Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zabrze - Zacadilla - Zacapa - Zacatecas - Zacaton - Zaccolini, Padre Matteo - Zaccone, Pierre - Zacconi, Ludovico - Zach, Franz Xaver von - Zacharias - Zacharias - Zachariae, George Hugh Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1925) 72856 Indb. I Z. ligger Schlesiens
største Kulgrobe, Dronning Louise-Gruben, og flere
andre Kulgruber samt et Par Højovne. Stor
Industri omfattende Jernstøberi, Fabrikation af
elektriske Maskiner, Kabler, Kemikalier, Likør
og Glasvarer.
O. K.
Zacadilla, se Cochenille.
Zacapa [sa-], By i den mellemamerikanske
Republik Guatemala, ligger 107 km ØNØ. f.
Guatemala, 561 m o. H. paa en veldyrket
Slette, der gennemskæres af Rio Motagua.
(1921) 5087 Indb. Z. har stor Tobaksindustri og
-handel.
(H. P. S.). G. Ht.
Zacatecas [saka’tækas], 1) Stat i Mexiko,
ligger i det Indre paa den mexikanske Højslette
og grænser mod NV. til Durango, mod N. til
Coahuila, mod Ø. til San Luis Potosi, mod S.
til Guanajuato, Aguas Calientes og Jalisco og
mod V. til Jalisco. Arealet er 63386 km2 med
(1921) 379329 Indb. Z. falder geografisk set i
to Partier, den nordlige og østlige Del, der er
udpræget Højslette (c. 2000 m o. H.) med
enkelte Kæder og Højder, som hæver sig til
henimod 3000 m, samt de sydvestlige Egne, der
skraaner mod S. og SV. og afvandes af flere
Tilløb til Rio Grande de Santiago, hvilken Flod
dog ikke selv berører Z.’s Omraade. Klimaet
er subtropisk med Sommerregn, paa
Højsletten meget tørt. Vegetationen har paa
Højsletten Karakter af Busksteppe med mange
Kaktus, Akacier og Agaver. De mod S. skraanende
Dale har en rigere Vegetation, og her ligger
de fleste agerdyrkende Landsbyer.
Z. har Navn efter Indianerstammen Zacateco,
der paa Erobringens Tid levede i Z. og
tilgrænsende Dele af Durango. Nutildags er
Befolkningen væsentligt Mestitser. Af særlig
Vigtighed er Bjergværksdriften og i Særdeleshed
Udnyttelsen af Sølvminerne, der har været
kendt i Z. lige siden 1546. Industrien er ringe
og indskrænker sig væsentlig til lidt Bomulds-
og Uldindustri; det samme gælder Handelen,
der imidlertid fremmes ved, at Staten
gennemskæres af den vestmexikanske Længdebane.
2) Hovedstaden Z. ligger 520 km NV.
f. Mexiko. 2442 m o. H. ved Længdebanen fra
Mexiko til El Paso del Norte. (1910) 25900
Indb. Z., der næst efter Guanajuato er Mexikos
berømteste Bjergværksby, ligger i et Dalstrøg
paa Skraaningen af La Bufa og har vel
brolagte og elektrisk oplyste Gader og et stort
Torv, der prydes af den prægtige Domkirke,
som opførtes i Aarene 1612—1752. Z. har en
Del Lervareindustri og Væveri, men er i øvrigt
afhængig af Sølvminerne. 5 km Ø. f. Byen
ligger Franciskanerklostret Colegio de Nuestra
Señora de Guadelupe, der rummer et stort
Bibliotek, og hvor tidligere de for Kalifornien
bestemte Missionærer blev uddannede.
(H. P. S.). G. Ht.
Zacaton [saka’tån], Tulafibre, en Græsart
fra Mexiko; den bruges til Børster o. l., samt i
Papirfabrikationen.
