Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zachariä, Justus Friedrich Wilhelm - Zachariä von Lingenthal, Karl Eduard - Zachariä von Lingenthal, Karl Salomo - Zacharja - Zacharyasiewicz, Jan Chryzostom - Zacho, Peter Mørch Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. Kirschgeorg, »Die dichterische
Entwicklung Z.’s« [1904]).
C. B-s.
Zachariä von Lingenthal [tsaka’ri.æ-fån-
’leŋənta.l], Karl Eduard, tysk Retslærd,
nedennævntes Søn, f. 24. Decbr 1812 i
Heidelberg, d. 3. Juni 1894 paa Godset Grosskmehlen
ved Ortrand (Sachsen), blev efter omfattende
Studier og Forskningsrejser, bl. a. til
Kjøbenhavn, 1842 Prof. extraord. i Heidelberg,
hvilken Stilling han kun beklædte i 3 Aar, da
han trak sig tilbage til sit Gods, hvor han,
foruden at vinde sig et anset Lokalnavn som
Landøkonom, ved en rig og epokegørende
Forfattervirksomhed skaffede sig europæisk
Berømmelse. Ogsaa Deltager i det politiske Liv.
Ved sit Rydningsarbejde med byzantinsk Ret
og Retskilder blev Z. en Banebryder, en ensom
Vandrer i den byzantinske Urskov, som man
har kaldet ham. Foruden en Mængde
betydningsfulde Afhandlinger, Anmeldelser og
Udgaver af byzantinske Lovarbejder offentliggjorde
Z. bl. m. a. Historiae Juris Graeco-Romani
delineation (1839), Jus Graeco-Romanum, I—VIII
(1856—84) og »Geschichte des
griechisch-römischen Rechts« (1864, 3. Opl. 1892), et Værk,
der endnu ingen Medbejlere har fundet.
Fz. D.
Zachariä von Lingenthal [tsaka’ri.æ-fån-
’leŋənta.l], Karl Salomo, tysk Retslærd, f.
i Meissen 14. September 1769, d. i
Heidelberg 27. Marts 1843, 1794 Privatdocent i
Wittenberg, 1798 Prof. extraord., 1802 Prof.
ord. smst., 1807 i Heidelberg. 1820—27
Medlem af den bandensiske Landdag. Z. hører til
de mærkeligste Skikkelser inden for den tyske
Retsvidenskab baade som Lærd og Menneske.
Udrustet med glimrende Evner, en skarp
Forstand, en umaadelig Arbejdskraft satte han sig
som Maal, for at bruge et Udtryk af en af
hans Biografer, at være for Tyskland, hvad
Machiavelli var for Italien og Montesquieu for
Frankrig. Hans litterære Virksomhed omfatter
en Mængde Fag, men er meget ujævn i Værd
og Betydning. Z. behandlede saaledes positiv
sachsisk Ret og Retsfilosofi, »Handbuch des
königlich Sächsischen Lehnrechts« (1796, 2.
Udg. ved E. Weisse og F. A. v. Langenn 1823),
»Anfangsgründe des philosophischen
Criminal-Rechtes« (1805), positiv tysk Statsret, »Geist
der Deutschen Territorial-Verfassung« (1800),
romersk Statsret, »Lucius Cornelius Sulla,
genannt der Glückliche, als Ordner des römischen
Freystaates«, I—II (1834), Civil- og Strafferet,
Kirkeret og Retsencyklopædi. Et af Z.’s
Hovedværker er »Vierzig Bücher vom Staate«, I—IV
(1820-32, 2. Udg., I-VII, 1839-43) med
mange aandfulde Enkeltheder, men en Bog, som
ikke med Urette synes at være gledet ud af
Nutidens Bevidsthed. Varig Fortjeneste har Z.
derimod indlagt sig ved sin »Handbuch des
Französischen Civilrechts«, I—II (1808, de
senere Udgaver i 4 Bind, 8. Oplag ved C.
Crome, 1894—95), hvor den tyske
Forfatter, selv efter fransk Opfattelse, har
overgaaet sine franske Kolleger. Med stor og
enstemmig Anerkendelse modtog Frankrig dette
Værk, af hvilket der foreligger forskellige
Oversættelser baade paa Fransk og Italiensk.
Efter Z.’s Død udgav hans ovenfor nævnte
Søn K. E. Z. v. L. »Biographischer und
juristicher Nachlass« (1843). (Litt: Robert
von Mohl, »Die Geschichte und Litteratur
der Staatswissenschaften«, II [Erlangen 1856],
S. 512—28; Ch. Brocher, K. S. Z., sa vie
et ses œuvres [Paris 1869]).
Fz. D.
Zacharja, d. s. s. Zakarja.
Zacharyasiewicz [zakarya’sjævit∫], Jan
Chryzostom, polsk Publicist og Forfatter,
f. 1825 i Øst-Galizien, d. 1906. Z. kom allerede
som 15 Aars Yngling i Kollision med det
østerrigske Politi og blev idømt to Aars Fængsel
for at være Medlem af en patriotisk hemmelig
Gymnasiastforening i Przemysl; i 1848 deltog
han virksomt i den demokratiske Bevægelse og
redigerede senere et Par galiziske
Oppositionsblade, bl. a. »Tygodnik Polski«, som inddroges
1849, hvorved han som dets Redaktør atter blev
dømt til Fængsel i to Aar. Samtidigt med at
han senere i andre Bladforetagender fortsatte
sin publicistiske Virksomhed, gjorde han sin
Tids og sit Lands brændende politiske og
sociale Spørgsmaal til Genstand for en
kunstnerisk set temmelig svag litterær Behandling. I
en lang Række satiriske og ironiske
Tendensromaner, som paa Grund af Emnernes
Aktualitet vandt en hurtig, men snart forflygtiget
Popularitet, behandlede Z. forskellige Sider af
Galiziens Liv under østerrigsk Herredømme,
idet han snart vendte sig mod sine egne
Landsmænd og deres svage Sider, snart og
fortrinsvis mod det østerrigske Regimentes Mænd. I
Romanen »Den hellige Georgs Dag« behandlede
han Galiziens Forhold til Rusland og hævder,
at Polen og Ukraine hører sammen.
Interessantest af Z.’s Værker er »Ved Grænsen« (1860),
i hvilket han som den første af alle til litterær
Behandling optager det tyske
Germaniseringsarbejde i Posen, idet han stillede den tyske
maalbevidste Kraft og den polske Sorgløshed
op mod hinanden.
A. K.
Zacho [’sako], Peter Mørch
Christian, dansk Landskabsmaler, var en
Landmandssøn fra Gaarden Peerstrup ved Grenaa
og f. 31. Marts
1843, d. 19.
Marts 1913.
Efter sin
Konfirmation kom
han i
Malerlære i Aarhus
og blev Svend.
Rejste 1861 til
Kbhvn og
gennemgik Kunstakademiet til
1867. Samtidig
studerede han
under la Cour’s
senere P. C.
Skovgaards
Vejledning; i
denne sidstes
Hus boede han
i flere Aar og modtog en Paavirkning,
som navnlig gjorde sig stærkt gældende
i de Ungdomsarbejder, hvormed Z. allerede
 |
| P. M. C. Zacho |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
