiblioteket
indeholder over 300000 Bd. Endvidere findes 2
Gymnasier, et Realgymnasium, 2 Seminarier,
Musikkonservatorium (grundlagt 1801),
Døvstumme- og Blindeinstitutter samt flere
videnskabelige Foreninger. Industrien omfatter
Fabrikation af Bogtrykkermaskiner, Tobak,
mousserende Vine, Fortepianoer, kirurgiske
Instrumenter, Chokolade, Konserves, Likører og
Sæbe samt Bryggeri, Teglbrænderi og
Bogtrykkeri. Handelen er betydelig, særlig med Vin og
Frugt. I Omegnen dyrkes megen Vin. — W.,
der allerede 741 blev Sæde for en Biskop,
voksede snart til en betydelig Stad, i hvilken
flere Rigsdage blev afholdte. 1180 erklæredes
her Henrik Løve i Rigets Acht. Under
Trediveaarskrigen blev W. besat 1631 af Gustaf Adolf,
der her lod sig hylde som Hertug af Franken,
men i Jan. 1635 maatte Svenskerne efter 3
Maaneders Belejring overgive W. til de
kejserlige. 1796 led den franske General Jourdan
et Nederlag over for Østerrigerne under
Ærkehertug Karl. 1859 afholdtes her den
resultatløse W.-Konference, paa hvilken mødte
Udsendinge for de mindre tyske Stater. I den tyske
Krig 1866 endte den preussiske Main-Armés
Felttog med Bombardementet af Marienberg og
Preussernes Indtog i W. under Manteuffel. —
Det tidligere rigsfri Bispedømme W. blev
stiftet 741. Efter successiv Erhvervelse af talrige
Besiddelser dannedes det omfangsrige
Fyrstbispedømme W. (c. 4900 km2, i Spidsen for
hvilket stod Fyrstbiskoppen, der fik Titel af
Hertug af Østfranken. 1801 blev Bispedømmet
sekulariseret og ved
Rigsdeputationsbeslutningen af 1803 overladt til Kurfyrstendømmet
Bayern som et verdsligt Arvefyrstendømme til
Erstatning for den tabte Rhinprovins. Ved
Freden i Pressburg 1805 blev W. overladt til den
tidligere Storhertug Ferdinand III af Toscana
og ophøjedes til Kurfyrstendømme. 1806
tiltraadte Ferdinand Rhin-Forbundet og antog
Titlen Storhertug af W. Ved Beslutning af
Kongressen i Wien tilfaldt W. Bayern, medens
Storhertugen atter fik sin Arvestat Toscana.
(Litt: Goebl, »W., ein kulturhistorisches
Städtebild« [7. Udgave, W. 1908]).
(Joh. F.). O. K.
Würzburg [’vørtsbork], Konrad von,
tysk Digter, f. c. 1220, d. i Basel 31. Aug. 1287,
førte et omflakkende Liv, levede senere i
Strassburg og længere Tid i Basel. Som episk
Diger var han Elev af Gottfried von
Strassburg, han kan være kunstlet og søgt som andre
middelhøjtyske Digtere i dette Tidsrum, men
hans Digtning bæres som oftest af en frisk
Inspiration. Blandt hans Værker kan nævnes
»Der Welt Lohn«, udgivet paa ny af Roth
(1843), »Keiser Otte«, udgivet af Hahn (1838)
og af Lambel (1883), »Engelhart und
Engeltrut« udgivet af Haupt (1844), »Die Herzmäre«,
udgivet af Roth (1846) og »Goldene Schmiede«,
udgivet af W. Grimm (1840). (Litt.: Grimm’s
Indledning til hans Udgave af »Goldene
Schmiede«).
C. B-s.
Würzburgervine [’vørts-], se
Frankervine.
Vyschegorod [’vi∫igåråt eller vi∫i’grat], se
Wyszogrod.
Vysehrad [’vi∫ærat] (Wischehrad,
Wyschehrad, sydlig Forstad til Prag ved et
Tilløb til Moldau, se Prag.
Wysocki [vy’såtski], Piotr, polsk Patriot
(1799—1875), tog fremragende Del i Opstanden
1830, faldt under Kampene om Warszawa i
russisk Fangenskab, deporteredes til Sibirien,
men blev senere benaadet (1857).
E. C.
Wyspianski [vy’spianjski], Stanislaw,
polsk Kunstmaler og Forfatter (1869—1907).
Født i Krakow, hvor hans Fader var
Billedhugger, voksede han op i denne Bys
traditionsfyldte Milieu, studerede Malerkunst først hos
den store Historiemaler Matejko, senere i
Vesteuropa, og blev efter sin Hjemkomst en af
den nye Kunsts Pionerer i sit Land. Af hans
Værker, som er prægede af en original og
yppig Fantasi, kan særlig nævnes
Freskobillederne i Franciskanerkirken i Krakow. Samtidigt
slog han igennem som Forfatter; i denne
Egenskab var han en af de betydeligste og mest
særprægede Kræfter i 1890’ernes nye Digterskole,
»Det unge Polen«. Fortrinsvis var W.
Dramatiker. Han havde i saa Henseende modtaget
stærke Impulser fra den græske Tragedie og
syslede, navnlig i Begyndelsen af sin
Forfatterbane, men ogsaa senere, gerne med Motiver
fra Homer og de antikke Heltesagn, saaledes
i Dramaerne »Meleager« (1894), »Protesilaos
og Laodamia« (1899), »Achilleis« (1903) og
»Odysseus’ Hjemkomst« (1907), Dramaer, som
er opbyggede med ægte klassisk Stilrenhed og
Monumentalitet, men fyldte med den moderne
Tids Aand: de antikke Myter faar her nye,
delvis yderst dristige Fortolkninger, og de
antikke Mennesker bliver Oprevne
Nutidsmennesker. Samtidigt vender Forfatteren sig
imidlertid mere og mere mod polsk Milieu.
Han giver i »Forbandelsen« (1899), en
antik Skæbnetragedie, forlagt til en lille polsk
Landsby: en ung Præst lever i Konkubinat med
en Bondepige, og Folket ser i den forfærdelige
Tørke, som hjemsøger Egnen, Guds Straf
derfor; Forbandelsen hæves ved, at Moderen ofrer
Børnene, Frugten af den forbryderske
Forbindelse, til Døden i Luerne. Frem for alt er det
imidlertid Polens Fortid, der i stedse større
Udstrækning forsyner W.’s Digtning med
Emner. Dels dets fjerne Fortid, hvis
Helteskikkelser, paa samme Maade som de græske Heroer,
fængsler ham. Selve hans Debutarbejde,
»Legenda« (1892) er en Bearbejdelse af den gamle
polske Myte om Kongedatteren Wanda, som
for Fædrelandets Skyld opofrede sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
