Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ypsilanti - Ypsilanti - Yriarte, Charles Émile - Yriarte, Ignacio - Yriarte, J. - Yriarte, T. - Yrieix, St. - Yrnerius - Yrjö-Koskinen, Yrjö Sakari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mistede sin højre Haand i Slaget ved Dresden;
stod i Yndest hos Kejser Alexander I og blev
1817 Generalmajor. Han traadte i Decbr 1820 i
Spidsen for det græske Hetæri og optog i
Februar næste Aar Kampen mod Tyrkerne ved at
rykke ind i Moldau. Men han skuffedes i Haab
om russisk Hjælp (blev tværtimod udstrøgen af
Hæren) og fik ej heller den Tilslutning, han
havde ventet fra Rumænernes Side. Han lod
disses Høvding Vladimiresko rydde af Vejen
som Forræder imod Grækernes Frihedssag,
men led 19. Juni et fuldstændigt Nederlag i
Kamp mod Tyrkerne; maatte flygte til Østerrig,
hvor han holdtes i Statsfængsel indtil 1827.
Hans Daad blev i sin Tid besungen af Digterne
og prist langt over Fortjeneste.
4) Demetrios, f. 25. Decbr 1793, d. 16.
Aug. 1832, den foregaaendes Broder, sendtes i
April 1821 til Peloponnes for at lede Opstanden
mod Tyrkerne i Broderens Navn. Han
modtoges straks med Jubel, men blev snart trængt
til Side. Vel blev han i Januar 1822 valgt til
Formand for Raadet og kæmpede med Held
og Tapperhed mod Tyrkerne, men trak sig i
Marts 1823 misfornøjet tilbage. 1825 kæmpede
han paa ny tappert ved Nauplia, førte 1828
den græske Hær i det østlige Hellas og vandt
September 1829 den sidste Sejr over Tyrkerne.
I April 1832 blev han Medlem af den foreløbige
Regering.
(E. E.). H. J-n.
Ypsilanti [ipsi’£änti], By i U. S. A.,
Michigan, ligger 98 km ØSØ. f. Lansing paa begge
Bredder af Huron River. (1920) 7413 Indb. Y.
har Trævare- og Papirindustri.
(H. P. S.). G. Ht.
Yriarte [i’riart], Charles Émile, fransk
Forfatter og Tegner, f. 1832 i Paris (af spansk
Slægt), d. 1898. Løbebanen som Arkitekt
(1856—59 Inspektør ved de offentlige Bygninger)
afbrødes ved hans Deltagelse i den spanske
Ekspedition mod Marokko 1859 baade som Tegner
og, i Fortsættelse af tidligere Journalistik,
Korrespondent til Le monde illustré; næste Aar
deltog han i de italienske Felttog i Markerne,
Umbrien m. m., atter i samme Dobbeltegenskab
for Le monde illustré, som han 1862—70 var
Hovedredaktør for. Sine Marokko-Minder
samlede han i Sous la tente, souvenirs du Maroc
(1862), og hans mange og lange Rejser gav
Anledning til andre (ofte illustrerede) Skrifter:
Goya, sa vie et son oeuvre (1867), La vie d’un
patricien de Venise au XVI siècle (1874,
prisbelønnet af Akademiet), Les bords de l’Adriatique
et le Monténégro (1877), Florence (1880);
endvidere skrev Y. Les cercles de Paris (1864) og
oversatte spanske Forfattere.
A. Hk.
Yriarte [i’riartæ], Ignacio, spansk
Landskabsmaler, se Iriarte, Ign.
Yriarte [i’riartæ], J., se Iriarte.
Yriarte [i’riartæ], T., se Iriarte.
Yrieix, St. [’sæt-i’riæks], By i det indre
Frankrig, Dept Haute-Vienne, ved venstre Bred
af Loue og paa Sydskraaningen af
Limousin-Bjergene, S. f. Limoges. 8200 Indb. V. har
Jernbanestation, Fabrikation af Jernhamre,
Lærred og Tvist. Der findes Lejer af
Porcelænsjord, og Byen har Porcelænsfabrikation.
(M. Kr.). E. St.
Yrnerius, se Irnerius.
Yrjö-Koskinen [’yrjö-’kåskinæn], Yrjö
Sakari (1830—1903), finsk Videnskabs- og
Statsmand. Y.-K. var født i Vasa 10. Decbr 1830;
Forældrene var Skolemanden Georg Jakob
Forsman og Hustru
Anna Lovisa
Ebeling. Han
blev Student i
Helsingfors
1847, hvor han,
skønt udgaaet
fra et
svensktalende Hjem,
sluttede sig til
den især af J.
V. Snellman (s.
d.) skabte
finsk-nationale Bevægelse. Han
maatte til at
begynde med
lære sig Finsk,
hvortil han fik
god Lejlighed,
efter at Faderen i 1845 var blevet Præst
i det vestfinske Sogn Hämeenkyrö. Hans
første litterære Opus kom til at spille en
afgørende historisk Rolle. Det var en
Beskrivelse af Hämeenkyrö Sogn, som han 1851
tilbød Litteraturselskabets Tidsskrift »Suomi« til
Offentliggørelse. Ifølge en Sprogforordning af
1850 var det imidlertid forbudt paa Finsk at
udgive andre end »saadanne Bøger, som, uden
at være imod de almindelige
Censurforordninger, saavel med Hensyn til Aand som
Fremstillingsmaade tilsigtede religiøs Løftelse eller
økonomisk Gavn«. Den unge Forfatter blev
indtrængende opfordret til at oversætte sin
Beskrivelse til Svensk, hvortil han urokkeligt
svarede: Enten paa Finsk eller slet ikke.
Artiklen blev da uden Forfatterens Viden sendt
til St. Petersborg for paa højeste Sted at blive
nærmere undersøgt og kom tilbage, fulgt af en
særlig Tilladelse til Trykning. Dette brød
Brodden af Sprogforbudet.
Y.-K. blev fil. mag. 1853 og Dr. phil. 1860.
Efter Lærervirksomhed i et Par vestfinske
Byer blev han Professor i Historie ved
Helsingfors Universitet (1862) med en Afhandling
om »den finske Folkestammes Oldtid«, hvilken
først blev antaget efter en haard Kamp i
Konsistorium paa Grund af Sproget: Finsk. I
1869—72 udgav Y.-K. sit mest kendte Værk
»Lærebog i Finlands Historie« i tre Dele (en ny
Udgave 1881). Værkets stærkt finsk-nationale Tone
vakte imidlertid hos mange Misbilligelse og
fremkaldte Protester. I det hele blev Y.-K. nu
et Stridens Tegn og den selvskrevne Leder for
Fennomanerne. Maalet for hele hans politiske
og videnskabeligt litterære Virksomhed var at
hæve Landets finsktalende Befolkning til fuld
Ret og til en ledende Stilling; han blev den,
som baade slog og modtog de haardeste Slag i
den standende Strid mellem Fennomaner og
Svekomaner; han førte sin Kamp vækkende og
ildnende, men ikke sjældent hensynsløst, dels i
mange Aar som Medlem af Landdagen, dels
 |
| Y. S. Yrjö-Koskinen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