Zaccolini [tsak.o’lini], Padre Matteo,
italiensk Maler og Arkitekt, f. 1590 i Cesena,
d. 1630 i Rom (af Pest). Z. blev berømt for
sine udmærkede Perspektivmalerier og gav
baade Domenichino og Poussin Undervisning i
denne Kunstgren. Han gik i Kloster og blev
Teatinermunk. Z.’s skuffende Perspektivkunst
studeres særlig godt i Teatinerkirken S.
Silvestro paa Monte Cavallo. I
Barberini-Biblioteket findes hans Manuskript om
Perspektivlæren.
A. Hk.
Zaccone [za’kå.n], Pierre, fransk
Forfatter (1817—95), har udfoldet en utrættelig
Virksomhed som Romanfeuilletonist; af hans
talløse Romaner kan nævnes Marguerite et
Béatrix (1852), Les plaisirs du roi (1855), Les
drames des catacombes (1864), La lanterne
rouge (1873), Histoire des bagnes (1876), Le fer
rouge (1879), Un duel à mort (1880), La fille
des camelots (1884), Le crime de la rue Monge
(1890), Le secret de Clotilde (1893) o. s. v.
S. Ms.
Zacconi [tsa’koni], Ludovico, italiensk
Musiker, f. i Pesaro 11. Juni 1555, d. 23. Marts
1637, en interessant Kunstnerskikkelse fra
Overgangstiden i Monteverdi-Perioden, da efter
Palestrina-Tiden den »ny Kunst« i Musikken
tog Fart i Italien. Han studerede Teologi i
Pavia, bliver Augustinermunk og Kordirigent i
Venezia, senere Medlem af Kapellet som
Tenorist i Graz og München, siden atter tilbage
til Venezia og andre italienske Stæder — i det
hele en fremragende polyhistorisk Begavelse
baade som Sanger, Komponist, Digter, Maler
og ikke mindst som Musikteoretiker. Hans
store Værk Pratica di musica (1. Del 1592, 2. Del
1622) er et for sin Tid betydeligt Arbejde, der
omhandler baade den gamle Mensuralmusik og
Kontrapunkt, dertil den nyopdukkede
Instrumentalmusik. (Litt.: Fr. Chrysander,
»L. Z. als Lehrer des Kunstgesanges« i
»Vierteljahrschrift der Musikwissenschaft« [1891];
Fr. Vatielli, Un musicista Pesarese nel
secolo XVI [1905]; H. Kretzschmar, »L.
Z.’s Leben auf Grund seiner Autobiographie«
[»Jahrbuch Peters«, 1910]).
A. H.
Zach [tsak], Franz Xaver von,
Friherre, ungarsk Astronom, f. 4. Juni 1754 i
Pressburg, d. 2. Septbr 1832 i Paris, var
oprindelig Ingeniør, kom 1786 til Gotha, var
1787—1806 Direktør for det nyopførte
Observatorium paa Seeberg ved Gotha, levede senere paa
Rejser som Overhofmester for Hertug Ernst
II’s Enke. Han redigerede »Monatliche
Correspondenz« (Gotha 1800—07), udgav senere
Correspondance astronomique, géographique
hydrographique et statistique (Gènes
1818—25) og har i begge disse Tidsskrifter
offentliggjort talrige Afhandlinger. Af hans øvrige
Arbejder nævnes Tabulæ motuum solis (Gotha
1792).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
Zacharias [saka-], se Zakarja.
Zacharias [saka’ri’as], Pave (741—52), var
Græker af Fødsel. Han støttede Bonifatius’
Missionsvirksomhed og opnaaede derved at
knytte det frankiske Rige nær til Rom. Med
Longobarderne sluttede han Fred. Over for
den græske Kirke hævdede han under
Billedstriden Ret til at ære Billederne. Han holdt
2 betydningsfulde Synoder i Rom 743 og 745.
A. Th. J.
Zachariae [saka’ri.æ], George Hugh
Robert, dansk Søofficer, f. 16. Septbr 1850,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
