Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vælske - vælsk Gavl - Vælskland - Vælsning - Vælt - Vælte - Vänern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse boende Ibero-Romaner, Rhæto-Romaner
og Dako-Romaner (i Spanien, Tirol og
Rumænien) samt de ægte Romere. Stundom synes
det endogsaa at bruges forskelsløst om
Indbyggerne i det samlede Romerrige, altsaa f.
Eks. ogsaa om Østromerne = Grækerne. I den
senere Talebrug skrumpede V. ind, saaledes at
hvert enkelt Folk dermed hovedsagelig
udtrykte sine nærmeste Naboer. Englænderne
knytter det til Briterne i Wales og Cornwall.
Nederfrankerne og Nordboerne knytter det især
til Frankrig; deraf fransk gaulois = vælsk,
gallisk (jfr. fransk galop = vælsk Løb),
Valloner i Belgien, oldnordisk Valland =
Frankrig. Sydtyskerne knytter det især til
Rhæto-Romanerne (Churwelsche) og Italien =
Welschland, hvoraf vort Vælskland. Slaverne knytter
det dels til Italien, dels til Rumænien =
Vallakiet. — Af V. afledes talrige Kultur-Udtryk:
Vallak, Valbirk (Ahorn), Valbyg, Valnød,
Valslynge (= Blide), valske Bønner, Vælskbind.
Overført bruges V. om noget fremmed,
uforstaaelige Kaudervælsk (s. d.), Rotvælsk =
Tyvesprog.
G. S-e.
vælsk Gavl, gammeldags, paa
Renaissancetiden brugt Betegnelse for en Gavl med
horisontale Delinger og med svungne Kamme, som
de kendes fra Frederik II’s og Christian IV’s
Bygninger. Grundmotivet for disse Gavle er
virkelig af norditaliensk, vælsk, Oprindelse.
C. A. J.
Vælskland, d. s. s. Italien, se Vælske.
Vælsning, Tildannelse af Flankerne paa
Tandhjul. I Stedet for den korrekte V., hvor
Flanken tildannes efter Cirkelafviklere eller
cykliske Kurver (se herom under
Tandhjul), var det navnlig tidligere, da V.
foregik paa fri Haand med Mejsel og Fil,
almindeligt at vælse efter approksimative Cirkelslag,
fordi de var lette at afsætte; nu, da V. oftest
sker ved Fræsning, kan man lettere gøre den
korrekt. Benævnelsen V. er gammeldags og nu
gaaet af Brug.
(F. W.). D. H. B.
Vælt, forældet Betegnelse for Trumf i
Kortspil (jfr. sjællandsk: vælte op = lægge
[egentlig vælte] Trumf op). I norske Folkemaal kan
der endnu tales om Velt-Ess, Velt-Fru
o. s. v.; i Dansk kunde man i 18. Aarhundrede
bruge Sammensætninger som Væltlanter,
Væltkort, men nu bruges Ordet kun i
Forbindelsen være i Vælten = gøre Lykke;
forældede er derimod Udtryk som »en Mand
af Vælten« (Grundtvig, Hertz m. fl.), »en Helt,
som var af den ægte V.« — Ordet, saavel som
det dermed beslægtede »udenvælts« oprindelig
= som ikke er Trumf, er ofte blevet mistydet,
som om det havde noget at gøre med tysk
Welt, Verden (S. Kierkegaard laver et Ordspil
deraf: »at høste Øjeblikkets Bifald, det er, for
at bruge et fremmed Ord, at være i Velten,
og Verden ynder Kristendommen ikke«);
Grundtvig, der ofte staver det »Vælgd«,
sætter det i Forbindelse med »at vælge« (»Karle
ud af Vælgden«, »Folketingsmændene er jo kun
en Vælgt«).
V. D.
Vælte (Tømmervælte), se
Tømmerdrift.
