- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
515

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Y - Y. - Y - Yacht - Yachtklub, kgl. dansk - Yacodhara - Yadava'erne - Yadkin - Yaguarundi - Yajnavalkya

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Y



Y er det 24. eller (hvis w regnes med) det
25. Bogstav i vort Alfabet. Romerne brugte
oprindelig ikke Bogstavet Y, idet de af det
græske Y, som i ældre Græsk betegnede Lyden u,
havde dannet Bogstavet V; men i det sidste
Aarh. f. Kr. optog Romerne ogsaa Tegnet Y
og brugte det med den senere græske
Lydværdi y, men dog kun i fremmede Ord (f. Eks.
græske Navne). Som et for Romerne fremmed
Tegn stilledes Y efter X, det sidste af de
egentlige latinske Bogstaver. — Bogstavets Navn i
de nyeuropæiske Sprog er som oftest »græsk i«
(i grec o. s. v.) eller Ypsilon; i Engelsk kaldes
det wy [wa^i], i Tschekkisk jery. Som
Vokaltegn betegner y i de fleste Sprog Lyden i
eller Lyd, som kan betegnes med Bogstavet i,
saaledes i Engelsk, Fransk, Spansk, Polsk (smlg.
engelsk city—cities, try—tried). Ogsaa i
Nyislandsk udtales y ligesom i (d. e. Lyden e),
ey som ei, ý som i (d. e. Lyden í). I Hollandsk
brugtes y tidligere som Tegn for Diftongen a^i,
der nu betegnes ved ij (Ryn, nu Rijn). Som
Tegn for forskellige y-Lyd bruges y foruden i
Dansk, Norsk og Svensk ogsaa i Tschekkisk
(ý betegner der langt y) og Finsk; i Tysk
bruges Bogstavet y meget sjælden: foruden i nogle
Navne, hvor det betegner i-Lyd (Schwyz,
Wilderswyl, Schynige Platte), kun i rene
Fremmedord (som lyrisch, Mythe); i øvrigt betegnes
y-Lyd ved ü (opstaaet af eu). Som Tegn for
Konsonanten j bruges y i Engelsk (yes,
Yankee) og Spansk (yerno, ayuno). I
Magyarisk betegner det »mouilleret« Udtale af den
foregaaende Konsonant (se Magyarisk
Sprog
og Litt.: S. 418). — I de germanske
Sprog er y-Lyd altid fremkaldt ved forskellige
særlig germanske Lydovergange, især Omlyd
(s. d.): gotisk fulljan — oldnordisk fylla, dansk
fylde, angelsachsisk fyllan (engelsk fill), tysk
füllen; gotisk siggwann — vestnordisk syngva.
Fælles for Svensk og Dansk er Overgangen
iu til y efter r og efter l med foregaaende
Konsonant: vestnordisk rjúka, svensk ryka,
dansk ryge; vestnordisk fljúga, svensk flyga,
dansk flyve; særlig dansk er Skriftsprogets fra
17. Aarh. gennemførte Overgang iu til y i alle
Tilfælde undtagen foran l: gammeldansk biuthæ,
lius, diur, nu: byde, Lys. Dyr.
V. D.

Y. I Matematikken betegner y en anden
ubekendt Størrelse, i Kemien er Y Tegnet for
Yttrium.

Y [æ^i] (hollandsk Het Y. eller Het Ij),
tidligere Bugt, der fra den sydvest. Del af
Zuidersøen strakte sig dybt ind i den nederlandske
Provins Nordholland til Beverwijk ved Foden af
Nordsøklitterne, men nu er næsten
fuldstændig udtørret og beskyttet ved Diger. Af Y’s
gamle Areal, c. 60 km2, er kun den yderste
sydøstlige Del dækket af Vandet og tjener
særlig som Amsterdams Havn. 1865—76 blev
største Delen af Y udtørret samtidig med
Anlæggelsen af den 25 km lange Nordsø-Kanal
(Noordzee-Kanal).
(Joh. F.). M. H-n.

Yacht [’jåt, dansk jagt], et fra det engelske
Sprog indført Udtryk for Lystjagt.
Y.-Kaptajn, se Jagtkaptajn.

Yachtklub, kgl. dansk [’jagt-, ’jåt-],
Benævnelse paa den største danske
Sammenslutning af Lystfartøjsejere. Stiftet 1866 under
Navnet »Dansk Forening for Lystsejlads«. Har
Klubhus med offentlig Restauration ved
Langelinie. Udgiver Medlemsbladet »Sejlsport«.
C. B-h.

Yacodhara, ifølge de buddhistiske Legender
en Prinsesse, som blev gift med Buddha,
medens han endnu var Prins (se Buddha, S.
201).
D. A.

Yadava’erne er i den indiske Sagnhistorie
Navnet paa en Kongeslægt eller Folkestamme
i det vestlige Indien. De er Efterkommere af
Yadu, der allerede nævnes blandt Rigveda’s
Helte; han blev frelst af Indra under en
Vandflod, og de episke Sagn gør ham til Søn
af Yayati (s. d.) og Broder til Puru. Til Y.’s
Slægt hørte ogsaa Krishna (s. d.), som
ifølge Sagnet blev Aarsag til hele Slægtens
Undergang.
D. A.

Yadkin [’jädkin], se Pedee.

Yaguarundi, se Jaguarundi.

Yajnavalkya, en gammel indisk Vismand,
der allerede nævnes i Veda-Litteraturen som
Lærer og Autoritet for den hvide Yajur-Veda
(se Veda) og visse Dele af
Çatapatha-Brahmana (jfr. Brahmana). Ifølge Traditionen
er han ogsaa Forfatter af en berømt indisk
Lovbog (»Yajnavalkya-dharmaçastra«), der
antages at stamme fra Skolen i Mithila (i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free