Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ydrelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fladribbet eller smalbrystet. Ligeledes skal I
Brystets Dybde, maalt fra Mankens
højeste Punkt til Brystets Underflade, være mindst
lige saa stor som Længden af Forbenets
fritstaaende Del maalt fra Brystets Underflade til
Jorden. Hvis Brystdybden er paafaldende ringe
i Forhold til, hvad man kan vente efter
Brugstypen, kaldes Hesten højbenet. Baade
Brystdybden og -bredden, ja i det hele taget
Kroppens Dybde og Bredde er
gennemgaaende større hos Trækhesten end hos den
mere eller mindre lette og hurtige Hest, der
anvendes som Kørehest, Ridehest eller til
Væddeløb. Aarsagen er dels den, at alle hurtige
Heste som Regel har forholdsvis lange Ben,
dels den, at Bløddelenes Fylde er større hos
den svære end hos den lette Hest. Derved
bliver ogsaa Trækhesten i Stand til at lægge
stor Vægt i Selen. Forskellen paa Kroppens
Bredde hos forskellige Slags Heste kan
sædvanligvis ogsaa ses paa Bringen; denne er
gerne bred hos Trækhesten i Forhold til,
hvad den er hos den lette Hest. Man ønsker,
at Bringen skal være nogenlunde flad, ikke
paafaldende stærkt hvælvet eller hul; dette
ses dog ofte henholdsvis hos Trækhesten og
Væddeløbshesten; hos den førstnævnte
sædvanlig i Forbindelse med en stejl Skulder,
indaddrejede Albuer og udadvisende Tæer; hos den
sidstnævnte i Forbindelse med udaddrejede
Albuer og indadpegende Tæer. Jævnlig er
Bringen Sædet for den Sygdom, der kaldes
Bringe byld (se Botryomykose).
G. Bugen skal være passende fyldig, mest
omfangsrig hos Trækhesten, mindst hos den
trænerede Væddeløbshest, ikke blot fordi
sidstnævnte ikke skal have en større Vægt at løbe
med end højst nødvendigt, men ogsaa fordi
stærkt udspilede Baglivsorganer besværliggør
Aandedrættet, som under det forcerede Løb
maa kunne foregaa saa frit som muligt, hvis
ikke Hesten skal blive overanstrengt
(angaaende Bug og Flanke se disse Artikler). Hvis
Kroppen er passende dyb og bred og Bugen
velformet, er Hesten, hvad man kalder vel
proportioneret, et Udtryk, man dog ikke
saa gerne skal benytte, saafremt man har noget
væsentligt at udsætte paa Lemmernes
fritstaaende Dele. Naar man lægger Vægt paa, at Hesten
skal have en god Dybde og Bredde, da er det,
fordi de vigtige Organer i Bryst- og Bughulen
i saa Fald sædvanlig er vel udviklede og
funktionsdygtige, hvilket er Betingelsen for, at
Hesten skal kunne yde et stort Arbejde.
I. Laarene, hvis Muskler er i stærk
Virksomhed, naar Hesten skyder fra med
Baglemmerne, skal være brede, set saavel bagfra som
fra Siden. I saa Fald er Musklerne nemlig
ogsaa veludviklede. Laarenes Tværbredde kaldes
»Bredde«, deres Sidebredde »Dybde«.
Tværbredden af begge Laar tilsammen skal
helst være mindst lige saa stor som Krydsets
Bredde, forudsat at denne er passende efter
Racen. Er Laarene smallere end Krydset,
kaldes de smalle; er de bredere end det
middelbrede Kryds, roses deres Bredde. Dybden
af Laaret er sædvanlig upaaklagelig, naar
Laaret, set fra Siden, gaar jævnt over i
Underlaaret, og dette har en god Bredde. Hvis
Underlaaret er meget skraat stillet, kan
Laardybden dog være upaaklagelig, selv om den
bageste Kontur af Laar og Underlaar er meget
konkav, hvilket den jo ikke kan være, hvis
Overgangen fra Laar til Underlaar er virkelig
jævn.
K. Underlaaret skal have en god
Bredde, især set fra Siden. Som Regel er der intet
at udsætte paa dets Sidebredde, hvis det ikke
synes ligesom stilket i Forhold til den
tilgrænsende Del af Laaret. Naar Muskelpuden paa
Underlaaret hvælver sig godt udad, er
Underlaarets Tværbredde sædvanlig ogsaa
upaaklagelig.
L. Hasen skal have en god
Sidebredde; det har den som Regel, naar
saavel Overgangen fra Underlaaret til Hasen som
Overgangen fra Hasen til Bagpiben er jævn.
Hvis Bagpiben oventil er paafaldende smallere
end Hasens tilgrænsende Del, siges Bagpiben at
være indkneben under Hasen.
Hasens Tværbredde, som iagttages ved at
betragte Hesten forfra og bagfra, skal ogsaa
være tydelig større end Tværbredden af saavel
Underlaarets nederste som Pibens øverste
Ende. Fremdeles skal Hasen være velbøjet.
ɔ: Underlaaret og Piben skal danne en Vinkel
af c. 140—150° med hinanden. Er Vinkelen
paafaldende mindre, er Hesten kroghaset; er
den tydelig større, siges Hesten at være
rethaset. Begge Dele er uheldige Bygningstræk,
den kroghasede Stilling, fordi den let giver
Anledning til Overanstrengelse af det
Baandapparat, der holder Haseledknoglerne i deres
naturlige indbyrdes Stilling, den rethasede
Stilling, fordi den bevirker, at Ledfladerne let
tager Skade. Hasen maa heller ikke være skæv;
i saa Fald er Hesten enten 1) kalvehaset
— hvis nemlig Hasen, set bagfra, har ligesom
et Knæk efter Fladen, saa at Underlaar og
Pibe i Stedet for at ligge i hinandens
Forlængelse danner en Vinkel med Toppunktet indad
— eller 2) hjulbenet — hvis de nævnte
Knogler danner en Vinkel med Toppunktet
udad. I begge Tilfælde bliver (ligesom ved de
tilsvarende Skævheder i Forknæet, se nedenfor)
Trykket paa Ledfladerne og Trækket i
Baandapparatet, der holder Knoglerne sammen, ulige
fordelt, og Følgen heraf bliver atter let
Overanstrengelse af de overbebyrdede Dele. Den
kalvehasede Hest er ofte tillige kohaset
(Hasespidserne peger mod hinanden), men man
ser ikke sjælden (hos visse Racer, som t. Eks.
Clydesdalerhesten endog overordentlig
ofte) kohasede Heste, som ikke er kalvehasede.
I saa Tilfælde er der kun Tale om en Drejning
af Baglemmets Ledstykker (Knæene udad,
Hasespidserne indad, Tæerne udad); men dette
spiller langtfra den Rolle som den Skævhed i
Ledfladerne, der findes, naar Hesten er
kalvehaset. Det er ganske i sin Orden, at man i
Praksis stiller store Fordringer til Hasens
(Haseledets) Styrke; thi dette Led bruges og
anstrenges meget, naar Hesten arbejder. Derfor
er det heller ikke mærkeligt, at Haseledet ofte
er Sædet for Skavanker. Af disse er især den
saakaldte Spat (s. d.) eller Benspat meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