Vänern [’væ.nərn], Venern, Sveriges
største og Europas trediestørste Indsø, ligger i det
vestlige Mellemsverige og beskyller Värmlands
Län mod N., Örebros Län mod NØ., Skaraborgs
Län mod Ø. og S. og Älvsborgs Län mod Vest.
Arealet er 5546 km2, Søspejlet ligger 44 m
o. H. V. udfylder en meget flad Depression i
Grundfjeldet og er egentlig kun et
oversvømmet Parti af Västergötaslätt samt de nærmeste
Dele af Dalsland og Värmland. Ved en Række
Parallelforkastninger er Søbunden delt i Ribber
med skarp og stejl Østrand, medens Ribbernes
Overflade skraaner mod Vest og har
uregelmæssig Vestrand. De største Forkastninger findes
langs Värmlandsnäs—Kållandsön og
Kållandshalvön Vest for Lidköping. Mellem disse
Forkastninger hæver sig en undersøisk Ryg, hvorpaa
Luröns og Djuröns Skærgaarde ligger. Denne
Ryg, hvis største Dybde er 25 m, deler V. i
et østligt og et vestligt Bassin, der benævnes
henholdsvis Östra eller Stora V. og
Dalbosjön. Stora V. er fra N.—S. 108 km og
har en største Bredde af 56 km, medens de
tilsvarende Størrelser for Dalbosjöns
Vedkommende er 88 km og 41 km. Begge Bassiner er
af samme Form, brede og afrundede mod N.
og tilspidsede mod S. med en Krumning mod
Vest. De største Dybder ligger i begge
Bassiner mod NV. og er 98 m i Stora V. og 83 m
i Dalbosjön. I den sydlige Del af Stora V. er
Dybderne 8—25 m, i den sydlige Del af
Dalbosjön kun 8—15 m. Ved Kysterne findes mange
Klipper og Skær, men kun faa større Øer. I
Stora V. ligger i N. Hammarö og Arnö og i
den sydlige Halvdel Bromön, Torsön og
Djurön. Mellem de to Søbassiner ligger Kållandsö
og Lurön med en lille Skærgaard. Bortset fra
Värmlandsnäs Østkyst er V.’s Kyster meget
indskaarne af smaa Vige og Fjorde. Størst er
Åsfjärden og Kattfjärden mod N., Åråsviken
mod Ø., Kinneviken mod S. i Stora V., og i
Dalbosjön Byviken mod N. og Branfjorden med
Søen Dettern mod S. V.’s største Tilløb er
Klarälven, hvis to Mundingsarme omslutter
Tingvallaön med Byen Karlstad. Her findes et
ret betydeligt Delta. Desuden optages
Värmelen og Norsälven fra Värmland, Lidan,
Nossan, Gullspångsälven og Tidan fra
Västergötland og Frändeforsån, Upperudsälven og
Åmålsån fra Dalsland. Mod SV. har V. gennem Göta
älv Afløb til Kattegat, og gennem Götakanalen,
der udmunder i V. ved Sjötorp, samt gennem
den kanaliserede Göta älv staar V. i sejlbar
Forbindelse henholdsvis med Vättern og
Kattegat. Ved Sjötorp er der siden 1810 udført
kontinuerlige Vandstandsobservationer. 1902
udarbejdedes Forslag til Regulering af
Vandstanden i V. for at forhindre de aarlige
Svingninger og opnaa bedre Udnyttelse af
Vandkraften i Göta älv. 1917 bemyndigedes
Vattenfallsstyrelsen til at begynde Forarbejdet til denne
Regulering. Planen gaar i Korthed ud paa, at
der bygges en Dæmning ved Vargön i Göta
älv, hvorved laveste Vandstand i V. bliver
43,10 m o. H. Den øvre Grænse skal om
Foraaret (15. Febr—15. Maj) ligge ved 44,65 m
o. H. og i de øvrige Maaneder ved 44,85 m.
Reguleringen vil medføre store Udgifter bl. a.
til Skadeserstatning til Grundejerne langs
Kysterne. — V. er i kulturel Henseende at
betragte som et lille Indhav. Ved Bredderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
