Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værdi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse kan øve bestemmende Indflydelse paa
Priserne. Navnlig er det Raavarer og
Halvfabrikata samt Landbrugsprodukter, der er
saaledes undergivet en stadig Prisveksling, men
naturligvis falder til en vis Grad alle Varer
herind under, idet Priserne, om de end er
aldrig saa konstante, dog ingen Sinde helt, men
kun med et vist større eller mindre Spillerum
følger Produktionsomkostningerne.
Undertiden kan Udbudet betragtes som givet
og hverken forøges eller formindskes, hvorledes
end Prisen stiller sig. Særlig mange rene
Eksempler herpaa findes vel ikke i Praksis,
men naar ogsaa de Tilfælde medtages, hvor
dette Forhold ikke optræder helt rent, har
det en ikke ringe praktisk Betydning. Den
mest typiske Prisdannelse af denne Art gælder
for let fordærvelige Varer (Grønsager, fersk
Fisk o. s. v.), der, hvis de ikke hurtig sælges,
taber deres Værdi og derfor maa afsættes til
den Pris, der kan faas. Her er Forbindelsen
mellem Prisen og Produktionsomkostningerne
ganske afbrudt; det er alene det rent
øjeblikkelige Forhold mellem Udbud og Efterspørgsel,
der faar Betydning. Er Tilførslen for stor, kan
Prisen dale meget stærkt, og det er derfor
meget vel muligt, at den samlede Salgssum kan
blive mindre, naar Tilførslen stiger ud over
et vist Punkt. Hvad der imidlertid giver en
Prisdannelse af denne Art sin store Interesse,
er, at den, om end naturligvis langt mindre
udpræget, til Dels gælder ogsaa for saadanne
Varer, der er Genstand for en aarlig Høst. For
disse er ogsaa indtil næste Høst Udbudet givet
og kan ikke gøres hverken mindre eller større,
efter som Prisen falder eller stiger. Det er
navnlig deri, at Grunden maa søges til, at
Prisdannelsen for Landbrugsprodukter er en
væsentlig anden end for Industrivarer. Ganske
vist er i Nutiden for Hovedvarerne (Korn m.
v.) Brodden taget af Fortidens stærke
Prissvingninger ved den Udjævning, der nu som
Følge af det lette Samkvem finder Sted mellem
Jordens forskellige Egne, hvor der jo høstes
paa omtrent alle Aarets Tider, men for Varer
som Bomuld, Kaffe m. v., der i det væsentlige
kun dyrkes visse Steder, kan noget tilsvarende
stadig iagttages. I saadanne Tilfælde er
Producenterne ingenlunde interesserede i, at
Høsten bliver for rigelig. Der haves saaledes fra
tidligere Tid Eksempler paa, at man delvis har
ødelagt en særlig stor Høst af Krydderier for
at holde Prisen oppe, og i nyere Tid har for
Kaffens Vedkommende Sao Paulo, hvorfra den
meste brasilianske Kaffe kommer, i samme
Hensigt opkøbt og oplagret store Mængder til
Realisering i daarlige Høstaar (den saakaldte
Kaffevalorisation).
Ogsaa industrielle Raavarer og lidet
forarbejdede Halvfabrikata viser i den her nævnte
Henseende lignende Træk. Udbudet er ogsaa
af disse inden for et kortere Tidsrum
forholdsvis fast, afhængig som Produktionen er af de
naturlige Forhold. En stærkere Udnyttelse af
de foreliggende Miner er vel nok mulig, men
rent bortset fra, at dette i Almindelighed vil
bringe Omkostningerne op, kræves dertil
saavel Tid som hyppig ogsaa omfattende Anlæg.
Produktionsomkostningernes udjævnende
Indflydelse virker derfor ogsaa for disses
Vedkommende fjernere og langsommere end f. Eks. for
færdige Industrivarer, og der lader sig ogsaa
for dem iagttage ret stærke Prissvingninger,
efter som Efterspørgslen er større eller mindre.
Det karakteristiske ved den Proces, hvorved
V. dannes, og som her er beskrevet, er, at der
hersker Konkurrence ikke blot mellem
Køberne, men ogsaa mellem Producenter og Sælgere.
Er dette ikke Tilfældet, og Sælgeren altsaa
sidder inde med et Monopol, skifter
Prisdannelsen Karakter, idet Prisen ikke mere, som
naar Varen er Genstand for fri Produktion og
Salg, er lænket til Produktionsomkostningerne.
Monopolisten har da fri Raadighed over,
hvilken Pris han vil forlange, medens derimod
Køberne stadig er bestemmende for, hvor meget
de vil købe til forskellige Priser (jfr.
Priser). Monopolets Betydning som
værdiskabende Element er i nyere Tid voksende. I forrige
Aarhundrede opfattedes Monopolet som den
enkeltstaaende Undtagelse fra den normale
Tilstand: den fri Konkurrence, og var det
gennemgaaende ogsaa; nu har Monopolet bredt
sig, og Udviklingen fortsættes foreløbig ud ad
denne Linie. Dels udvides Omraadet for de
mere eller mindre udprægede, virkelige
Monopoler stadig, dels isprænges det tiloversblevne
Felt for den fri Konkurrence mere og mere
med svagere eller stærkere Monopolelementer,
saavel paa Vare-, som paa Arbejdsmarkedet.
Kapitalmarkedet er derimod gennemgaaende
forblevet frit.
Læren om V. udgør Rygraden i eller
Udgangspunktet for Undersøgelsen af det
moderne økonomiske Samfund, saaledes som dette er
organiseret. Det er gennem de paa Markedet
noterede Priser, at den økonomiske
Virksomhed reguleres og bindes sammen til et Hele,
saaledes at der opstaar en vis, naturlig
Organisation, undergivet en Art automatisk
virkende Selvregulering.
For Forbrugerne udgør Priserne
Rettesnoren for, hvorledes de bør anvende deres
Indtægter. Da det er deres Stræben at bruge
dem saaledes, at de bringer størst mulig Nytte,
vil Forbrugerne forsyne sig rigeligst med de
Ting, der er forholdsvis billige, og begrænse
Indkøbet af forholdsvis dyre Varer, eventuelt
helt afstaa derfra. Og saa snart Priserne
skifter, vil Forbruget blive omlagt og, naar
Indtægterne er over Sultegrænsen, udvidet, naar
Priserne falder; formindsket, naar de stiger.
Ogsaa for Producenterne er det
Priserne, der viser Vej. Tiltrænger Markedets
Forsyning flere Varer af en eller anden Art, stiger
Prisen, medens den omvendt falder, hvis
Markedet er overforsynet, og jo hurtigere
Producenterne forstaar at indrette sig efter de
saaledes givne Anvisninger eller endnu bedre
forudse dem, desto gavnligere for dem selv.
Og i Henseende til, hvorledes de skal
tilrettelægge deres Produktion, er det atter Priserne,
der udpeger det rette (Priserne paa de
forskellige Slags Raavarer, om Lønniveauet er
højt i Forhold til Kapitalrenten eller omvendt
o. s. v.), idet den enkelte Driftsherre altid vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
